May-Britt Kattrup, sundhedsordfører for Liberal Alliance

Interview: Henning Due. Foto: Steen Brogaard

Hvilken rolle skal psykologer spille i fremtidens nære sundhedsvæsen – fx gennem PPR?

– Hver femte unge har så store psykiske problemer, at de skader sig selv ved f.eks. at skære i sig selv. De skal hjælpes, før det bliver så slemt, at de ender i psykiatrien. Derfor har vi været med til at styrke indsatsen gennem PPR – bl.a. gennem satspuljen, hvor der afsættes cirka 120 millioner kroner for perioden 2017 til 2020 til tilbud om behandling til børn og unge med psykisk mistrivsel eller psykiske lidelser.

Med satspuljeaftalen har vi også afsat penge til at fjerne aldersloftet for tilskud til psykologbehandling af let til moderat angst. Det betyder, at flere voksne i rette tid kan modtage den nødvendige psykologbehandling, så de kan holde fast i et hverdagsliv med familie, venner, arbejde og kollegaer.

Psykiatrien har klart været nedprioriteret gennem flere år. Det forsøger vi nu at rette op på med flere indsatser

Tusindvis af danskere får i dag ikke behandling for angst og depression – enten fordi de ikke har en privat sundhedsforsikring via arbejdspladsen, eller fordi de ikke kan få tilskud via psykologordningen pga. deres alder og ikke har råd til selv at betale behandlingen. Skal de og andre danskere med behov kunne gå direkte og gratis til psykolog – uden henvisning fra læge?

– Måske kunne det være en fordel for nogle, men hvis man skal overveje, om man skal kunne gå direkte til psykolog, må man se på fordele og ulemper- både menneskelige som økonomiske og eventuelt hente erfaringer fra andre lande, som vi kan sammenligne os med.

Ifølge WHO bliver angst og depression de største sygdomsbyrder inden for nærmeste fremtid: Hvordan skal det danske samfund og sundhedsvæsen håndtere den problematik?

– Det skal tages meget alvorligt, og vi skal hjælpe så meget vi kan. Derfor har vi også lavet en handlingsplan for psykiatrien frem til 2025 med konkrete initiativer for cirka to mia.kr, som går på tværs af sundheds-, social-, undervisnings- og uddannelsesområderne, og som blandt andet være med til at sikre en bedre og tidligere indsats for sårbare børn og unge.

Hvis vi bruger alt for mange ressourcer på alle de raske borgere, bliver der ikke nok ressourcer til at hjælpe de syge

Tal fra Sundhedsministeriet viser, at udgifter pr. patient i psykiatrien faldt hvert år fra 2008 – 2015 – mens udgifterne pr. patient på somatiske sygehuse i samme periode har været stort set de samme – der er altså sket en politisk prioritering til fordel for somatiske patienter – skal den skævridning rettes op på, mener I?

– Psykiatrien har klart været nedprioriteret gennem flere år. Det forsøger vi nu at rette op på med flere indsatser. Det er klart, at vi ikke kan rette op på det hele på én gang, men målet bør være, at psykiatrien prioriteres lige så højt som somatikken.

Skal sundhedsvæsenet spille en mindre eller større rolle i forebyggelsesarbejdet, end vi ser i dag?

– Forebyggelse giver god mening i mange sammenhænge og kan være et stort plus for både borger og samfundsøkonomi. Men det gælder også om at finde en balance. Hvis vi bruger alt for mange ressourcer på alle de raske borgere, bliver der ikke nok ressourcer til at hjælpe de syge. Og vi skal også være opmærksomme på, at forebyggelse og screeninger af raske borgere kan medføre overbehandling og unødige bekymringer.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge