Vi skal følge med verden

 I

I april holdt Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, IMF, sit sædvanlige årlige forårsmøde i Washington DC, USA – et møde om global økonomi og verdens udvikling, som finansministre fra hele verden deltager i sammen med central-bank-chefer, toneangivende organisationer og meningsdannere.

I år var der et særdeles interessant emne på dagsordenen. Nemlig det stigende behov for nationale investeringer i psykisk sundhed og den økonomiske gevinst ved at investere penge i psykisk sundhed.
Det emne er nemlig for første gang nogensinde blevet undersøgt af et tværfagligt team af forskere, og resultatet blev offentliggjort af Verdensbanken og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, på forårsmødet under overskriften Making Mental Health a Global Development Priority.

Syv ph.d’er og professorer i henholdsvis økonomi og psykologi fra Holland, Schweiz og Australien har med udgangspunkt i 36 forskellige lav-, middel- og højindkomstlande i verden analyseret, hvad større nationale investeringer i psykisk sundhed betyder for samfundsøkonomien over en 15-årig periode. Resultatet – der også kunne læses i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Psychiatry i april – viser, at for hver dollar, et land bruger på at opgradere behandlingsindsatsen over for depression og angst, får man fire dollar igen målt i bedre sundhedstilstand og arbejdsevne i befolkningen.

Det regnestykke bør man bide mærke i. For i hele verden er billedet af vores sundhedstilstand
det samme: Dårlig psykisk sundhed rammer flere og flere og er en kæmpe udfordring for både menneskers trivsel, levevilkår og samfundøkonomien, og derfor har WHO i flere år forsøgt at råbe verdenssamfundet op. Det råb er omsider blevet hørt – også af de politiske og økonomiske beslutningstagere, som Verdensbankens og IMF’s forårsmøde viser. Som flere økonomer og eksperter
siger i dette nummer af Magasinet P, er psykisk sundhed nu blevet en global økonomisk faktor.

Det skyldes først og fremmest en gryende bevidsthed om, at psykiske lidelser nu truer den globale økonomiske vækst. Derfor sætter ikke bare verdens toneangivende økonomiske organisationer, men også toneangivende økonomiske medier som fx The Economist fokus på psykisk sundhed.
Og derfor handler et af FN’s nye verdensmål for en bæredygtig verden, som blev vedtaget sidste år, netop også om sundhed og trivsel (mål 3) – og om, at verdens lande forpligter sig til at styrke den psykiske sundhed i befolkningen inden år 2030 gennem forebyggelse og behandling.

I Danmark har vi tilsluttet os FN’s nye verdensmål. Så vi har givet løfte om, at vi, ligesom de øvrige medlemslande, nu vil arbejde for at skabe større trivsel og bedre psykisk sundhed herhjemme.
Hvordan det arbejde helt konkret skal udmøntes, er der endnu ingen officielle meldinger om.
Men at det er nødvendigt, også for vores samfund, er der ingen tvivl om. Tallene taler for sig selv.
Allerede nu er psykiske lidelser som depression og angst de samfundsøkonomisk tungeste byrder i Danmark, fastslog Sundhedsstyrelsen i rapporten Sygdomsbyrden i Danmark, der blev offentliggjort i september sidste år. Angst og depression koster det danske samfund mere end 11,7 mia. kroner årligt i udgifter til fx førtidspension og sygefravær og, ikke uvæsentligt for vores konkurrenceevne, betydelige tab for danske virksomheder, som ikke kan levere det samme, når deres medarbejdere bliver syge. Skal den udvikling vendes, kræver det, at der investeres markant mere i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser i fremtiden, så vi undgår at mennesker står uden for arbejdsmarkedet af grunde, vi kan forebygge. Verden har nu for alvor taget fat på problemet. Hvis vi skal følge med, må vi gøre det samme.

Leder (pdf)

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge