Vi kunne ikke stå inde for praksiskandidaternes vilkår

 I

Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner har givet håndslag på at afskaffe praksiskandidatordningen, som betød, at uautoriserede psykologer kunne komme i halv- eller helårspraktik hos en psykolog med ydernummer. Ifølge psykologformand Eva Secher Mathiasen skyldes beslutningen, at for mange praksiskandidater arbejdede under uacceptable vilkår

Af Henning Due

Op mod 60 privatpraktiserende psykologklinikker, der årligt tilbyder praktikophold til nyuddannede psykologer via den såkaldte praksiskandidatordning, må fremover vinke farvel til muligheden.

Dansk Psykolog Forening har i samarbejde med Danske Regioner besluttet at sætte ordningen på hold, og det betyder konkret, at ordningen træder ud af kraft i juni måned.

Nyuddannede kandidater brugte ordningen til at komme i praktik hos en privatpraktiserende klinikejer med ydernummer, og forløbet, der varede mellem seks og 12 måneder, talte med som en del af kandidaternes efteruddannelsesforløb mod autorisation.
Ifølge formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, skal parternes beslutning ses i lyset af et omfattende problem med ringe vilkår for en række af praksiskandidaterne.

– Vi har på baggrund af egne undersøgelser og konkrete sager kunnet konstatere, at for mange praksiskandidater arbejdede under vilkår, vi ikke kunne stå indenfor, siger formanden.

Det har især drejet sig om problemer med løn, arbejdstid, rådighed, opsigelsesfrister, antal klienter, omkostninger for kandidaten og andre forhold, som vedvarende bragte nogle af kandidaterne i problematiske situationer.

– Vi har set eksempler på lovlige, men meget kreative løsninger, hvor psykologen med ydernummer groft har udnyttet praksiskandidaten. Det mener vi ikke er foreneligt med en god start på arbejdsmarkedet, og vi vil som forening ikke medvirke til, at sådanne aftaler bliver til. Derfor besluttede vi sammen med Danske Regioner, at vi er nødt til at sætte ordningen på pause, indtil vi finder en løsning, som vi kan stå inde for, siger Eva Secher Mathisen.

Hun understreger, at de uheldige forløb ikke har været reglen.

– Vi har set rigtig mange gode eksempler på, at klinikindehaveren tog sig virkelig godt af sin praksiskandidat, hvor begge parter havde stor glæde af forløbet, og hvor forløbet foregik forsvarligt både rent fagligt og arbejdsmæssigt. Det er ærgerligt, at alle de gode forløb også må stoppe, fordi der er nogen, der systematisk har udnyttet ordningen.

Når Dansk Psykolog Forening alligevel har valgt at samarbejde om at lukke ned for ordningen, skyldes det, at der ganske enkelt var for mange brodne kar, siger psykologformanden.

Kunne Dansk Psykolog Forening ikke bare have arbejdet på at få indført nogle mindstekrav i den gældende ordning i forhold til løn, barsel, ferie, sygdom osv. i stedet for helt at afskaffe den?

– Vi undersøgte, hvilke krav vi kunne stille indenfor den gældende overenskomsten, men vi kunne se, at vi indenfor lovens rammer ikke havde mulighed for stille de tilstrækkelige krav, siger Eva Secher Mathiasen.

Ifølge hende har problemerne med ordningen været kendt længe, og beslutningen har været længe undervejs.

Hun forklarer, at Psykologforeningen allerede tilbage i 2011 forsøgte at løse nogle af problemerne ved at kræve, at praksiskandidaterne formelt blev ansat som praktikanter.

– Men selv der viste det sig, at der indenfor ansættelserne foregik for mange uacceptable ting, som vi ikke kunne stå indenfor, hvor de unge blev udnyttet, siger Eva Secher Mathiasen.

Beslutningen om at sætte ordningen ”på pause” traf psykologforeningen og Danske Regioner i februar måned sidste år – med en frist, hvor de nuværende forløb udløber til juni måned.

Men løsningen på problemerne udeblev altså, og kommende kandidater må nu se sig om efter andre praktikmuligheder.

Eva Secher Mathiasen vil ikke løfte sløret for, hvilke nye typer praktikforløb foreningen kunne tænke sig at sætte i søen.

– Vi har en aftale med Danske Regioner om snarest at drøfte mulighederne for nye uddannelsesforløb, men vi har ikke sat en tidsfrist for arbejdet, så jeg kan ikke sige, hvornår en ny løsning ser dagens lys. Det ved vi ganske enkelt ikke, siger hun.

Nogle af de privatpraktiserende klinikejere med ydernummer, som har benyttet sig af ordningen, påpeger, at afskaffelsen af ordningen vil betyde, at ventetiden til psykologbehandling hos dem ryger i vejret. Er det ikke et reelt problem?

– Ventetiden på landsplan vil være fuldstændig upåvirket af det her. Det er rigtigt, at de enkelte klinikker, der har haft praksiskandidater, kan få længere ventetider. Men det betyder ikke, at den generelle ventetid til psykologbehandling bliver længere, fordi der ikke længere er praksiskandidater, siger Eva Secher Mathiasen.

Hun påpeger, at der fortsat er overskudskapacitet i ordningen.

– Men kapaciteten, altså den ledige tid, som ydernummerpsykologerne eventuelt har, den kan ikke bruges, fordi der ikke er penge nok til behandling. Det er dét, der skaber ventetider. Der gør praksiskandidaterne hverken fra eller til. Man skal huske på, at der i sidste ende er den samme mængde årlige penge til psykologbehandling med tilskud fra sygesikringen, siger Eva Secher Mathiasen.

Hvad skal de studerende, der gik med planer om at komme i praktik som privatpraktiserende psykolog, stille op?

– Jeg vil anbefale dem at søge andre ansættelsesformer i mellemtiden. Vi er naturligvis kede af, at det er sådan lige nu, men vi synes, det er mest ansvarlige kun at skrive under på aftaler for vores medlemmer, som vi kan stå inden for, siger hun.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge