Kirsten Normann Andersen, Sundhedsordfører for SF

Interview: journalist Henning Due. Foto: Steen Brogaard

Hvilken rolle skal psykologer spille i fremtidens nære sundhedsvæsen – fx gennem PPR?

Psykologer spiller en vigtig rolle i forhold til forebyggelse, og det har tegnet vores arbejde i den seneste folketingsperiode, hvordan vi løser problemet, at alt for mange danskere og unge har ondt i livet. Derfor har vi også arbejdet for, at unge skal have fri psykologhjælp. Vi tror på, at man kan forebygge behandlingskrævende psykiske lidelser som angst og depression med psykologhjælp.

Tusindvis af danskere får i dag ikke behandling for angst og depression – enten fordi de ikke har en privat sundhedsforsikring via arbejdspladsen, eller fordi de ikke kan få tilskud via psykologordningen pga. deres alder og ikke har råd til selv at betale behandlingen. Skal de og andre danskere med behov kunne gå direkte og gratis til psykolog – uden henvisning fra læge?

Vi foreslår at fjerne brugerbetaling for psykologhjælp. Jeg mener, det er et paradoks, at forebyggende behandling, som er mindre indgribende og mindre dyr psykiatrisk behandling, kræver, at man skal have penge op af lommen for at få hjælp. Det skaber en ulighed i samfundet og sundhedsvæsnet, som vi skal væk fra.

Vi foreslår at fjerne brugerbetaling for psykologhjælp.

Ifølge WHO bliver angst og depression de største sygdomsbyrder inden for nærmeste fremtid: Hvordan skal det danske samfund og sundhedsvæsen håndtere den problematik?

Udover at vi skal have behandlingstilbud til dem, der rammes, skal vi diskutere, hvordan vi undgår, at mennesker overhovedet kommer dertil. Det handler om, at vi presser vores børn i vores samfund i dag. Både i skolen, hvor vi tester dem, og hvor vi tvinger dem til at træffe afgørende karrierevalg meget tidligt, og senere når vi er færdige med at uddanne os, hvor vi skal arbejde, til vi segner og samtidig køre en familie og sikre, at vores egne børn får en god opvækst og gode livsbetingelser. Der er simpelthen for meget pres på, og derfor ser vi, at angst og depression bliver mere og mere udbredt.

Hvad skal vi skille os af med for at forebygge angst og depression?

Vi tror fx ikke på, at karakterer er en god idé, og vi vil gerne skabe et mere familievenligt samfund ved at kigge på muligheder for mere frihed af familiemæssige årsager. Vi burde få mulighed for at trække stikket, når der er brug for det, og vi burde have mulighed for at være sammen med vores gamle, når de er døende. Rammerne i dag er ganske enkelt ikke gode nok til at være sammen med vores nærmeste.

Vi mener, forebyggelse skal betragtes rent økonomisk som investeringer, og at forebyggelse bør være et centralt element i sundhedsvæsenet.

Tal fra Sundhedsministeriet viser, at udgifter pr. patient i psykiatrien faldt hvert år fra 2008 – 2015 – mens udgifterne pr. patient på somatiske sygehuse i samme periode har været stort set de samme – der er altså sket en politisk prioritering til fordel for somatiske patienter – skal den skævvridning rettes op på, mener I?

Vi har foreslået, at budgetterne i sundhedsvæsenet skal følge med den demografiske udvikling i takt med, at vi får flere og flere ældre patienter. Vi ønsker derudover at rette op på de huller i sundhedsvæsenets budgetter, som vi ser i dag. Vi ønsker at tilføre 13,9 milliarder kroner ekstra til sundhedsområdet i 2025, og vi vil sidestille somatik og psykiatri således, at budgetterne også ligestilles. Det vil vi gøre ved at sikre, at 25 procent af sundhedsbudgetterne fremover skal gå til psykiatrien.

Hvordan skal sundhedsvæsenet hjælpe med at dæmme op for den stigende mistrivsel, som vi især ser blandt danske unge i disse år?

I dag regner Finansministeriet med, at alt, der er velfærd, er udgifter. Men vi mener, forebyggelse skal betragtes rent økonomisk som investeringer, og at forebyggelse bør være et centralt element i sundhedsvæsenet. Vi ser blandt andet gode takter i Aarhus Kommune, hvor unge, der mistrives og har psykiske problemer, får gratis psykologhjælp. Der så vi, at de kom hurtigt tilbage og var klar til at gå videre med deres uddannelse, og det indikerer jo, at det, der måske er svært i nuet for et menneske, kan afhjælpes med fx psykologsamtaler, som forebygger mere behandlingskrævende indsatser senere hen. Men når det er sagt, skal samfundet og strukturerne også understøtte det enkelte menneskes videre udvikling.

Skal sundhedsvæsenet spille en mindre eller større rolle i forebyggelsesarbejdet end vi ser i dag?

Det skal spille en større rolle. Dels ved at fjerne brugerbetaling til blandt andet psykologhjælp, men også ved at vi bliver bedre til at tale om andet end KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion, red.), når vi snakker forebyggelse af sundhed. Forebyggelse er blevet til noget, vi overlader til det enkelte menneske, men vi skal huske på, at samfundets strukturer er medvirkende årsager til, hvordan fx de unge har det. I SF mener vi, at de vigtigste indsatser lige nu må være at skabe mere ro på. At give unge tid til at være unge, tid til at uddanne sig, tid til at tage fejl og bliver klogere på livet. De skal lære, at det er helt normalt at fejle.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge