Teknologiunderstøttede psykologydelser omfatter psykologiske ydelser, hvor kontakt, vurdering, behandling, rådgivning, supervision eller opfølgning helt eller delvist foregår via teknologi. Det kan fx være online konsultationer, telefon, sikre beskedløsninger, digitale behandlingsprogrammer, apps, virtual reality, automatiserede værktøjer, kunstig intelligens eller andre digitale produkter og formater.
Teknologi kan øge tilgængelighed, fleksibilitet og kontinuitet i psykologers arbejde. Samtidig ændrer teknologien ikke ved psykologens grundlæggende fagprofessionelle ansvar og etiske forpligtelser. Psykologen skal fortsat arbejde fagligt forsvarligt, etisk ansvarligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Psykologen bør kun anvende teknologiunderstøttede ydelser, når det efter en konkret faglig vurdering er egnet til klienten/patienten/borgeren, den konkrete problemstilling og interventionsformen. Den digitale løsning, der fungerer for den ene klient/patient/borger kan være den forkerte for en anden. Valget af teknologi bør derfor altid bero på en konkret faglig vurdering.
Den faglige vurdering bør altid tage udgangspunkt i klientens/patientens/borgerens behov, præferencer, funktionsniveau, risiko, digitale kompetencer og mulighed for at deltage på en fortrolig og sikker måde. Valget af den konkrete teknologi bør tage afsæt i et forskningsunderbygget og fagligt grundlag og ikke med en primær begrundelse i økonomi, kapacitet og/eller ventetid, da forkert eller uhensigtsmæssig brug kan skabe risici for klienten/patienten/borgeren.
Psykologen bør desuden være særligt opmærksom på, om en teknologiunderstøttet kontakt er egnet ved alvorlig psykisk lidelse, akut krise, selvmordsrisiko, selvskade, vold eller overgreb, børn og unge, kognitive vanskeligheder, højt konfliktniveau eller situationer, hvor klienten/patienten/borgeren ikke har adgang til fortrolige og trygge rammer.
Det er et fagligt ansvar at sikre kendskab til teknologiens formål, begrænsninger, datasikkerhed, risici og faglige anvendelighed.
Hvis du som psykolog udfører teknologiunderstøttede psykologfaglig behandling, er du underlagt de til enhver tid gældende etiske principper for psykologer. De etiske principper er de samme, uanset om den konkrete praksis involverer direkte personlig kontakt eller finder sted over distance eller via digitale programmer/løsninger.
Der er et særligt krav om omhyggelig refleksion over etisk adfærd, når du som psykolog anvender eller eventuelt udvikler en ny teknologisk metode til levering af psykologydelser.
De generelle etiske retningslinjer for psykologer er formuleret af de nordiske psykologforeninger.
Før opstart skal du som psykolog vurdere:
Som psykolog skal du vurdere om du har de nødvendige faglige, tekniske, etiske og juridiske kompetencer til at anvende teknologien forsvarligt. Anvendelse af internetbaserede løsninger, digitale programmer, apps eller AI-baserede løsninger kræver indgående viden om deres formål, begrænsninger, datasikkerhed og risici og muligheder i anvendelsen.
Klienten/patienten/borgeren bør have klar information om:
Ved børn og unge skal psykologen være særligt opmærksom på samtykke, forældremyndighed, barnets modenhed, fortrolighed og rammerne for deltagelse.
Psykologer behandler ofte følsomme oplysninger. Ved teknologiunderstøttede ydelser bør psykologen derfor anvende løsninger, der er egnede til fortrolig kommunikation og behandling af personoplysninger.
Psykologen bør sikre passende adgangsstyring, sikre kommunikationskanaler, relevant databehandleraftale, forsvarlig opbevaring og klare procedurer ved brud på datasikkerheden.
Når psykologen udfører sundhedsfaglige opgaver, skal journalføring ske efter gældende regler. Autoriserede psykologer er fra 1. januar 2026 omfattet af den sundhedsfaglige autorisationsordning og dermed af de pligter, der følger af denne ordning.
Ved teknologiunderstøttede sundhedsfaglige ydelser bør det, hvor relevant, fremgå af journalen:
Da området er under udvikling, bør psykologer holde sig orienteret om kommende vejledning fra Styrelsen for Patientsikkerhed om autoriserede psykologers journalførings- og journalopbevaringspligt.
Virtuel terapi er terapi, der foregår i realtid via fx video. Det er vigtigt, at der sikres en stabil internetforbindelse, og at der på forhånd laves aftaler om håndtering ved eventuelle tekniske afbrydelser. Det kan være væsentligt med en anden forberedelse og efterbehandling af sessionen samt en øget opmærksomhed på, hvordan kontakten og alliancen opbygges og udvikles i det virtuelle format.
Digitale behandlingsprogrammer udvikles i høj hast. Der ligger derfor en vigtig opgave i at undersøge det faglige og vidensmæssige grundlag før et program tages i anvendelse. Psykologen bør kende programmets målgruppe, formål, evidensgrundlag, begrænsninger og procedurer for opfølgning.
Med udviklingen af kunstig intelligens opstår der nye muligheder, men også nye risici, som psykologen skal være opmærksom på. Hvis kunstig intelligens eller automatiserede værktøjer anvendes i psykologisk praksis, bør psykologen vurdere formål, kvalitet, databeskyttelse, transparens, bias og risiko for fejl.
AI og automatiserede værktøjer bør ikke erstatte psykologfaglige vurderinger, psykologens ansvar eller det relationelle arbejde. AI kan ikke selvstændigt foretage en samlet psykologfaglig vurdering, opfange væsentlige nonverbale signaler eller bære det relationelle ansvar i en psykologfaglig ydelse.
Klienten/patienten/borgeren bør informeres, hvis sådanne værktøjer anvendes på en måde, der har betydning for ydelsen, vurderingen eller behandlingen. Ved brug af chatbaserede sprogmodeller bør det være tydeligt, at teknologien ikke udgør terapi og ikke kan erstatte kontakt med en psykolog eller anden relevant fagperson.
Psykologen bør være særligt opmærksom på risikoen for, at chatbaserede værktøjer kan give fejlagtige, misvisende eller uhensigtsmæssigt bekræftende svar, særligt ved krise, psykisk sygdom, selvmordstanker, selvskade eller svækket realitetstestning.
Før en teknologiunderstøttet ydelse bør psykologen kunne svare ja til:
Teknologiunderstøttede psykologydelser bør alene anvendes, når de understøtter faglig kvalitet, tilgængelighed og kontinuitet.