Peder Hvelplund, stedfortrædende sundhedsordfører for Enhedslisten

Interview: journalist Henning Due. Foto: Folketinget

Hvilken rolle skal psykologer spille i fremtidens nære sundhedsvæsen – fx gennem PPR?

– Vi så gerne, at psykologer spiller en langt større rolle i det offentlige sundhedsvæsen. Især på børne- og ungeområdet og i den forebyggende indsats, men også i forhold til den store bølge af mistrivsel, vi ser i form af fx selvskade, angst og stress blandt unge. Vi ønsker, at psykologer i højere grad indgår den offentlige indsats, og at adgang til psykologer bliver lettere.

Skal man kunne gå direkte og gratis til psykolog – uden henvisning fra læge – hvis man lider af fx angst, depression eller stress?

– Om der skal være direkte adgang til psykolog, eller det skal foregå via henvisning, er et spørgsmål om behov. I yderste konsekvens ser vi gerne direkte adgang til psykolog, men i første omgang kan det foregå via henvisning via egen læge eller PPR.

Vi ønsker, at psykologer i højere grad indgår den offentlige indsats, og at adgang til psykologer bliver lettere

Hvorfor ikke bare give fri adgang nu?

– Dels skal der findes et politisk flertal for det, og dels skal der en finansiering på plads. Men når det er sagt, tror jeg, vi vil se et skred på området i de kommende år. Vi ser et stigende behov for psykologer i forhold til mistrivsel og i psykiatrien, og der handler det om at sikre en lige og fri adgang.

Ifølge WHO bliver angst og depression de største sygdomsbyrder inden for nærmeste fremtid: Hvordan skal vi som samfund og sundhedsvæsen håndtere det?

– En stor del af den forebyggende indsats ligger uden for sundhedsområdet, og det handler om en strukturel ulighed i samfundet for de unge. Unge har sværere ved at se sig selv i dagens samfund, og de livsvilkår, vi stiller op for dem, er problematiske. Unge som skal leve på kontanthjælp for 6500 kr. om måneden, som ikke har råd til at gå til tandlægen, og som ikke kan komme ind på uddannelse eller arbejdsmarked. De problemer skal adresseres, og for psykologer ligger der her en opgave i at sætte ind med tidlig hjælp til de sårbare unge, så deres problemer ikke at udvikle sig til større og behandlingskrævende problemer senere i livet.

Tal fra Sundhedsministeriet viser, at udgifterne pr. patient i psykiatrien er faldet hvert år fra 2008 til 2015 – alt i mens udgifterne pr. patient på somatiske sygehuse i samme periode har været stort set uændrede – der er altså sket en politisk prioritering til fordel for somatiske patienter – skal der rettes op på den skævvridning?

– Ja. Vi foreslår at løfte psykiatrien ved at tilføre en milliard kroner, en årlig vækst på to procent og gennem en psykiatriplan med bindende mål. Fx ved at forpligte sundhedsvæsenet på at bringe den gennemsnitlige levealder for mennesker med psykiske lidelser væsentligt op, da denne gruppe lever markant kortere end resten af befolkningen. Vi vil også gerne sikre socialpsykiatriske væresteder i alle landets kommuner til den gruppe borgere.

Hvor skal pengene komme fra? De somatiske sygehuse?

Nej. Det er midler, der skal tilføres området. Vi vil også tilføre to milliarder kroner ekstra til de somatiske sygehuse, som også skal sikres en årlig to procents vækst. Initiativerne skal finansieres via en overnormal skat af medicinalindustrien.

Kommunerne og regionerne kører særskilte budgetter, og derfor er der altid risiko for, at man forsøger at sende regningen videre. Vi mener, der skal opereres med en form for fælles budgetter på tværs af kommune og regioner

Skal sundhedsvæsenet hjælpe med at dæmme op for den stigende mistrivsel, som vi især ser blandt danske unge i disse år?

– Ja, men den forebyggende indsats ligger i kommunerne og spørgsmål om mistrivsel ligger i forebyggelse. Det handler typisk om de livsvilkår, vi giver unge mennesker, så indsatserne skal være målrettede via kommunerne. Fx via PPR-indsatser, tættere opfølgning i daginstitutioner og skoler, og via en opfølgning fra sundhedsplejen efter fødslen. Vi ved, at mange af disse problemer opstår helt tilbage i starten af livet, og det er klart, at det er svært for en lærer i folkeskolen at have fokus på den enkelte elevs trivsel, hvis der er 28 børn i klassen, så derfor skal der allerede sættes ind i førskolealderen og i vuggestuen.

Skal fremtidens danske sundhedsvæsen spille en større rolle i arbejdet med at forebygge mistrivsel og psykiske problemer blandt børn og unge?

– Ja. Sundhedsvæsenet skal spille en større rolle, end vi ser nu. Problemet i dag er, at kommunerne og regionerne kører særskilte budgetter, og derfor er der altid risiko for, at man forsøger at sende regningen videre. Vi mener, der skal opereres med en form for fælles budgetter på tværs af kommune og regioner. Et andet problem i dag er, at der ikke følger penge med, når man sætter forebyggende opgaver ud til kommunerne, og derfor bør der følge penge med fremover og sikres, at der bliver skabt et bedre samarbejde mellem kommuner og regioner om forebyggelse af mistrivsel og psykiske lidelser.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge