En undersøgelse af tendenser blandt psykologfaglige arbejdspladser.
I en tid præget af stigende kompleksitet og accelererende forandringer efterspørger danske arbejdsgivere i stigende grad psykologer med specialiserede kompetencer. Arbejdsgiverne tillægger specialisering afgørende betydning for at sikre kvalitet, robusthed og rekruttering i fremtidens psykologfaglige arbejde.
Kommunale, regionale, statslige og private arbejdsgivere på tværs af arbejdsområder giver udtryk for en tydelig fælles forståelse af de tendenser, der påvirker det psykologfaglige arbejdsmarked og stiller krav til en høj psykologfaglighed. Udviklingen peger på en stigende kompleksitet i borgernes problemstillinger, skærpede organisatoriske krav til tværgående opgaveløsning og øgede forventninger til formidling af psykologfaglighed og ekspertise.
Undersøgelsen peger desuden på arbejdsgivernes fremtidige behov for psykologfaglige kompetencer, herunder lovgivningsmæssige og etiske, ledelses- og organisatoriske kompetencer og kompetencer i at samarbejde på tværs af fagligheder og sektorer. Dermed forventes psykologer at indtage roller som sparringspartnere, procesfacilitatorer og brobyggere i tværfaglige og tværsektorielle sammenhænge ud over rollen som fagekspert.
Arbejdsgiverne i undersøgelsen peger på tre hovedresultater som følge af psykologers specialisering:
Formålet med undersøgelsen har været at få et indgående indblik i kompetencebehovet på psykologfaglige arbejdspladser og de tendenser der påvirker psykologers arbejde.
Undersøgelsen er udarbejdet ud fra en hypotesedrevet undersøgelsesmetode der er udviklet i samarbejde med konsulentfirmaet Seismonaut. Undersøgelsen er gennemført blandt 27 ledere og arbejdsgivere fra forskellige psykologfaglige arbejdspladser som en kvalitativ telefoninterviewundersøgelse med en semistruktureret spørgeramme. Spørgerammen er kvalificeret af fagmiljøer med indgående kendskab til specialisering blandt psykologer.
Informanterne er blevet bedt om at vurdere deres organisatoriske områdes behov ud fra deres egen funktion som fx fagansvarlig chefpsykolog, afdelingsleder og direktør. Og ligeledes at vurdere de konkrete kompetencekrav blandt specialiserede psykologer inden for deres specifikke arbejdsområde, barrierer for specialisering samt specialiserede psykologers opgaveløsning. Alle informanter har tilkendegivet at have specialiserede fagmiljøer med flere psykologer ansat.
Generelt fordeler arbejdspladserne i undersøgelsen sig på de tre hovedområder; 15 indenfor børne- og ungeområdet, 14 inden for voksenområdet og 6 indenfor arbejds- og organisationsområdet, hvoraf nogle arbejder inden for flere områder. Organisatorisk er de fordelt på 6 kommunale, 12 regionale, 3 statslige og 6 private arbejdspladser. Geografisk deltager 15 informanter øst for Storebælt og 12 vest for Storebælt.
Opgaveløsningen dækker mere specifikt over bredden i psykologfaget i form af fx pædagogisk psykologisk rådgivning, lettilgængeligt tilbud, familie- og spædbarnsindsatser, udredning og behandling inden for psykiatri, neurorehabilitering, specialiserede behandlingstilbud inden for PTSD og seksuelt misbrug, ledelses- og organisationsudvikling samt psykisk arbejdsmiljø.
Specialisering blandt psykologer kan opnås på forskellig vis. Informanterne fremhæver specialistuddannelse, specialpsykologuddannelse, andre formaliserede nationale og internationale uddannelsesforløb, certificering og interne emnespecifikke kurser. Desuden er praksiserfaring fra tidligere ansættelser eller med specifikke opgaver i egen organisation kombineret med ekstern og/eller intern supervision en væsentlig vej til specialiserede kompetencer.
Specialisering blandt psykologer kan opnås på forskellig vis. Informanterne fremhæver specialistuddannelse, specialpsykologuddannelse, andre formaliserede nationale og internationale uddannelsesforløb, certificering og interne emnespecifikke kurser. Desuden er praksiserfaring fra tidligere ansættelser eller med specifikke opgaver i egen organisation kombineret med ekstern og/eller intern supervision en væsentlig vej til specialiserede kompetencer.
Specialiserede psykologer løser generelt mere komplekse sager og opgaver og med en højere grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Dertil er specialister ofte centrale for træning, undervisning og uddannelse af nye psykologer og/eller andre fagligheder.
Psykologer med specialiserede kompetencer varetager en række kerneopgaver, der er efterspurgt i de fleste organisationer på tværs af de tre hovedområder. Supervision er en væsentlig måde at sikre progression og kvalitet i opgaver med høj kompleksitet. Specialiserede psykologer er ofte nøglepersoner i onboarding og oplæring af nye psykologer. Udredning og behandling i komplekse sager kræver specialiserede kompetencer. Specialiserede psykologer kan varetage opgaverne selvstændigt og yde støtte og sparring til andre mindre specialiserede. Specialiserede psykologer varetager nogle steder forskellige konsulent- og rådgivningsopgaver. Der kan være tale om interne bestillingsopgaver eller eksterne rekvirenter. I de fleste organisationer er specialiserede psykologer centrale for kvalitetssikring og udvikling af det faglige niveau. De kan også bidrage til organisatoriske processer og med tæt sparring til ledelsen.
Langt størstedelen af informanterne i undersøgelsen vurderer, at der forsat eller i stigende grad er brug for specialiserede kompetencer. Modsat vurderer ingen af informanterne, at det i mindre grad bliver vigtigt med specialiserede psykologer. Tendensen gør sig gældende på tværs af de tre hovedområder, men med forskellige kendetegn.
På børne- og ungeområdet knytter behovet, for specialiserede kompetencer, sig til udviklingen på samfundsplan, hvor der skal løses flere udfordringer på samme tid og med et bredere perspektiv, hvor indsatser både skal ske tæt på praksis, mere koblet til det almene område og samtidig have elementer fra individualiserede behandlingsforløb. Desuden er der en række opgaver der kræver høj specialisering som fx forældrekompetenceundersøgelser.
Komorbiditet og differential diagnostik præger voksenområdet, hvor udviklingen i samfundet og sundhedssystemet gør, at der både er flere og mere komplicerede psykologfaglige sager, der skal løses i psykiatrien. Det kræver specialiserede kompetencer.
Flere end 9 ud af 10 vurderer, at der er et fortsat eller stigende behov for specialisering
Arbejds- og organisationsområdet bevæger sig mod dybere fagspecialisering og sektorspecialisering, som den måde at kvalificere rådgivningsområdet og dermed kunne tilbyde differentieret og målrettet opgaveløsning i stedet for mere generaliseret almenrådgivning.
Arbejdspladserne fremhæver derudover et stigende behov for en række kernekompetencer ud over sektorspecifik psykologfaglige ekspertise. Vurderingen går på tværs af de tre hovedområder med nogle nuanceforskelle. Alle informanter vurderer, at følgende fem kernekompetencer fortsat er vigtige eller mere vigtige fremover:
10 ud af 10 vurderer, at en række kernekompetencer foruden psykologisk ekspertise er vigtige
Udover de fem fælles kernekompetencer vurderer langt størstedelen, at følgende syv kompetencer er vigtige eller mere vigtige fremover:
Det er desuden afgørende, at de specialiserede kompetencer også kan dække arbejdspladsernes mere specifikke behov helt tæt på praksis.
På børne- og ungeområdet fremhæves kompetencer som samarbejdsevner på tværs af sektorer, organisationer og fagligheder samt mere kommunikative og formidlingsmæssige kompetencer. Dette ses i sammenhæng med et stigende behov for, at den specialiserede psykolog indgår i et helhedsorienteret og tæt samarbejde og kan formidle sin psykologfaglighed til såvel andre fagpersoner som børn, unge og forældre.
”…det meget brede og komplekse arbejde som psykologer varetager, understøttes rigtig godt af medarbejdere med specialiserede kompetencer. Det er en god spiral at have et højt uddannelsesniveau og et højt anciennitetsniveau, og det sikrer et fælles sted at stå, en fælles referenceramme… ”
På voksenområdet fremhæves kompetencer som psykologisk ekspertise, ledelseskompetencer og organisatorisk forståelse fx i forhold til politisk ledelse. Desuden samarbejdsevner på tværs af fagligheder. Dette kobler sig til udviklingen inden for sundhedsvæsenet med opgaveforskydninger mellem sektorer og faggrupper og hvor der er behov for specialiserede psykologer med både stor metodemæssig dybde og bredde der kan skelne mellem psykiatriske og ikke-psykiatriske problemstillinger og sikre rette tilbud til patienter, klienter og borgere med sammensatte problemstilleringer.
”…alle opgaver hvor der er vurdering af kompleksitet og prioritering fx i forhold til behandlingstilbud, er det specialiserede psykologer der udfører eller er sparring. De specialiserede psykologer varetager også supervisionsopgaver, hvilket er fornuftigt, da værdien er at det er nogen med et højere kompetenceniveau og nødvendigt som kvalitetssikring på feltet… ”
På arbejds- og organisationsområdet fremhæves kompetencer som samarbejdsevner på tværs af sektorer, organisationer og fagligheder samt ledelseskompetencer og organisatorisk forståelse. Dette hænger i høj grad sammen med behovet for specialiserede psykologer der selvstændigt kan varetage konsulentrollen og yde højtkvalificeret rådgivning og opgaveløsning i samspil med praksis.
”…det kan være påbudsopgaver eller et særligt specifikt område eller særlige målgrupper samt konsulentopgaver ud af huset. Intense sager og større forandrings- og fusionsprocesser med rådgivning på toplederniveau… ”
Undersøgelsen viser, hvordan specialiserede psykologer allerede i dag har afgørende betydning for at løse komplekse opgaver på tværs af en række arbejdsområder, organisationer og servicetilbud. For fremover at kunne skabe værdi med brug af specialiserede psykologer er det væsentligt, at der fortsat er en række forskellige veje til specialisering og livslang læring i takt med nye tendenser på arbejdsmarkedet, i samfundet og i fagets udvikling.
Det er ligeledes væsentligt, at de specialiserede efteruddannelser har et højt fagligt og videnskabeligt niveau, en tydelig struktur og fleksibel progression, en tæt kobling til praksis og med et skarpt blik for arbejdsmarkedets behov. Yderligere er det nødvendigt at arbejdspladsen har mulighed for at sikre økonomi til specialisering både i form af direkte udgifter til fx supervision og kurser og indirekte udgifter til arbejdstid.
Den strategiske værdi i at betragte specialisering som en måde at rekruttere og fastholde psykologer, der kan varetage værdiskabende opgaveløsning, sikre faglig kvalitet og udvikling på den enkelte arbejdsplads i sparring med ledere og andre faggrupper bliver fremhævet i undersøgelsen. Og systematisk supervision i forbindelse med specialisering ses som et væsentligt bidrag til faglig kvalitetssikring, herunder egen og andres læring og udvikling.
Fremtidens specialiserede efteruddannelse skal have blik for at sikre, at psykologen fortsat er psykologfaglig specialist udvidet med kompetencer der tager højde for den stigende kompleksitetsgrad, herunder også opgaveløsning på tværs af fag, sektorer og organisationer og helt grundlæggende er målrettet arbejdsopgaver i praksis.
Undersøgelsen er gennemført i april og maj 2025 i samarbejde med konsulentfirmaet Seismonaut.
Tekst og redaktion: Lotte Kjærside og Signe Groth-Brodersen.