Dansk Psykologisk Selskab for Kropspsykoterapi inviterer til To-dages introduktionskursus i TRE til behandling af traumer, stress og kroniske spændinger

Dansk Psykologisk Selskab for Kropspsykoterapi inviterer til
To-dages introduktionskursus i TRE til behandling af traumer, stress og kroniske spændinger
ved psykolog og TRE trainer, Michael Nissen
den 2.-3. november 2019
 
TRE® (Trauma Releasing Exercises) er en simpel metode udviklet af David Berceli og består af spændings- og traumeforløsende øvelser, der kan hjælpe til traumebehandling samt i behandlingen af kroniske spændinger og stress. Metoden består af syv øvelser, der aktiverer kroppens evne til at ryste eller vibrere, denne evne kaldes neurogen tremor. Øvelserne bruges til lette stræk af kroppen for at aktivere vibrationerne. Alle pattedyr benytter denne evne til at komme af med overskydende spænding fra stress og traumer. TRE® bliver brugt af tusindvis af mennesker i hele verden til at komme af med kroniske spændinger, traumer og stress, men TRE® kan også bruges til at komme af med lettere stress og spænding, der bygger sig op i hverdagen.
 
Fysiske og psykiske traumer:
TRE® baseres på nyere forskning, som viser at stress og traumereaktioner både ytrer sig psykisk og fysisk. TRE® øger kroppens modstandskraft og giver en dybdeafspænding, som er kroppens naturlige måde at sænke stressniveauet. Metoden øger desuden selvregulering, og TRE® kan både bruges til fysiske og psykiske traumer. Når kroppens rysten eller vibreren aktiveres i sikre og kontrollerede omgivelser vil der etableres mulighed for at kroppen og psyken kan komme tilbage i naturlig balance.
 
Kursets forløb:
Deltagerne vil under kurset selv få mulighed for at prøve metoden af, og vi forsøger at ryste to gange om dagen for derved at få en grundig indføring i den praktiske anvendelse af TRE til eget brug. Derudover vil der blive gennemgået teori om TRE og nyere traumeforskning. Hvis man vil uddanne sig til TRE provider, kan dette kursus bruges som første modul på uddannelsen.
 
Om underviseren:
Michael Nissen er autoriseret psykolog, trainer i TRE® og underviser på TRE uddannelsen i Danmark. Derudover er han bioenergetisk psykoterapeut, folkeskolelærer med linjefag i idræt og musik. Han arbejder i sin private psykologpraksis samt som psykolog i Scleroseforeningen.
Du kan læse mere om underviseren her: http://www.bioenergetik-nissen.dk
Og om TRE metoden her: http://www.tre-danmark.dk/
 
Praktisk:

Tidspunkt: den 2. & 3. november 2019 kl. 10:00 - 17:00 Begge dage
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 Kbh. Ø, lokale 2A.
 
Pris:
Early bird for medlemmer af selskabet: 2600 kr. (Bemærk: Early bird inden 30. sep.)
Early bird for gæster af selskabet: 2900 kr.
Herefter: 2900 kr. for medlemmer og 3200 kr. for gæster.
Halv pris for studerende, arbejdsledige og pensionister.
 
Forplejning: en let frokost, kaffe/ te mv.
Tilmelding: Via mail til Susanne på: susanne.malmqvist@mail.dk (Ved tilmelding skal du skrive dit navn, om du er medlem af selskabet eller evt. ønsker at blive medlem, og hvis du er psykolog medlem af DP, skal du skrive dit medlemsnr. i DP).
Medlemskab koster 200 kr. for et år. og 100 kr. for psykologistuderende.
Kursusbeløbet indbetales på kontonr.: 0400 4012612201i Lån & Spar Bank – Bemærk at tilmelding først er gældende, når betalingen er registreret. 
 
OBS: Husk at medbringe egen yogamåtte eller liggeunderlag til øvelserne.
 
 
 

FAKTA

Navn

Kursus - Dansk Psykologisk Selskab for Kropspsykoterapi inviterer til To-dages introduktionskursus i TRE til behandling af traumer, stress og kroniske spændinger

Sted

Dansk Psykolog Forening København
Stockholmsgade 27
2100 København Ø

Dato og tid

02-11-2019 10:00 - 03-11-2019 17:00

Tilmeldingsfrist

15-10-2019 16:00:00

Tilmeldingsperioden er slut

SØG EFTER KURSUS

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge