Online behandlingsprogrammer

Afholdes online. I denne workshop arbejder du med online behandlingsprogrammer med skriftlig eller telefonisk støtte.

Som deltager får du indblik i generel forskningsbaseret viden og drøfter praksiserfaringer om og med de muligheder og faldgrupper, du som online terapeut må forholde dig til. Du vil få indblik i hvordan arbejdet med online behandlingsprogrammer foregår og få en smagsprøve på hvordan kontakten med klienterne foregår.

Holdet bag består af medlemmer af Dansk Psykolog Forenings Online Panel:

Ditte Hoffmann Frydendal, aut. cand.psych., ph.d. er ansat ved Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital hvor hun arbejder som klinisk psykolog og forsker. I sit ph.d.-projekt har hun udviklet og undersøgt effekten af et internetbaseret behandlingsprogram til patienter med helbredsangst. Herudover har hun erfaring med videobaseret diagnostik og terapi samt undervisning i brugen af online værktøjer i det terapeutiske virke.

Årsmøde 2022

Hildur Finnbogadóttir, aut. cand.psych., ph.d., er aktuelt ansat i Telepsykiatrisk Center i Region Syddanmark, hvor hun i flere år har arbejdet med telepsykiatri, herunder behandling og udredning over video, tekstbaseret støtte til online behandlingsprogrammet samt blended care. Hildur har desuden arbejdet med udvikling af internetbaserede behandlingsprogrammer.

Årsmøde 2022

Marie Drengsgaard Jørgensen, cand.psych., har omfattende erfaring med videobaserede udredende og terapeutiske samtaler, primært fra flere års ansættelse ved Internetpsykiatrien i Region Syddanmark. Marie er aktuelt ansat ved Forskningsklinikken for Ludomani i Region Midtjylland, hvor hun fortsat arbejder med videobaseret udredning, terapi og rådgivning samt tekstbaseret støtte til online behandlingsprogrammer.

Årsmøde 2022