Inddragelsen har både et demokratisk og et fagligt formål. Den skal skabe transparens og faglig forankring og give stemme til de mange psykologer, der er organiseret i Dansk Psykolog Forening.
Samtidig skal inddragelsen sikre, at forskellige faglige perspektiver og praksiserfaringer bringes i spil, og at der løbende udveksles viden mellem Nationalt Videnscenter for Psykologi og de faglige miljøer.
Sådan foregår inddragelsen
Psykologer og faglige miljøer inddrages gennem flere parallelle spor:
- Faglige baggrundsgrupper inden for centrale fagfelter som fx PPR, neuropsykologi, arbejds- og organisationspsykologi, supervision og selvstændige psykologers praksis.
- Tværgående fora, herunder Dansk Psykolog Forenings eksisterende taskforce. Taskforcen rådgiver foreningen om den nye psykologlov og bekendtgørelse samt de nye regler for autorisation og tilsyn, der følger af dem.
- Bredere inddragelse gennem fx ad hoc-møder og dialog med netværk, faglige selskaber og sektioner. Derudover kan inddragelsen ske gennem undersøgelser og mulighed for at indsende skriftlige input.
Baggrundsgruppernes opgave
De faglige baggrundsgrupper bidrager med perspektiver og praksiserfaringer fra deres områder. De giver blandt andet input til:
- Hvordan praksisuddannelsen kan fungere i forskellige praksiskontekster
- Konkrete kompetencemål
- Elementer i uddannelsens målbeskrivelse.
Nationalt Videnscenter for Psykologi bruger gruppernes input i de perspektiver, som Dansk Psykolog Forening bringer ind i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe om målbeskrivelsen for praksisuddannelsen.
Sådan udvælges deltagerne
Deltagerne udvælges på baggrund af en samlet faglig vurdering. Der lægges vægt på:
- Repræsentation og tilknytning til psykologernes organiserede faglige miljøer, fx videnskabelige selskaber, styrelser, sektioner og fagnævn.
- Relevant erfaring, ekspertise og viden inden for det pågældende fagfelt eller fra særlige funktioner og roller, fx supervision, ledelse eller arbejdsgiveransvar.
- Der kan også lægges vægt på tidligere deltagelse i faglige eller fagpolitiske processer, fx udarbejdelse af høringssvar.
- Variation i praksisformer og ansættelseskontekster, fx offentlig og privat ansættelse samt selvstændig praksis.
Målet er at sikre både faglig relevans og bredde i perspektiverne. Deltagerne udvælges altid ud fra en samlet afvejning, og alle kriterier behøver derfor ikke være opfyldt i hvert enkelt tilfælde.
