Der findes ikke én entydig definition af stress. WHO beskriver stress som en tilstand, hvor oplevede krav eller belastninger overstiger de ressourcer, den enkelte oplever at have til rådighed. Stress kan påvirke både krop, tanker, følelser og adfærd. Når belastningen bliver vedvarende, og restitutionen ikke slår til, kan det få alvorlige konsekvenser for trivsel og funktionsevne.
Stress kan blandt andet komme til udtryk som:
Symptomerne er dog ikke unikke for stress. De kan også ses ved andre psykiske vanskeligheder og/eller som reaktioner på belastende livsomstændigheder. En kvalificeret faglig vurdering er derfor afgørende for det videre forløb.
Stress opstår ikke i et vakuum. Et systematisk review og meta-analyse af prospektive studier fandt moderat evidens for, at flere psykosociale arbejdsforhold er forbundet med øget risiko for stressrelaterede mentale problemer. Særligt høje jobkrav, lav organisatorisk retfærdighed og ubalance mellem indsats og belønning var blandt de faktorer, der var forbundet med den største risikostigning. Læs mere
WHO peger tilsvarende på, at mentale risici på arbejdet blandt andet kan være knyttet til for høje arbejdskrav, lav kontrol over arbejdet, uklare roller, begrænset støtte fra kolleger eller ledelse, vold, chikane og mobning, diskrimination og eksklusion, jobusikkerhed samt dårlige eller usikre arbejdsvilkår. WHO anbefaler derfor organisatoriske indsatser, der direkte retter sig mod arbejdsforholdene og de psykosociale risici i arbejdsmiljøet. Læs mere
Forskere fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har fundet sammenhænge mellem stress og sygefravær og øget risici for kroniske sygdomme. Se mere om dette på NFA’s temaside om Stress på arbejdspladsen, hvor du også kan finde inspirationsmaterialer og forskningsartikler.
Det samlede billede peger grundlæggende på to forhold:
1) Stress skal tages alvorligt, og
2) Stress bør ikke forstås så enkelt, at indsatsen reduceres til gode råd eller enslydende modeller.
Hvis indsatsen skal være fagligt forsvarlig, må den bygge på en faglig kvalificeret vurdering, tydelig begrebsafklaring og inddragelse af både individuelle, relationelle og organisatoriske forhold.
Psykologers særlige bidrag er, at de kan forbinde individ, relationer og kontekst.
“Stress skyldes primært, at nogle mennesker er for sårbare”
Nej. Individuelle forskelle spiller en rolle, men belastende psykosociale vilkår har stor betydning for udvikling af stressrelaterede problemer uafhængigt af individet.
“Stress løses bedst med individuelle redskaber”
Ikke alene. Individuelle strategier kan være hjælpsomme, men de kan ikke stå i stedet for organisatoriske og ledelsesmæssige indsatser.
“Hvis man stadig går på arbejde, er det ikke alvorlig stress”
Det er en misforståelse. Mange fungerer udadtil i lang tid, selv om belastningen er betydelig. Det afgørende er, hvordan funktionsevne, restitution og livskvalitet er påvirket.
“Stress er alene ledelsens ansvar”
Nej. Stressforebyggelse er et fælles organisatorisk anliggende. Men ledelse, prioritering og rammesætning spiller en central rolle i både forebyggelse og håndtering af stress
Det er relevant at søge hjælp, når stresssymptomer forværres eller påvirker evnen til at fungere i hverdagen. Det gælder for eksempel, hvis søvn, koncentration, arbejdsevne, relationer eller oplevelsen af sammenhæng og handlekraft bliver tydeligt påvirket.
Reaktion er særlig vigtig, når:
Hvis du har brug for at finde en psykolog, kan du søge efter en psykolog på Psykologer i Danmark.
Det er relevant at søge hjælp, når belastningsproblemer bliver vedvarende, eller når tegnene gentager sig over tid. Mange arbejdspladser reagerer for sent. Stressrelaterede sygemeldinger kommer ofte efter en længere periode med signaler om, at noget i organiseringen, prioriteringen eller samarbejdet er under pres.
Reaktion er særlig vigtig, når:
Hvis du har brug for at finde en psykolog, kan du søge efter psykologer med særlig kompetence indenfor arbejdsmiljø, organisations- og ledelsesudvikling på Psykologer i Danmark.