Start op som selvstændig psykolog, Århus

Drømmer du om at starte som selvstændig, eller har du allerede startet virksomhed for nylig?

Så tilmeld dig Dansk Psykolog Forenings gratis medlemsarrangement om at starte op som selvstændig psykolog.
 
Dansk Psykolog Forening har skræddersyet et heldagsarrangement til psykologer, der drømmer om at starte selvstændig virksomhed eller allerede er i opstartsfasen. 
 
Arrangementets titel er kort og godt "Start op som selvstændig psykolog" og skal understøtte Psykologforeningens målsætning om at klæde selvstændige psykologer på til at være stærke spillere på et liberalt marked under hastig forandring.
 
Dagen er tætpakket med oplæg af repræsentanter fra Psykologforeningen, vores samarbejdspartnere og erfarne selvstændige psykologer.
 
Efter arrangementet er du bedre rustet til at starte som selvstændig psykolog. 


Det får du ud af at deltage

  • Inspiration fra etablerede selvstændige til forretningsplan, markedsføring og profilering af din virksomhed
  • Overblik over dit sikkerhedsnet som selvstændig (herunder pension og forsikringer)
  • Overblik over, hvordan du kan bruge DP som selvstændig
  • Gode råd om et godt arbejdsmiljø og et bæredygtigt arbejdsliv som selvstændig psykolog
  • Gode råd om samarbejde med forsikringsselskaber og netværk

Der vil være oplæg fra

  • Konsulenter fra Dansk Psykolog Forening
  • Etablerede og erfarne selvstændige psykologer
  • Skattestyrelsen (OBS: se nedenfor om livewebinar)
  • MP Pension
  • RUNA Forsikring

Webinar i samarbejde med Skattestyrelsen
Livewebinar med Skattestyrelsen er for dig, der lige har startet enkeltmandsvirksomhed eller gerne vil starte din egen virksomhed?
Som deltager på "Start op som selvstændig psykolog" kan du deltage i det livewebinar, som Skattestyrelsen afholder i samarbejde med Dansk Psykologforening onsdag d. 26. februar 2020.
Livewebinaret afholdes i tidsrummet kl. 14-15 eller 16-17. Du bestemmer selv, hvilket tidsrum du ønsker at deltage og vil i medio februar blive spurgt, hvornår det passer dig bedst.

På livewebinaret kan du få overblik over de grundlæggende regler inden for bl.a. moms, lønsum og skat herunder krav til regnskab og bogføring. 
Vi sætter fokus på nogle af de spørgsmål, som mange med en ny virksomhed typisk stiller, og du vil have mulighed for at stille spørgsmål undervejs til de enkelte emner.

Invitation til webinaret sendes ud ultimo januar 2020.

Målgruppe
Som medlem af Dansk Psykolog Forening kan du deltage i arrangementet, hvis 

  • du overvejer at starte selvstændig virksomhed
  • du har besluttet at starte selvstændig virksomhed

FAKTA

Navn

Selvstændige - Start op som selvstændig psykolog, Århus

Sted

Tilmeldingsperioden er slut

SØG EFTER KURSUS

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge