Selskab for Interkulturel Psykologi SIP afholder kursus: Psykologarbejde med tolk v. Nike Brandt og Tytte Hetmar

Selskab for Interkulturel Psykologi SIP afholder kursus:
Psykologarbejde med tolk
Hvad kunne jeg tænke mig at vide, når jeg ikke ved noget om tolkning, men alligevel skal bruge tolk i mit arbejde?
 
Målgruppe: Kurset er målrettet psykologer, der i deres arbejde kan have brug for at anvende tolk.
 
Formål: At styrke kompetencen til at arbejde med tolk i det psykologiske arbejde. 
 
Indhold: De allerfleste psykologer kan i deres arbejde stå over for børn eller voksne, hvor det er nødvendigt at bruge tolk. Psykologer forventes at kunne arbejde med tolk, men i samarbejdet med mennesker, der ikke har dansk som modersmål, stilles man som psykolog i mange komplicerede sammenhænge og dilemmaer, når man har behov for at inddrage en tredjeperson i den psykologiske proces.
 
Hvordan samarbejder man som psykolog med en tolk? Hvad skal man være opmærksom på, når man bestiller en tolk? Hvordan skal man sidde? Hvordan bevarer psykologen ansvaret for og styringen af processen, når man ikke ved, hvad der foregår halvdelen af tiden? Samarbejdet med tolken før, under og efter mødet? Og vigtigst, hvordan skal man forstå de relationer, der folder sig ud i processen med en tolk som formidler? Disse og mange flere spørgsmål skal der tages stilling til.
 
Kurset omhandler tolkning i psykologisk udredning, rådgivning og behandling. Hovedvægten vil ligge på de generelle forhold i rådgivningsmødet. 
 
Hvis der er interesse herfor, vil der senere kunne udbydes specialkurser om tolkning i terapi samt om særlige forhold og problemer ved testning af personer, som ikke har dansk som modersmål (herunder validitetsproblemer, dvs. måler vi det, vi tror vi måler - med de testværktøjer, vi har?).
 
 
Undervisere:
Tytte Hetmar, lingvist og cand.psych., ansat i PPR Hvidovre, har siden 80-erne afholdt kurser om teori og praksis inden for området flersprogethed og flerkulturel opvækst, i DP og i kommuner, regioner mv. og har haft konsulentvirksomhed inden for området.
Nike Brandt Poulsen, cand. psych, specialist i psykoterapi og supervision, læst minoritetsstudier, privatpraktiserende, har mange års erfaring med at arbejde med tolk i udredning og terapi i asylcentre, Røde Kors, Oasis, kommunale projekter, ngo-er mv.
 
 
Form: Oplæg, diskussioner og øvelser på baggrund på af deltagernes eget materiale.
 
Kursusbevis: Udleveres. 
 
Tid: Mandag den 4. februar 2019 kl. 9-16
 
Sted: Dansk Psykologforening, Stockholmsgade 27, 2100 Kbh. Ø
 
Forplejning: Frokost, kaffe/te mv.
 
Pris: 950 kr., 700 kr. for medlemmer Selskab for Interkulturel Psykologi
 
Tilmelding: Tilmeld dig på mail til: sipdpnike@gmail.com
 
Du vil herefter modtage oplysninger om indbetalingsforhold mv.
 
Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 8. januar 2019. 

 

 

FAKTA

Navn

Kursus - Selskab for Interkulturel Psykologi SIP afholder kursus: Psykologarbejde med tolk

Sted

Dansk Psykolog Forening København
Stockholmsgade 27
2100 København Ø

Dato og tid

04-02-2019 09:00 - 16:00

Tilmeldingsfrist

08-01-2019 16:00:00

Tilmeldingsperioden er slut

SØG EFTER KURSUS

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge