Guide til supervisorer

Publiceret 15.09.2025 Af konsulent Caroline Appel

Er du godkendt supervisor og yder supervision af supervision til psykologer, som er under supervisoruddannelse? Følg denne guide med emner, du skal være opmærksom på at arbejde med.
    • Historik
    • Supervisionens rolle i forhold til profession og samfund
    • Definition og begrebsafklaring
    • Formål
    • Supervisionens afgrænsning og forhold til tilgrænsende områder: terapi, undervisning, vejledning, coaching, sparring, personaletræning mm.
    • Kontrakt med supervisanden
    • Kontrakt med eventuel opdragsgiver, ledelse eller behandlingsansvarlig
    • Udformning af supervisionens ramme, rammebrud og håndtering heraf
    • Ansvarsfordeling (psykologfagligt og juridisk)
    • Individuel- og gruppesupervision (herunder om gruppedynamiske processer)
    • Intern og ekstern supervision
    • Ledere i supervisionsgrupper
    • Peer-supervision
    • De forskellige ’settingers’ dynamikker
    • Organisatoriske og andre konteksters indvirkning på supervision (samfund, kultur, trænings- og uddannelsesinstitution)
    • Supervisor og supervisand
    • Roller, funktioner og opgaver
    • Supervisors valg af metode, midler og fokus
    • Centrale modeller inden for supervisionsteori
    • Virkningsmekanismer i supervision
    • Forholdet mellem supervisor og supervisand
    • Håndtering af relationen i supervision
    • Supervisors kollegiale omgang med supervisand(er)
    • Parallelprocesser og isomorfi
    • Overføring og modoverføring i supervision
    • Selfdisclosure og non-disclosure i supervision
    • Multikulturelle forhold
    • Supervisionens forskellige former for materiale (mundtligt, skriftligt, audio, video)
    • Forskellige former for supervisionsprocesser (fx lære- og supervisionsalliance, refleksion)
    • Supervisionens udviklingsprocesser
    • Supervisandens grad af faglig udvikling og dennes betydning for supervisionen
    • Læreprocesser (fx mesterlære, identifikation)
    • Pædagogik
    • Faser i supervision
    • ’God’ vs. ’dårlig’ supervision
    • Kontrolspørgsmålet
    • Formativ og summativ evaluering
    • Magt og afmagt
    • Grænser og begrænsninger for supervision
    • Vanskeligheder i supervision for supervisor hhv. supervisand
    • Producerer ved underkendelse af supervisanden og forholdet til profession og arbejdsgiver
    • Supervisandens underkendelse af sin supervisor
  • For supervision af fx neuropsykologiske undersøgelse, psykologisk testning, børneundersøgelser mm. vil det være relevant med metode- og teorispecifik supervision, da sagsmaterialet ikke dækkes tilstrækkeligt ind af de ovenstående otte punkter.