Unge studerende føler sig presset til at arbejde gratis

 I

Flere studerende føler sig nødsaget til at arbejde gratis, for at de kan få et lønnet job. Det viser en ny undersøgelse fra fagforbundet DJØF, skriver Jydske Vestkysten.

I Dansk Psykolog Forening oplever man en stigning i den gratis arbejdskraft blandt de psykologistuderende. Formand Eva Secher Mathiasen siger til Radio24syv:

– Vi får helt sikkert flere og flere henvendelser fra de studerende både fra nogen, som har en oplevelse af at blive udnyttet som frivillig arbejdskraft, og også en del der henvender sig med annoncer, hvor man kan stille op som frivillig under nogle forhold, som bestemt ikke er rimelige.

Ifølge DJØFS undersøgelse har næsten halvdelen af alle studerende under DJØF først arbejdet gratis på den arbejdsplads, hvor de senere fik deres første lønnede job.

Dansk Erhverv kan ifølge Radio24syv ikke genkende tendensen. Men hvis det viser sig, at de studerende ikke får løn for reelt, ordinært arbejde, så er det et skråplan, siger arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Erhverv Ole Steen Olesen:

– Det, mener jeg, ikke er godt. Er der tale om et ordinært stykke arbejde, så skal man også have løn for det.

Se hele artiklen.

Jydske Vestkysten, den 9. juli 2014

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge