Årsmøde 2026 – Rundt om psykologien

Deltag i virtuelt årsmøde den 27. november fra kl. 10-15. Det er gratis for alle medlemmer af Dansk Psykolog Forening.

Årsmøde 2026 sætter spot på vores fælles fundament i en tid, hvor psykologfaget både står solidt og bevæger sig. Vi er på en gang formet af og forankret i samfundsvidenskaben, humaniora og det sundhedsfaglige. Det er netop den bredde, der giver vores fag styrke. Med Rundt om psykologien inviterer vi til at se psykologien i sin helhed. Ikke som en modsætning mellem tradition og nytænkning eller faglig forankring, men som en bevægelse fra grundfagets klassiske discipliner til de grænseområder, hvor nye grene af psykologien vokser frem, og hvor forskningen udvider vores forståelse.

Gennem en række korte Forskertalks får du indsigt i aktuelle temaer som unges arbejdsliv, kunst og subjektivitet, PPR-arbejde, ulighed i seksuelle overgreb samt musikkens betydning for hjerne og psyke. Herunder kan du læse mere om de enkelte Forskertalks og dialogsessioner, hvor du får mulighed for at drøfte forskningen med oplægsholderne og kolleger. Du kan også læse om bedømmelsesudvalget, der skal uddele årets forskerpriser.

Tilmeld dig årsmødet

Forskertalks

Forskertalk 1: Mette Lykke Nielsen

En særlig sårbar generation? Et alternativ til stereotype repræsentationer af psykisk mistrivsel i unges arbejdsliv

Generation Z betegnes ofte som en særlig sårbar generation. Populærvidenskabelige bøger og generationsbetegnelser tilbyder sig som manualer til hvordan Generation Z kan rekrutteres, motiveres og håndteres. Men kan de virkelig hjælpe os? Mette Lykke Nielsen vil i sit oplæg tage udgangspunkt i den nyeste forskning om, hvad der særligt kendetegner unges arbejdsliv. Er der faktisk tale om en særlig sårbar generation, med særlige behov og forventninger til deres arbejdsliv? Mette giver eksempler fra sin forskning, der kan nuancere forståelsen af en hel generation som særligt sårbare. Det vil give stof til at diskutere, om kulturelt dominerende beskrivelser af unge, trivsel og sårbarhed påvirker psykologien og psykologers arbejde.

  • Forsker v. AU, lektor v. CeFu, ph.d. i arbejdssocialogi

    Mette Lykke Nielsen har i en årrække fungeret som lektor ved Center for Ungdomsforskning (CeFU) ved Aalborg Universitet. Hun har en Ph.d.-grad i arbejdssociologi fra Roskilde Universitet, og en kandidatgrad i pædagogik og psykologi samme sted fra. Gennem en lang portefølje af forskningsprojekter, artikler og rapporter har Mette har bidraget til forståelsen af, hvordan globale arbejdsmarkedsforandringer påvirker unge i deres arbejdsliv. Hendes væsentligste bidrag er forskning inden for unges arbejdsliv, arbejdsmiljø og mentale trivsel både på det traditionelle arbejdsmarked og i platforms-medieret arbejdsliv.

Forskertalk 2: Tone Roald

Kunst og fænomenologi. Psykologiske undersøgelser af subjektivitet og sandhed

Psyken er både synlig og usynlig. Dele af vores psykiske liv er tilgængeligt for andre i kraft af vores ekspressivitet, mens fx vores håb, drømme og fantasier kun forbliver direkte tilgængelige for os selv. Dele af det usynlige er heller ikke direkte tilgængelige for os selv, men kan kun udledes teoretisk, baseret på empiriske observationer. I mere end et århundrede er det blevet argumenteret, at det usynlige er mere synligt eller tydeligt end det, det normalt er (både for os selv og andre), i oplevelser med kunst. Her viser dele af det usynlige sig i præ-refleksive, kropslige aspekter af vores subjektivitet som sansning, perception, sensualitet og affektivitet. Disse fundamentale aspekter af den menneskelige subjektivitet ligger til grund for vores sprog, tænkning, selvforståelse og forståelse af andre. I oplægget udfoldes kunstoplevelsen som eksempel på humanvidenskabelig forskning i subjektivitet.

  • Forsker v. KU, leder af Center for Fænomenologisk Psykologi og Æstetik

    Tone Roald er cand.psych og lektor ved Københavns Universitet. Hun er leder af Center for Fænomenologisk Psykologi og Æstetik (psychology.ku.dk/cppa). Hendes forskningsinteresser centrerer sig om almenpsykologi, humanvidenskabelig psykologi og personlighedspsykologi, med fokus på fænomenologisk psykologi. Hun har vundet adskillige priser for sit arbejde. I 2025 modtog hun Dronning Margrethe II videnskabspris af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Hendes nyeste bog hedder Varieties of Aesthetic Experience (Stanford University Press, 2026).

Forskertalk 3: Thomas Schulevitz

PPR og det konsultative og praksisnære psykologarbejde

PPR har i mange år arbejdet for at blive mere konsultativt, praksisnært og tæt på hverdagen i dagtilbud og skoler. Alligevel stiger mistrivslen, skolefraværet og antallet af diagnoser – og flere børn placeres uden for almenområdet. Samtidig er ny lovgivning på vej, som igen vil forandre rammerne for PPR’s arbejde. I dette oplæg undersøger jeg, hvordan disse udviklinger trækker i forskellige retninger – og hvad det betyder for psykologernes faglighed, autonomi og muligheder for at skabe reel forandring i praksis.

  • Forsker v. AAU, ph.d. I Pædagogisk Psykologi, sektionsleder for PSYCHÉ

    Thomas Szulevicz er ph.d. i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet og cand.psych. samme sted. Han er lektor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet og sektionsleder for forskningsgruppen PSYCHÉ ved Institut for Kommunikation og Kultur. Hans forskning fokuserer især på pædagogisk psykologi, PPR’s rolle og praksis samt forholdet mellem almen- og specialpædagogik og inkluderende undervisning. Han deltager i både nationale og internationale forskningsprojekter og indgår løbende i ekspertgrupper og rådgivningsopgaver på uddannelses- og socialområdet.

Forskertalk 4: Maria Hardeberg Bach

Seksuelle overgreb i et ulighedsperspektiv

Er nogle personer i større risiko end andre for at blive udsat for seksuelle overgreb? Og har alle overgrebsramte adgang til formel hjælp efter et seksuelt overgreb? Dette er nogle af de komplekse spørgsmål, som Maria vil forsøge at udfolde i sit korte oplæg.

  • Forsker v. SDU, adjunk i THRIVE, ph.d. i seksuelle overgreb

    Maria Hardeberg Bach er psykolog og forsker (adjunkt) i THRIVE, Institut for psykologi, Syddansk Universitet. Maria har forsket i seksuelle overgreb i snart et årti og interesserer sig særligt for krydsfeltet mellem seksuel vold og ulighed i sundhed.” Evt: Maria Hardeberg Bach, cand. psych., Ph.d.

Forskertalk 5: Kira Vibe Jespersen

Musikkens betydning for hjerne, psyke og søvn

Musik bruges i stigende grad som et redskab til at regulere følelser, stress og søvn, men de neurale og psykologiske mekanismer bag effekterne er fortsat utilstrækkeligt belyst. I dette oplæg præsenteres de nyeste resultater fra min forskning ved Center for Music in the Brain, hvor vi undersøger, hvordan musik påvirker hjernens aktivitetsmønstre, helbred og subjektive oplevelser. Med søvn som eksempel vil jeg vise, hvordan musik kan bruges til at fremme fysisk og psykisk sundhed, samt hvordan individuelle forskelle i bl.a. musikalske præferencer, forventninger og søvnvanskeligheder former effekten.

  • Forsker v. AU, ph.d. i sundhedsvidenskab, lektor v. Center for Music in the Brain

    Kira Vibe Jespersen er cand.psych. og PhD fra sundhedsvidenskabeligt institut ved Århus Universitet, hvor hun er ansat som Lektor ved Center for Music in the Brain. Med baggrund i psykologi, musikterapi og hjerneforskning undersøger hun, hvordan musik påvirker os og hvordan musikkens indvirkning kan bruges i en sundhedssammenhæng. Hendes forskning fokuserer i særlig grad på, hvordan vi kan bruge musik til at afhjælpe søvnproblemer, og hvilke psykologiske og neurofysiologiske mekanismer der ligger bag den effekt, musik kan have på os som mennesker.

Dialogsessioner

På årsmødet kan du deltage i fem dialogsessioner baseret på de fem Forskertalks med oplægsholderne som facilitatorer og Dansk Psykolog Forenings bestyrelsesmedlemmer som værter

Dialogsession med Mette Lykke Nielsen
Dialogsessionen tager udgangspunkt i deltagernes refleksioner over forskertalk og en dialog om:

  • Stereotyper og myter om unge (eller andre grupper) påvirker psykologers arbejde.
  • Hvordan populær- videnskabelig formidling af psykologi har indflydelse på psykologers arbejde.
  • ’Sårbarhed’ som kulturel stereotyp: Har det betydning for psykologers arbejde, når unge eller andre grupper stemples som særligt sårbare?
  • Og er sårbarhed overhovedet en negativt konnoteret betegnelse? Har ’sårbarhed’ som kategori ændret kulturel værdi? Noget man kan snakke om uden tabuisering? Måske endda noget positivt?

Dialogsession med Tone Roald
Der tages udgangspunkt i spørgsmål fra deltagerne, suppleret med reflektionsspørgsmål fra oplægsholder om humanvidenskabelig psykologi? Fx: Hvad gør vi med det spændingsforhold at videnskab er reduktiv mens psyken er mere end summen af delene? Spørgsmålene drøftes i break out rooms og der samles op i plenum.

Dialogsession med Thomas Schulevitz
Dialogsessionen tager udgangspunkt i deltagernes refleksioner over forskertalken, efterfulgt af et eller to nye mikro-oplæg, som deltagerne får lejlighed til at drøfte i grupper eller plenum, afhængigt af stemningen i det virtuelle rum.

Dialogsession med Maria Hardeberg Bach
Dialogsession bliver dynamisk, hvor du kan stille forskeren opfølgende spørgsmål til dagens oplæg om seksuelle overgreb og koble ny viden til praksis. Sessionen består af korte, forskningsbaserede oplæg, der danner afsæt for en struktureret dialog om aktuelle problemstillinger i arbejdet med overgrebsramte

Dialogsession med Kira Vibe Jespersen
I dialogsessionen vil vi dykke dybere ned i det forskningsbaserede evidensgrundlag for effekten af musik i sundhedsfaglige sammenhænge. Med udgangspunkt i deltagernes spørgsmål, vil vi diskutere hvilke faktorer, der er vigtige at tage i betragtning, når man bruger musik med henblik på sundhedsrelevante formål såsom søvn, smertelindring, afspænding, fysisk træning, mm.

Forskerpriser

Til årsmødet uddeler Dansk Psykolog Forening en juniorforskerpris og en seniorforskerpris for at hylde både forskningsmæssige talenter og mere erfarne forskere der bidrager til psykologien som en forskningsunderstøttet profession.

Bedømmelsesudvalget, der uddeler priserne består af Mimi Yung Mehlsen, Søren Willert og Ingeborg Farver-Vestergaard.

Vinderne af årets forskerpriser

Seniorforskerprisen tildeles Thomas Szulevicz og juniorforskerprisen tildeles Cecilie K. Lemvigh.

  • Thomas Szulevicz, ph.d. i Pædagogisk Psykologi, forsker ved Ålborg Universitet, og sektionsleder for PSYCHÉ
  • Cecilie K. Lemvigh, ph.d., klinisk psykolog, supervisor, seniorforsker ved Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning, Psykiatrisk Center Glostrup, Amager & Hvidovre Hospital

Bedømmelsesudvalgets begrundelse for årets vindere

Thomas Szulevicz

Seniorforskerprisen tildeles Thomas Szulevicz for hans betydelige bidrag til udviklingen af pædagogisk psykologi og PPR gennem mere end 15 år. Læs bedømmelsesudvalgets fulde begrundelse her:

Med prisen vil vi gerne anerkende, at Thomas har bidraget substantielt til udviklingen af pædagogisk psykologi og PPR og dermed spillet en central rolle i at etablere PPR-psykologien som et samlet, strategisk vigtigt forskningsområde. Dette gør hans forskning særlig værdifuld i en tid, hvor kravene til psykologer i kommunerne er under hastig udvikling.

Szulevicz’ empiriske studier vurderes at bidrage til en både dybere og mere præcis forståelse af psykologers arbejde i PPR, og hvordan psykologfaglig praksis udfolder sig i et komplekst samspil mellem udredning, vurdering, konsultation, tværfaglig koordinering og samarbejde med børn, unge, familier og professionelle aktører omkring dem. Det spiller også ind, at han gennem en årrække har undersøgt psykologers arbejde i tværsektorielle samarbejder – særligt i grænsefladerne mellem PPR, skoleområdet, socialforvaltninger og behandlingspsykiatrien. Denne forskning har afdækket, hvordan organisatoriske rammer, styringslogikker og professionsforventninger former det psykologfaglige handlerum, og hvordan psykologers rolle kontinuerligt skal forhandles i komplekse samarbejdsstrukturer.

Samlet set leverer Szulevicz et originalt, teoretisk, metodisk stærkt og praksisrelevant forskningsbidrag, der har haft væsentlig betydning for udviklingen af PPR-psykologien som både praksis- og forskningsfelt. Dit arbejde forener teoretisk originalitet, metodisk styrke med et tydeligt professions- og samfundsperspektiv, og samtidig formidler han engageret til både forskning og praksis.

Cecilie K. Lemvigh

Juniorforskerprisen tildeles Cecilie K. Lemvigh for hendes væsentlige bidrag til forståelsen af alvorlige psykiatriske lidelser og for at synliggøre betydningen af (neuro)psykologisk ekspertise i udviklingen af mere præcis diagnostik og individualiseret behandling. Læs bedømmelsesudvalgets fulde begrundelse her:

Med prisen vil vi gerne anerkende, at Cecilie K. Lemvighs forskning adresserer et område af stor betydning for psykologstanden, særligt i lyset af den aktuelle og fremtidige sammenlægning mellem somatik og psykiatri. Lemvighs arbejde understreger nødvendigheden af (neuro)psykologisk ekspertise i forståelsen af alvorlige psykiatriske lidelser, og demonstrerer, hvordan avancerede psykologiske metoder kan bidrage til mere præcis diagnostik, individualiseret behandling. Der er lagt vægt på, at Lemvigh i hendes forskning kombinerer registerforskning og klinisk forskning, og at hun bidrager til at bygge bro mellem forskning og klinisk praksis, baseret på en klinisk forankring som praksisuddannet psykolog med erfaring fra arbejdet i psykiatrien. Det har ligeledes gjort indtryk, at Lemvigh bidrager aktivt til uddannelse og kompetenceudvikling gennem undervisning af både læger og psykologer.

Det bemærkes endvidere, at Lemvigh har modtaget Early Career Award fra Giessen International Schizophrenia Symposium og et Global Scholarship fra American College of Neuropsychopharmacology. Hertil kommer internationale samarbejder, forskningsophold i Australien samt betydningsfulde publikationer. Hun er en meget aktiv deltager på nationale og internationale forskningskonferencer og bidrager til udviklingen af feltet gennem dit medlemskab af Schizophrenia International Research Society (SIRS) samt som bestyrelsesmedlem i Selskabet Dansk Neuropsykologer (2025–2027).

Endelig imponerer det bedømmelsesudvalget, at Lemvigh gør en stor indsats for formidlingen af psykologisk forskning til både fagfæller og offentligheden – og at hun har etableret en SoMe-platform for din forskningsenhed, bidrager til bogkapitler og podcasts, skriver artikler til videnskab.dk – for eksempel en ”myteknuser” artikel om skizofreni – og at hun deltager aktivt i “Bestil-en-forsker”-ordningen.

Søren Willert

Lektor emeritus, Aalborg Universitet

Universitetsansat gennem 51 år, dels Århus Universitet (1968-2005), dels Aalborg Universitet (2006-2019). Jeg beskriver min akademiske profil som ’universitetsbaseret praktiker’. Min empiriske forskning har for 95% vedkommende været baseret på egen professionel virksomhed – som psykoterapeut, proceskonsulent, aktionsforsker, supervisor, coach, professionel træner, praksisbaseret underviser.

Jeg har siden juni 2024 fungeret som hovedredaktør og forfatter i forhold til et bogprojekt, der skal støtte professionsudøvende praktikere i at bedrive forskning i egen praksis.
Jeg er tillige redaktionsmedlem, fagkonsulent og forfatter i forhold til en bogserie med overordnet titel ’Ledelseshverdage’. Seriens bærende ide er at beskrive ledelsesfagets genvordigheder gennem jeg-fortællinger lagt i munden på ledere.
Jeg er pædagogisk konsulent og aktionsforsker i forhold til professionsuddannelser.
Ingeborg Farver-Vestergaard

Klinisk psykolog ved Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus og lektor i sundhedspsykologi og lungesygdom ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.

Jeg har beskæftiget mig med sundhedspsykologisk forskning siden 2008, først som forskningsassistent ved Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi (EPoS) på Aarhus Universitet og senere som ph.d.-studerende samme sted. I dag er jeg lektor og med til at opbygge og lede et forskningsmiljø inden for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) på Vejle Sygehus, hvor jeg fungerer som (med)vejleder for flere ph.d.-studerende samt specialiserende læger og sygeplejersker. Min primære forskning fokuserer på samspillet mellem fysiske, psykologiske, sociale, relationelle og adfærdsmæssige faktorer hos mennesker med lungesygdom. Derudover har jeg bidraget til sundhedspsykologiske forskningsprojekter inden for kræftsygdomme og sorg.

Som kandidat- og ph.d.-studerende etablerede og gennemførte jeg forskningssamarbejder med forskere fra University of Cambridge og Cambridge University Hospitals i England. Dette samarbejde dannede grundlaget for min vedvarende interesse i at forstå psykosociale faktorers betydning for mennesker med lungesygdomme, samt hvordan man bedst kan afhjælpe disse udfordringer.
Under min ph.d. ledede jeg en randomiseret kontrolleret undersøgelse af mindfulness-baseret kognitiv terapi for mennesker med KOL. Efterfølgende har jeg stået i spidsen for større multicenterstudier om rygestopstøtte i forbindelse med hospitalsbehandling, samt en række projekter, der har til formål at bygge bro mellem sektorer og fagligheder i sundhedsvæsenet.
Jeg har desuden bidraget til udarbejdelsen af flere nationale og internationale kliniske retningslinjer. I tillæg til mit forskningsarbejde er jeg aktiv i internationale forskningsmiljøer, blandt andet som medlem af styrelsen for en klinisk forskningsgruppe for psykologer og adfærdsforskere under European Respiratory Society. Nationalt er jeg forperson for Dansk Sundhedspsykologisk Selskab.
Mimi Yung Mehlsen

Professor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Forskningsbaggrunden er sundhedspsykologi og ældrepsykologi.

Har været studieleder siden 2020 og har hovedsageligt fokuseret på udvikling af psykologiuddannelsen i denne periode. Er aktuelt leder af projekt om udvikling af intervention i form af diætistisk rådgivning for kræftpatienter og er involveret i projekter om sygeplejerskers fastholdelse i sundhedsvæsenet og gåklubber som faldforebyggende intervention hos ældre med bekymring for at falde.

Vær med

Det er gratis for alle medlemmer af Dansk Psykolog Forening at deltage på det virtuelle årsmøde.

Tilmeld dig