Vi må ikke lade de svageste ældre i stikken

 I

Skal trivslen sikres blandt ældre, kræver det mere forskning i området, bedre uddannet personale i kommuner og regioner og oplysningskampagner om depression og andre psykiske lidelser, lød buddene på Dansk Psykolog Forenings ældrekonference på Christiansborg.

Af Henning Due

Der har aldrig været så mange af dem. Såkaldt ældre danskere fra den såkaldte babyboom generation, der voksede op i de rygende ruiner efter 2. Verdenskrig, og som fylder mere i befolkningsstatistikken end nogen anden gruppe i dag.

Men selvom gruppen er kendetegnet ved at være godt kørende rent økonomisk, og selvom 115.000 danskere over 65 år er erhvervsaktive i dag, halter gruppen efter resten af befolkningen på andre afgørende parametre, hvor velpolstrede pensionsopsparinger ikke er nok til at forbedre trivsel, livsglæde og sundhed.

– 84.000 danskere er demente, de fleste over 80 år, fire ud af 10 over 65 år bor alene, og forskningen viser, at ensomhed er lige så usundt som svær overvægt og rygning, fortæller Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen under sit oplæg på Dansk Psykolog Forenings ældrekonference på Christiansborg i København.

– Vi skal klare os selv længere, får vi af vide af politikerne, men hvordan sikrer vi, at de svageste ældre ikke lades i stikken?, spørger han fra talerstolen.

Den bold griber Vibeke Sjøgreen – HR-chef i Sund og Omsorg, Aarhus Kommune, der er uddannet sygeplejerske og psykolog, og som har årelang erfaring med at udvikle kommunale indsatser til ældre borgere.

– Det er vigtigt, at kommunerne gentænker deres opgaver på ældreområdet. Faktum er, at vi mister venner og familie, vi oplever sorg og tab, og nogle føler sig uønskede og ensomme og bliver deprimerede. Tænk hvis vi kunne hjælpe den gruppe ældre, som ikke selv formår at skabe livskvaliteten?

Vibeke Sjøgreen peger på USA som et forbillede på området.

– Derovre indgår psykologer som en helt naturlig del af arbejdet med rådgivning, behandling af angst, demens, depression hos ældre. Det kunne vi lære noget af, siger HR-chefen til forsamlingen.

Hun efterlyser mere og bedre forskning i, hvordan kommuner og regioner kan være med til at sikre ældres trivsel, og hun fortæller, at det første spadestik allerede er taget til at etablere en ny forskningsenhed, Center for Livskvalitet på Aarhus Universitet, der bl.a. skal forske i såkaldt ’vellykket aldring’, og som hun definerer som ”det bedst mulige psykiske, fysiske og sociale funktionsniveau”.

Den slags initiativer er vigtige, påpeger Jan-Henrik Winsløv, daglig leder af Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, Aarhus Universitetshospital, AUH, der til dagligt arbejder med opsporing og forebyggelse af selvmord.

– Blandt ældre er der en relativt højere forekomst af selvmord og selvmordsforsøg, og godt nok er antallet af selvmord blandt danskerne faldet siden 1980’erne, men der er fortsat brug for bedre opsporing og forebyggelse af selvmordsforsøg blandt de ældste borgere, siger han.

Særligt mænd over 80 år er i risikozonen og ender med at tage deres eget liv, forklarer Jan-Henrik Winsløv.

Han nævner flere risikofaktorer:

– Hvis du mister din ægtefælle eller får en depression. Ensomhed og alkoholmisbrug er også udslagsgivende faktorer. For de mennesker er opsporing særligt vigtigt, siger Jan-Henrik Winsløv.

Samtaleterapi er også en del af løsningen, viser forskningen.

– Blandt de patienter, der har været i behandling hos os, typisk med 8-9 sessioner, ser et generelt fald i antallet af selvmordsforsøg og selvmord, siger han.

Også han mener, at kommunerne skal på banen, hvis antallet af selvmord blandt ældre for alvor forebygges.

– Det giver pote, når medarbejdere i kommuner og regioner opkvalificeres på området. F.eks. hvis hjemmehjælpere og andet personalet uddannes i bedre at kunne få øje på tegn på, når ældre er selvmordstruede. Forebyggende hjemmehjælpsbesøg har også effekt, så vi mangler ikke værktøjer, siger han og peger på, at ældre borgere i dag ved for lidt om, at de også kan få psykologbehandling med henvisning fra egen læge.

– Langt de færreste af dem, der henvises til psykolog af egen læge, er over 60 år, så her er der brug for en bedre oplysningsindsats, siger Jan-Henrik Winsløv.

hed@dp.dk

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge