Stig Bernt Poulsen giver en overordnet status over den aktuelle viden om effekten af psykoterapi og præsenterer to aktuelle studier, CROP og EPIC, der med meget forskellige forskningsdesign søger at levere empirisk baseret viden om effekten af psykologbehandling i privat praksis i Danmark og samt mere viden om de faktorer, der kan påvirke denne effekt.
“Terapeutisk responsivitet” er et sagnomspundet koncept inden for psykoterapiforskningen og omhandler hvordan psykologen fleksibelt og dynamisk tilpasser terapien til klientens karaktertræk, den kliniske kontekst og den terapeutiske proces.
Responsivitet anses som svært at måle, netop på grund at dets dynamiske karakter og det utal af klient-, psykolog- og dyadiske faktorer, der påvirker hvordan det udspiller sig i terapien.
Ikke desto mindre har Celia Faye Jacobsen sat sig for at blive klogere på dette komplekse felt. I dette oplæg udlægger Faye Jacobsen begrebet ”terapeutisk responsivitet” og giver tre tankevækkende eksempler på, hvordan psykoterapiforskningen forsøger at indkapsle fænomenet – med afsæt i klientens terapeutiske præferencer og tilknytningsmønster, samt via psykologens egne karaktertræk og emotionelle reaktioner i terapien.
I denne præsentation sætter Ole Karkov Østergård fokus på arbejdsalliancen mellem psykologen og klient/patient ved først at give nedslag i den nyeste forskning og dernæst fokusere på, hvordan vi i praksis kan forbedre alliancen og blive bedre til at opdage og reparere alliancebrud gennem systematisk feedback, træning og supervision. Til sidst vil vi arbejde med et konkret videoeksempel på, hvordan alliancearbejdet kan se ud i praksis med særlig fokus på træning og reparation af alliancebrud gennem deliberate practice.
For mennesker i krise eller alvorlig sygdom kan de eksistentielle temaer og livets store spørgsmål komme tæt på. De forskellige måder, mennesker orienterer sig i livet på, kan træde tydeligere frem enten som en udfordring, en styrke eller en blanding heraf.
Eksistentiel kommunikation er en klientcentreret tilgang, der er funderet i eksistentiel og humanistisk psykologi. Ud fra eksistentiel og religionspsykologisk forskning giver tilgangen en faglig baggrund for at adressere de eksistentielle temaer og diversiteten af klienters livsorienteringer, både sekulære og ikke-sekulære, som fx åndelige eller religiøse tilgange.
Aida Hougaard Andersen præsenterer eksistentiel kommunikation som en forskningsbaseret, fagprofessionel og psykologisk kompetence i det terapeutiske rum – og giver et bud på, hvordan vi som psykologer kan adressere de store spørgsmål i livet, tro eller spiritualitet på en respektfuld måde i mødet med klienterne.
Keynoten starter med en indføring i digital psykologi – hvad er det, og hvordan former det allerede praksis i dag? Deltagerne får konkrete eksempler på internetbaserede programmer, Al-chatbots og andre digitale teknologier, der spænder fra monitorering af klienters tilstande til næsten fuldt automatiserede behandlingsforløb. Herefter kastes blikket mod den nærmeste fremtid, hvor personaliserede behandlingsprogrammer og udbredt brug af AI vil ændre landskabet for psykoterapi. Hvordan kan disse teknologier understøtte – eller udfordre – psykologers arbejde?
Kim Mathiasen vil udforske mulighederne og begrænsningerne ved de digitale værktøjer og sætte fokus på, hvordan de integreres i den kliniske praksis. Keynoten lægger op til en vigtig debat senere på dagen, hvor vi sammen kan drøfte, hvordan vi bedst udnytter teknologien – uden at miste det menneskelige perspektiv.
Efter at have beskæftiget sig indgående med selvskade gennem behandling, forskning og formidling i snart 20 år, har Lotte Rubæk som overordnet leder af en klinisk akademisk gruppe for selvskade og faglig leder af et team for selvskade i Region Hovedstaden igennem det seneste årti set, hvordan teknologien og særligt de sociale medier påvirker de børn og unge, som hun og hendes team behandler. Hun oplever, hvordan brugen af de sociale medier er et tveægget sværd, fordi de både kan fungere som støtte til unge, der skader sig selv, men samtidig – grundet deres algoritmer og design – kan udgøre en stor risikofaktor for forværring af selvskade og anden adfærdsmæssig problemadfærd.
Samtidig har Lotte Rubæk siden 2020 stået i spidsen for den kliniske del af TEENS Trial, som bliver verdens største digitale interventionsstudie til patienter med selvskade, hvorfor hun også vil fortælle om, hvordan digitale løsninger kan bruges konstruktivt og have store fordele for unge, der søger behandling.
