Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet

Interview: Henning Due. Foto: Steen Brogaard

Hvilken rolle skal psykologer spille i fremtidens nære sundhedsvæsen – fx gennem PPR?

– Psykologer spiller en vigtig rolle i PPR, hvor de kan hjælpe unge, der mistrives. Men også i behandlingssystemet – i behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, hvor psykologer vinder mere og mere ind i forhold til behandling, udredning og diagnosticering.

Hvilke problemer skal psykologer ellers bruges til at løse?

– Når man kigger ind i behandlingspsykiatrien, er den største udfordring, at der mangler faglighed og kapacitet. Der har psykologerne været en god faggruppe at ty til, fordi der er nok af dem. Men de skal også tænkes mere ind i behandlingsforløb til borgere, der har psykiske problemer, som måske henvises fra egen læge og videre til en psykolog. Der er psykologordningen et godt eksempel på, at hvordan man i en årrække har opbygget et nyt element i sundhedsvæsenet til behandling af mistrivsel og psykisk sygdom, og det element mener vi, at der skal bygges videre på.

I mine drømme er jeg helt med på gratis psykologbehandling, men realpolitisk er vi desværre ikke der endnu

Tusindvis af danskere får i dag ikke behandling for angst og depression – enten fordi de ikke har en privat sundhedsforsikring via arbejdspladsen, eller fordi de ikke kan få tilskud via psykologordningen pga. deres alder og ikke har råd til selv at betale behandlingen. Skal de og andre danskere med behov kunne gå direkte og gratis til psykolog – uden henvisning fra læge?

– Vi vil gerne fortsat udvikle det her område. Jeg mener, at det nuværende henvisningssystem har noget rigtig over sig, og vi skal nok ikke skrive praktiserende læger ud af ligningen. Men vi ser gerne mulighed for, at borgere, der allerede har fået behandling, kan komme lettere til psykolog igen. Vi skal smidiggøre vores nuværende behandlingssystem.

Skal brugerbetalingen til psykologhjælp afskaffes?

– I mine drømme er jeg helt med på gratis psykologbehandling, men realpolitisk er vi desværre ikke der endnu.

Ifølge WHO bliver angst og depression de største sygdomsbyrder inden for nærmeste fremtid: Hvordan skal det danske samfund og sundhedsvæsen håndtere den problematik?

– Der skal sættes ind dér, hvor man kan opfange børns og unges mistrivsel – især på PPR-området, hvor sundhedsplejersker, lærere, pædagoger og psykologer skal blive bedre til at spille, og hvor der skal være bedre behandlingsmuligheder end i dag.

Hvor skal der sættes ind i forhold til voksne?

– I voksenlivet skal vi fokusere på arbejdsmiljø, trivsel og atmosfæren på arbejdspladserne. I forhold til behandling ser jeg klart, at psykologerne bliver et fast element på landets sundhedshuse, hvor patienter går fra praktiserende læge til psykolog. Det vil både styrke almen praksis, men det vil også ændre den enkelte borgers billede af psykisk og fysisk sygdom og vil være med til at nedbringe stigmatiseringen af borgere med psykisk sygdom.

Vi vil prioritere hele sundhedsvæsenet og specifikt den manglende balance i forhold til psykiatrien

Vi hører meget om stress blandt landets småbørnsforældre, der har svært ved at få arbejdsliv og familieliv til at balancere. Hvordan vil I hjælpe dem?

– Vi skal blive bedre til at tackle den slags udfordringer individuelt. Fx på arbejdspladsen, hvor lederne skal blive bedre til at fokusere på medarbejdernes balance mellem privat- og arbejdsliv.

Tal fra Sundhedsministeriet viser, at udgifter pr. patient i psykiatrien faldt hvert år fra 2008 – 2015 – mens udgifterne pr. patient på somatiske sygehuse i samme periode har været stort set de samme – der er altså sket en politisk prioritering til fordel for somatiske patienter – skal den skævvridning rettes op på, mener I?

– Vi vil investere i sundhedsvæsenet i de kommende år, og vores forslag til overstiger langt de borgerliges. Vi vil prioritere hele sundhedsvæsenet og specifikt den manglende balance i forhold til psykiatrien. Vores plan er at bruge mere end 50 milliarder kroner frem til 2025. Det er nye penge, som skal hentes i det økonomiske råderum. Vi vil ikke finansiere investeringen via flere skattelettelser.

Hvordan skal sundhedsvæsenet hjælpe med at dæmme op for den stigende mistrivsel, som vi især ser blandt danske unge i disse år?

– Her kunne et godt eksempel være skoleeleven, der ikke trives. Vi hører gang på gang fra landets skoleledere, at de ikke har tilbud i kommunen, der kan hjælpe, og derfor mener vi, at kommunerne og PPR skal have mange flere ”skal”-opgaver, når vi snakker forebyggelse og behandling af psykiske problemer, og at psykologer skal spille en central rolle i løsningen af opgaverne.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge