Jane Heitmann, sundhedsordfører for Venstre

Interview: journalist Henning Due. Foto: Steen Brogaard

Hvilken rolle skal psykologer spille i fremtidens nære sundhedsvæsen – fx gennem PPR?

– Psykologerne har en væsentlig rolle i forhold til PPR, unge og den forebyggende indsats i sundhedsvæsenet. Men det er vigtigt, at vi får afklaret, hvad det er for kompetencer, psykologerne har, og hvor de kan bidrage positivt i psykiatrien. Sundhedsvæsenet mangler psykiatere, og vi ser erfaringer fra Norge, hvor specialpsykologer kommer i spil på en anden måde, end vi har brugt dem i Danmark. I et sammenhængende sundhedsvæsen skal vi være bevidste om, hvordan vi får alle kompetencer i spil bedst muligt.

Hvordan ser I psykologernes rolle i de sundhedshuse, som indgår som en central brik i jeres sundhedsreform?

– Det ville være fantastisk, hvis man også kunne få psykologerne med i sundhedshusene. Altså hvor flere fagligheder er samlet under ét tag – på linje med ergoterapeuter, jordemødre og så videre.

Sundhedsvæsenet mangler psykiatere, og vi ser erfaringer fra Norge, hvor specialpsykologer kommer i spil på en anden måde, end vi har brugt dem i Danmark.

Tusindvis af danskere får i dag ikke behandling for angst og depression – enten fordi de ikke har en privat sundhedsforsikring via arbejdspladsen, eller fordi de ikke kan få tilskud via psykologordningen pga. deres alder og ikke har råd til selv at betale behandlingen. Skal de og andre danskere med behov kunne gå direkte og gratis til psykolog – uden henvisning fra læge?

– Det er en spændende tanke, men det ville bero på økonomien, hvis den skal føres ud i livet. Her og nu er jeg glad for, at vi med satspuljeaftalen har aftalt, at der for 18-21-årige skal være gratis psykologhjælp, da alt for mange unge mistrives, og der er brug for en ekstraordinær indsats til den gruppe.

Ifølge WHO bliver angst og depression de største sygdomsbyrder inden for nærmeste fremtid: Hvordan skal det danske samfund og sundhedsvæsen håndtere den problematik?

– For mig at se ligger den allerstørste udfordring i at forebygge, at folk går ned med angst stress og depression og forebygge, at man når dertil og kommer til psykolog i tide, før man bliver rigtig syg. Der mener jeg, at vi alle har et ansvar for at holde øje med hinanden – også på arbejdspladsen som kolleger. Vi skal blive mindre bange for fx at spørge kollegerne, hvordan går det derhjemme, og der tror jeg, vi har brug for en kulturændring, hvor man tør åbne op og fortælle, hvis det går dårligt i livet.

Hvordan skal børn og unge hjælpes på vej?
– Vi har blandt andet satset på en fremskudt regional indsats, der handler om, at bl.a. skoler og pædagoger bliver bedre til at få øje på de små tegn på mistrivsel blandt børnene. Vi har også styrket kommunernes PPR, som også sigter på en tidlig, forebyggende indsats.

Jeg så gerne, at kommunerne kommer til at spille en større rolle end i dag i forebyggelsesarbejdet, da de er tættest på borgerne.

Tal fra Sundhedsministeriet viser, at udgifter pr. patient i psykiatrien faldt hvert år fra 2008 – 2015 – mens udgifterne pr. patient på somatiske sygehuse i samme periode har været stort set de samme – der er altså sket en politisk prioritering til fordel for somatiske patienter – skal den skævvridning rettes op på, mener I?

– Stigningen i antallet af psykiatriske patienter har været meget voldsom siden 2010, og derfor var det en prioritering for os via satspuljen og andre midler at give psykiatrien en saltvandsindsprøjtning. Vi lagde op til en prioritering af 2,1 milliarder kroner, og vi har et ønske om, at psykiatrien skal ud af lillebrorrollen i sundhedsvæsenet, men under satspuljeforhandlingerne fik vi desværre ikke landet alle de initiativer, vi ønskede. Det ærgrer mig også, at regionerne ikke har prioriteret psykiatrien, selvom vi målrettede midler til området. Antallet af sengepladser er ikke steget, selvom vi øremærkede penge til netop det via økonomiforhandlingerne med regionerne.

Skal der fremover gøres flere penge permanente til psykiatrien via finansloven?

– På den seneste finanslov blev sat penge af direkte til de mest syge patienter i psykiatrien, og det er en ny tilgang til finansieringen af psykiatrien, og vi kommer til at se mere af den slags nu, hvor vi har lukket satspuljen fremadrettet.

Skal sundhedsvæsenet – i forhold til mental sundhed – spille en mindre eller større rolle i forebyggelsesarbejdet, end vi ser i dag?

– Jeg så gerne, at kommunerne kommer til at spille en større rolle end i dag i forebyggelsesarbejdet, da de er tættest på borgerne, og at indsatsen i forhold til psykisk mistrivsel blev mere ensartet, end den er i dag. Et godt udgangspunkt kunne fx være Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, der også er rettet mod mental sundhed.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge