Pernille Schnoor, sundhedsordfører for Alternativet

Interview: Henning Due. Foto: Folketinget

Hvilken rolle skal psykologer spille i fremtidens nære sundhedsvæsen – fx gennem PPR?

– Sundhedsvæsnet er skruet sådan sammen, at patienter med psykiske lidelser typisk sendes til behandlingspsykiatrien. Vi mener, at man burde tage problemer allerede i opløbet og sætte ind tidligere overfor både børn, unge og voksne, der måske føler sig stressede og pressede i hverdagen. Her kan psykologer hjælpe med den forebyggende indsats, som jeg mener der er alt for lidt fokus på i dag.

– Vi ser generelt store udfordringer med angst, depression og stress i samfundet og ældre mennesker, der kæmper med sorgreaktioner og andre problemer. For dem kan psykologer også spille en vigtig rolle. Ældre i sorg eller med livsfortrydelser skal have adgang til psykolog, hvor de i dag typisk får medicin mod depression, men i virkeligheden har brug for et samtaleforløb. Den slags forløb skaber gode resultater, viser forsøg fra Århus Universitet.

Ældre i sorg eller med livsfortrydelser skal have adgang til psykolog, hvor de i dag typisk får medicin mod depression, men i virkeligheden har brug for et samtaleforløb

Tusindvis af danskere får i dag ikke behandling for angst og depression – enten fordi de ikke har en privat sundhedsforsikring via arbejdspladsen, eller fordi de ikke kan få tilskud via psykologordningen pga. deres alder og ikke har råd til selv at betale behandlingen. Skal de og andre danskere med behov kunne gå direkte og gratis til psykolog – uden henvisning fra læge?

– Vi vil have brugerbetaling helt væk, men vi har ikke tænkt så langt som helt at fjerne det nuværende henvisningssystem. Men indenfor det nuværende system skal praktiserende læger have meget bedre muligheder for at henvise patienter til psykolog og andre behandlere i praksissektoren, og som patient skal man kunne henvises til psykolog som led i en forebyggende indsats, hvis man fx kæmper med stress.

Ifølge WHO bliver angst og depression de største sygdomsbyrder inden for nærmeste fremtid: Hvordan skal det danske samfund og sundhedsvæsen håndtere den problematik?

– Sidste år foreslog vi at oprette et trivsels – og omsorgsministerium inspireret af bl.a. England og Australien. Vi skal have en national plan for mental trivsel, og vi skal vide, hvordan man håndterer borgere, der ikke trives mentalt. Derudover skal faggrupperne ude i kommunerne blive bedre til at samarbejde på tværs – fx i de sundhedshuse, som måske bliver til virkelighed inden længe.

Hvorfor er det vigtigt med en mere tværfaglig tilgang til patienterne?

– Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at se det enkelte menneske i et helhedsperspektiv. Hvis man fx ikke trives mentalt, kæmper man måske også med andre ting som fx diabetes og overvægt. I sundhedssystemet i dag behandler man patienters sygdomme isoleret uden at have blik for patientens andre problemer og sygdomme, og det skal vi have ændret på.

Vi skal have en national plan for mental trivsel, og vi skal vide, hvordan man håndterer borgere, der ikke trives mentalt

Tal fra Sundhedsministeriet viser, at udgifter pr. patient i psykiatrien faldt hvert år fra 2008 – 2015 – mens udgifterne pr. patient på somatiske sygehuse i samme periode har været stort set de samme – der er altså sket en politisk prioritering til fordel for somatiske patienter – skal den skævvridning rettes op på, mener I?

Det er et stort problem og irrationelt at poste flere penge i det somatiske område og færre penge i psykiatrien. Det giver ingen mening at opdele et menneskes sygdomme i enten somatik eller psykiatri, når man godt kan forestille sig, at det hele hænger sammen, og at man udvikler somatiske sygdomme, hvis man lider af psykiatriske sygdomme og vice versa. I stedet for at prioritere det ene område fremfor det andet burde man poste flere penge i forebyggelse på tværs af somatik og psykiatri.

Hvordan skal sundhedsvæsenet hjælpe med at dæmme op for den stigende mistrivsel, som vi blandt andet ser blandt danske unge i disse år?

– Det er en meget kompleks problemstilling, som både handler om en skolekultur, der fokuserer på præstation, og om andre strukturer i samfundet, som skaber stress og mistrivsel blandt børn og. At løse de problemer er en meget stor opgave og kræver tværgående indsatser. Vi skal fjerne de incitamenter i skolesystemet, som understøtter konkurrence blandt eleverne, da læring jo ikke handler om at konkurrere.

– Vi skal også have mere styr på, hvad vi gør, hvis børn og unge viser tegn på mistrivsel, og der skal PPR i kommunerne bedre i spil. I dag er der ikke styr på kommunernes tilbud til den gruppe, så fra politisk hold har vi brug for få et samlet overblik over, hvad der tilbydes og indholdet af det, der tilbydes, og om tilbuddene bindes ordentligt sammen i den enkelte kommune.

Hvad kunne kommunerne konkret gøre for bedre at hjælpe unge, der mistrives?

– Den enkelte kommune kunne samle alle tilbud til de unge ét sted, så man sikrer sig, at alle de kommunalt ansatte, der arbejder med børn og unge og mistrivsel, taler sammen, at tilbuddet strækker sig på tværs af faggrupper, og at børnene får de rigtige tilbud og ikke bare sendes til udredning i psykiatrien, og kommunen så ikke ved, hvad der sker derefter.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge