Psykologfaglig behandling bygger på et solidt videnskabeligt fundament og på psykologers særlige kompetence til at integrere forskning, teori, metode og praksiserfaring i forståelsen af menneskers oplevelser, handlinger, relationer og udvikling samt de psykologiske processer, der påvirker trivsel, lidelse og deltagelse i hverdags-, arbejds- og samfundsliv.
Du kan downloade den faglige norm som pdf eller folde de enkelte principper ud på siden.
Den faglige norm har til formål at beskrive de juridiske og faglige rammer for udøvelse af psykologfaglig behandling i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder sundhedsloven, autorisationsloven samt regler om journalføring, informeret samtykke og patientsikkerhed. Dokumentet skal ses i sammenhæng med afgrænsningen af sundhedsfaglig virksomhed for psykologer[1].
Den faglige norm for psykologfaglig behandling beskriver, hvordan psykologisk behandling kan udøves fagligt og etisk forsvarligt under sundhedsfagligt tilsyn indenfor psykologers eksisterende praksis og virksomhedsområder.
Psykologfaglig behandling er en betegnelse for at praktisere som psykolog ved anvendelse af psykologfaglige metoder i en række forskellige kontekster og livsomstændigheder, og sammen med enkelte eller grupper af klienter, patienter og borgere. Den psykologfaglige behandling kan udøves både med og uden inddragelse af diagnoserne i klassifikationssystemerne ICD og DSM og indenfor forskellige beskæftigelsesområder, hvor der i større eller mindre omfang løses opgaver, der er underlagt sundhedsfagligt tilsyn.
Psykologfaglig behandling bygger på et solidt videnskabeligt fundament og på psykologers særlige kompetence til at integrere forskning, teori, metode og praksiserfaring i arbejdet med mennesker.
Dette dokument formulerer en række lovbestemte betingelser for at udøve psykologfaglig behandling underlagt sundhedsfagligt tilsyn samt konsensusbaserede principper for udøvelsen af god psykologfaglig behandling. Med autorisationsloven fra 1. januar 2026 er der tale om behandling, når en psykolog undersøger, diagnosticerer eller behandler en person med mentale vanskeligheder i varierende tilstande og sværhedsgrad. Behandlingsbegrebet er bredt og kan ikke beskrives udtømmende. Som grundlag for psykologfaglig behandling bør psykologen udfærdige en beskrivelse af den problemstilling, som behandlingen udøves i henhold til. Dette kan fx være i form af en psykologisk formulering, en psykologisk caseformulering og/eller i form af udredning jf. diagnoserne i klassifikationssystemerne ICD og DSM. I udfærdigelsen af sådan en beskrivelse lægges vægt på psykologens metodefrihed, så længe den psykologfaglige beskrivelse af problemstillingen begrundes fagligt.
Den faglige norm for psykologfaglig behandling er baseret på faglig konsensus på udvalgte og afgrænsede emner, uden at være udtømmende for bredden og mangfoldigheden i udøvelsen af psykologfaglig praksis. Det afgørende faglige skøn og ansvar er fortsat placeret hos den enkelte psykolog[2].
[1] Forventes at ligge klar ultimo 2026
[2] Den faglige norm er udarbejdet af Nationalt Videnscenter for Psykologi i samarbejde med psykologfaglige eksperter indenfor fagetik, non-farmakologi, non-patologi og psykiatri samt kvalificeret via en bred høring i Dansk Psykolog Forenings Komité for Etik og videnskabelige faglige selskaber, sektioner og netværk.
For at praktisere som psykolog skal psykologen som minimum have en 5-årig psykologfaglig universitetsuddannelse[1] samt en godkendt autorisation som psykolog efter den nye lov om psykologers sundhedsautorisation. Efter autorisation anbefales det, at psykologen gennemfører en 2-årig psykologfaglig praksisuddannelse med henblik på at arbejde selvstændigt, rutineret og forsvarligt. At udøve psykologfaglig behandling kræver en høj faglig kompetence. Et anbefalet element i det psykologfaglige virke er derfor løbende at holde sig fagligt opdateret, psykologfaglig supervision, praktisk træning, systematisk brug af feedback og løbende kompetenceudvikling med henblik på vedligehold af den høje faglige kompetence.
[1]En kandidateksamen i psykologi (cand.psych.) eller en tilsvarende uddannelse på et universitet.
Psykologen skal have indblik i den faglige afgrænsning, der følger med forbeholdt virksomhed[1] for egen og andre faggrupper. Psykologen arbejder inden for de grænser af egen kompetence, der følger af uddannelse, erfaring og personlige evner, og med respekt for andre faggruppers særlige kvalifikationer, forpligtelser og ansvar.
[1] Med forbeholdt virksomhed menes, at visse sundhedsfaglige områder er forbeholdt bestemte autoriserede sundhedspersoner. Det vil sige, at det kun er personer med en bestemt autorisation, der selvstændigt må udføre bestemte sundhedsfaglige opgaver.
Retten til selvbestemmelse hos patienter, klienter, borgere er et grundlæggende princip i sundhedsloven. Denne ret beskyttes først og fremmest via et ”informeret samtykke”.
Et informeret samtykke består af to dele: 1) information om behandlingsform i form af en kort og informativ beskrivelse af ramme og faglige tilgang i interventionen samt 2) et samtykke, som skal være givet frivilligt.
For så vidt angår kravet om information om behandlingsformen: I forhold til den psykologfaglige intervention og metode, er det vigtigt at være opmærksom på, at informationen om behandlingsformen skal gives til klienten eller patienten på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, tilstand, kognitivt funktionsniveau, tidligere erfaring med terapi m.v.
For så vidt angår kravet om, at samtykket skal være givet frivilligt, betyder det, at samtykket skal være givet uden pres fra andre. Derudover skal samtykket være givet til den aktuelle behandlingsform, og ikke en fremtidig eller hypotetisk behandling. Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, hvem der giver det informerede samtykke. Således kan habile patienter, klienter eller borgere selv give et samtykke, hvorimod en værge kan give et informeret samtykke. hvis der er tale om varigt inhabile personer, og forældremyndighedens indehaver kan give informeret samtykke til børn og unge under 15 år. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at mindreårige patienter som er fyldt 15 år, som udgangspunkt selv kan give et informeret samtykke.
Informeret samtykke kan gives skriftligt eller mundtligt. Det væsentlige er, at den information, der er givet om behandlingen, samt klientens samtykke journalføres. Hvis der i et behandlingsforløb, der er givet samtykke til, sker væsentlige skift i behandlingen, skal dette også journalføres.
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed og i henhold til autorisationsloven har psykologen, der udøver psykologfaglig behandling, pligt til at føre journal. På den måde sikres det at alle, der deltager i behandlingen af en patient, klient eller borger, har kendskab til forhold, der kan vise sig væsentlige for vedkommendes forløb, der er af betydning for den rette behandling. Journalføringen handler grundlæggende om at dokumentere, hvad der er drøftet med patienten, klienten og borgeren og hvad der er sket i forbindelse med behandlingen. Journalen er først og fremmest et arbejdsredskab for psykologen selv og i eventuelt samarbejde med andre faggrupper. Journalen skal også kunne anvendes i tilfælde af klage eller tilsyn samt kunne læses af patienten, klienten, borgeren, hvis vedkommende søger aktindsigt.
Journalen skal altid indeholde brugerens navn og personnummer, dato og identifikation. Derudover er det oftest relevant at journalføre oplysninger om:
Journalføringsbekendtgørelsen beskriver herudover en række oplysninger, som journalen skal indeholde. Journalføring skal ske i forbindelse med interventionen eller snarest muligt herefter[1].
[1] Bekendtgørelse for journalføring for psykologer forventes at ligge klar ultimo 2026.
Psykologer har tavshedspligt om alt, de lærer om patienter, klienter, borgere, men må bryde den ved åbenbar fare for klienten eller andre. Oplysninger videregives kun med klientens samtykke, med undtagelse af underretningspligt ved bekymring for børn under 18 år. Ved vidnepligt skal psykologen møde i retten og gøre opmærksom på tavshedspligten; retten afgør, om vidnepligt gælder. Tavshedspligt indgår i de nordiske psykologers princip om respekt, hvor også fortrolighed og informeret samtykke er centrale elementer. Psykologer arbejder med personfølsomme oplysninger og skal derfor altid overholde regler om GDPR.
Det gælder af autorisationsloven, at omhu, uhildethed og samvittighedsfuldhed er centrale pligter for en autoriseret psykolog. Pligterne kan knyttes an til de fire fælles nordiske fagetiske principper for psykologer; respekt, kompetence, ansvar og integritet, som understøtter psykologen i sin praksis. Omhu relaterer sig især til principperne om kompetence og ansvar, ved at psykologen reflekteret vurderer egne opgaver, rammer og det ansvar, der følger. Herunder nødvendige handlinger som underretning og brud på tavshedspligt. Uhildethed relaterer sig til principperne om respekt og integritet, ved at psykologen møder klienter og kolleger åbent og uden forhåndsdomme samt er bevidst om egne motiver og transparent i samarbejder. Samvittighedsfuldhed knytter sig særligt til integritet og handler om psykologens værdier, troværdighed og omhyggelige overvejelse over, hvilke opgaver og sammenhænge vedkommende fagligt og etisk kan indgå i.
Psykologfagligt skøn er en grundlæggende del af psykologfaglig praksis og bygger på psykologfaglig viden, erfaring, etisk refleksion og løbende vurdering af borger, klient, patients behov, kontekst og relation. Psykologfagligt skøn kan ikke reduceres til standardiserede procedurer, men skal være fagligt begrundet og transparent.
Den psykologfaglige metode er kendetegnet ved at være systematisk, teoretisk og forskningsbaseret i anvendelsen af psykologfaglig viden i forståelsen af menneskers vanskeligheder, kontekst, livsomstændigheder og udviklingsmuligheder samt i planlægning, gennemførelse, monitorering af udvikling, evaluering og journalisering. I relation til dette dokuments formål er det væsentligt at være opmærksomhed på, at intervention netop er afgrænset til psykologfaglig behandling.
Den psykologfaglige metode kan overordnet betragtet beskrives ved hjælp af den europæiske standard for psykologfaglig praksis ’EuroPsy’. EuroPsy fastlægger en fælles europæisk standard for udøvelsen af psykologisk praksis opdelt i fire overordnede procestrin:
Den psykologfaglige behandling kan således beskrives som en sammenhængende proces, der om nødvendigt gentager sig efter behov.
Psykologisk praksis skal indledes med en systematisk afdækning af klientens behov, ressourcer, risici og kontekst. Afdækningen baseres på samtale, observation og relevante supplerende kilder. Psykolog og patient, klient, borger skal afklare opgaven, forventninger, roller og nødvendige ressourcer og indgå en tydelig aftale om rammer og ansvar. Der skal formuleres fælles mål og eksplicitte kriterier for, hvad der gør indsatsen meningsfuld for klient og psykolog.
Psykologen skal planlægge og begrunde valg af undersøgelse og intervention i overensstemmelse med patientens, klientens, borgerens behov, kontekst og de aftalte mål. Interventioner afgrænset til behandling retter sig mod individ eller en gruppe og kan omfatte terapi og rådgivning, målrettet den enkelte eller mere netværksorienterede og kontekstuelle tiltag. Planlægningen skal være hypoteseorienteret og inkludere forventede virkninger samt konkrete evalueringskriterier.
Psykologen skal i samarbejde med klient, patient eller borger gennemføre undersøgelse og/eller intervention fagligt korrekt, etisk forsvarligt og tilpasset de aktuelle behov og situationen, med løbende dialog og opfølgning. Forløb kan ikke forventes at være lineære; der vil ofte opstå forudsigelige eller uforudsete vanskeligheder, fx modstand, tilbagefald, nye oplysninger, belastningsreaktioner eller utilsigtede sideeffekter. Psykologen skal i samarbejde med klienten derfor monitorere udviklingen kontinuerligt, håndtere problemer tidligt og justere indsatsen fleksibelt uden at miste fokus på de fælles mål.
Psykologen skal evaluere både proces og resultater med fagligt og etisk forsvarlige metoder undervejs og ved afslutning. Evalueringen skal anvendes aktivt til kvalitetsudvikling og til at vurdere effekt i den konkrete kontekst. Hvis målene ikke nås, eller konteksten ændrer sig, skal indsatsen revideres, eller cyklussen genstartes med ny behovs- og målafklaring.
Psykologen forventes at beherske både kvantitative og kvalitative videnskabelige metoder, samt et grundlæggende kendskab til forskellige teori-, forsknings- og evidensbaserede metoder og tilgange til undersøgelse og intervention. Dette danner grundlag for et begrundet og nuanceret valg i behandlings- og interventionsmetoder. Ansvaret for kompetent anvendelse af anerkendte, sikre og relevante metoder påhviler den enkelte psykolog. Der kan tilkomme nye metoder, der i dens tidlige udvikling ikke har opnået videnskabelig dokumentation og udbredelse som anerkendt praksis. I tilfælde, hvor psykologen anvender metoder, der afviger fra udbredte og anerkendte standarder, påhviler der et højere krav til den faglige begrundelse for at anvende den pågældende metode, og det skal fremgå af det skriftlige samtykke og journalføring.
Psykologfaglig virksomhed har til formål at fremme patienters, klienters, borgeres psykiske velbefindende og eventuelle handlekompetence. Der kan i forbindelse med behandlingen opstå relevant og midlertidig forværring af funktionsniveau og psykisk velbefindende. Her ligger der et professionelt og psykologfagligt skøn ift. at vurdere om det er en forventelig og forklarlig tilbagegang i trivsel og funktionsniveau. Ved ikke forventelig og uforklarlig manglende udvikling eller forværring bør psykologen overveje, om det er relevant at henvise til øvrig sundhedsfaglig udredning eller anden relevant instans.
Psykologer skal desuden være i stand til at monitorere farlighedskriterier ift. konkrete planer om at skade sig selv eller andre, herunder omsorgssvigt[1].
Monitorering af behandlingen/interventionen noteres løbende i journalen.
[1] Psykologer er underlagt udvidet underretningspligt, når de i deres arbejde bliver bekendt med forhold, hvor der er formodning om, at et barn under 18 år har behov for særlig støtte i henhold til Barnets Lov.
Psykologfaglig behandling udøves inden for lovgivningens rammer, men bæres af psykologfagets etiske principper og fagets videnskabelige fundament. Professionsetik, psykologfagligt skøn og professionelt ansvar udgør den overordnede ramme for psykologfaglig behandling og kan ikke erstattes af procedurer, standarder eller formelle krav alene.