Vil spare på udsatte børn

 I

De gode tider fra før krisen kommer ikke igen, meldte statsministeren ud kort før årsskiftet. Om det vedblivende vil se sort ud, ved naturligvis ingen, men at krisen stikker dybt og i disse år øver et uskønt pres på ’den gamle velfærd’, bliver vi hele tiden mindet om.

Er det noget sådant, vi er vidner til, når kommunerne lægger budget for 2013 og kommer frem til, at der i forhold til 2012 kan spares omtrent en halv milliard på udsatte børn?!

Nej, lyder det fra Kommunernes Landsforening og fra enkeltkommuner, der godt tør stå inde for besparelser på mere end tre procent. Der er nemlig ikke tale om forringelser på kvaliteten, men om at mange års indsats med forebyggelse begynder at bære frugt.

Altså: Kommunerne optimerer, flytter penge fra reparation til forebyggelse. Det synes også Psykologforeningen er en god idé. Det lyder godt. Eller rettere: Det lyder godt. Men går det også godt? Kan kommunerne i ramme alvor påstå, at fx tilsynene med udsatte børn nu foregår på et velstruktureret grundlag, og at de er ordentligt fagligt funderet? Det tvivler jeg på man kan særlig mange steder. Her har vi netop en af grundene til, at vi igen og igen oplever de skrækkelige sager med børn, som i årevis udsættes for vanrøgt og overgreb.

Kan kommunerne ligeledes påstå at have fagligt baseret viden om, hvornår den billigere familiepleje er den helt rigtige løsning som erstatning for de dyrere anbringelsesformer på en specialinstitution? Er der for resten plejefamilier nok – og kompetente nok – til at kunne løse opgaverne? Nej. Kommunerne kan kun krydse fingre. Og jeg kunne spørge videre: Husker (eller prioriterer) kommunerne at udføre de børnefaglige undersøgelser, så beslutningsgrundlaget for indsatsen er i orden? Jeg garanterer for, at svaret ofte må blive et nej.

I Psykologforeningen kender vi lige så lidt som kommunerne til data, der underbygger budgetlæggernes optimisme og det deraf følgende sparepotentiale. Faktisk er sikker viden en udpræget mangelvare, hvad der – krise eller ej – bør mane til den største tilbageholdenhed med at betragte den halve milliard som en gevinst.

Ved at bruge penge på kort sigt kan man spare penge på lang sigt. I budgetlægningen går kommunerne nu den modsatte vej. Vi frygter, det bliver dyrt, og er bekymrede for børnenes udvikling og trivsel.

Leder (PDF)

Kommentarer
  • Niels Peter Rygård
    Svar

    Ned ad bakke

    De sidste to år har jeg undervist 60 hold af socialrådgivere på Socialstyrelsens kurser i Barnets Reform.Det er ret tydeligt, at Barnets Reform overhovedet ikke er blevet implementeret i de fleste kommuner, og i så fald kun fordi en forvaltning har formået/ valgt at organisere arbejdet fornuftigt, og har en aktiv ledelse også fagligt. Derfor er der meget stor kvalitetsforskel mellem kommuners undersøgelser, hvor tidligt de griber ind, og hvor meget supervision de formår at levere til f.eks. plejefamilier. Grethe Hækkerups initiativ med at samle tilsyn og godkendelse i udvalgte kommuner får sandsynligvis ingen effekt, fordi det der mangler fortsat er et effektivt og tilstrækkeligt dagligt tilsyn – noget som forskningen siger sænker antallet af overgreb.

    Det er mærkeligt at arbejde med at eksportere dansk småbørnsviden og faglighed (se http://www.fairstartglobal.com), og samtidig se den forsvinde fra de danske behandlingsmiljøer…

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge