Virkeligheden foregår på tværs af fag

 I

Studerende fra psykologi, statskundskab og økonomi på Københavns Universitet havde i et semester fælles undervisning og arbejdede sammen om at løse virkelige cases. Erfaringerne er i top, men universitetet er ikke gearet til tværfaglige forløb.

Af Bille Sterll

I mange kommuner og private organisationer er det hverdag: Psykologer og djøf’ere forventes at arbejde sammen og løfte fælles opgaver ved at sætte forskellige fag i spil. Men på universitetet mødes psykologer, økonomer og statskundskabsfolk sjældent andre steder end i fredagsbaren.

For at trække virkeligheden tættere på studierne gik psykologi, statskundskab og økonomi i foråret 2015 sammen om et tværfagligt forløb, hvor de studerende havde fælles undervisning, arbejdede sammen i grupper og gik til eksamen på tværs af de tre uddannelser.

De 49 studerende arbejdede med emnet ”Rekruttering og fastholdelse i politiske organisationer”. Målet var at få ny viden og nye vinkler på deres eget fag ved at løse fælles opgaver sammen med studerende, der kom med en helt anden faglig baggrund.
– Det var meget anderledes end de andre fag, hvor man lærer om ord og teorier. Her skulle vi bruge teorierne i virkeligheden frem for at skrive om dem, siger Sigga Waleng, der nu er i gang med sit speciale på Psykologi.

Mødet med andre styrker fagligheden
Målet om at give de studerende nye vinkler på deres fag lykkedes i høj grad, viser evalueringerne af det tværfaglige semester.
87 pct. af de studerende blev i høj eller nogen grad mere bevidste om deres egen faglighed – såvel styrker som svagheder. 68 pct. oplevede, at deres egen faglighed i høj eller nogen grad bidrog til at løse opgaven.
– Den helt store gevinst er, at de har styrket deres egen faglighed, og det gør man rigtig godt i mødet med andre fagligheder. Jeg er imponeret over, hvordan alle har taget de andre fag til sig, siger Ann-Louise Holten, som er Ph.d. og lektor i arbejds- og organisationspsykologi, og én af de tre initiativtagere til forløbet.

Samarbejde kræver tid og respekt
92 pct. af de studerende har i nogen eller høj grad fået indblik i, hvad det kræver at arbejde sammen med folk med en anden faglig baggrund. Mange har lært, at det kræver tid, åbenhed og respekt for de andres måde at se verden på.

I de individuelle rapporter skriver næsten ni ud af ti, at de har opdaget nye perspektiver og fået ny viden om deres eget fag. Mange har fået øjnene op for, at deres grundlæggende forestillinger om verden ikke altid er den samme som andre faggruppers.
87 pct. er i høj eller nogen grad blevet udfordret af de to andre fag. Flere skriver ligeud, at den tværfaglige proces kræver mere end almindeligt gruppearbejde med fagfæller.
– Det har været en stor opgave i omfang og indhold. De studerende har skullet tage ansvar, og det lærer man meget af, fortæller Ann-Louise Holten.

Feltrejse til Grønland
Som en del af semestret arbejdede de studerende sammen i grupper på tværs af de tre fag med konkrete, virkelige cases fra Grønlands arbejdsmarked. Hele 86 pct. ser casearbejdet som en fordel, og mange er glade for at prøve teorierne af i praksis og opdage, hvor kompleks virkeligheden er.
– Vi skulle hjælpe en arbejdsplads i Grønland med at fastholde medarbejderne. Vi talte med ledere og medarbejdere for at finde årsagerne til, at folk smuttede så hurtigt. Vi skulle nå frem til, hvad lederne kunne gøre, så folk fik lyst til at blive der i længere tid. Det, vi forslog, havde de så prøvet allerede, siger psykologistuderende Sigga Waleng og nævner den manglende kontakt efter feltrejsen som en begrænsning.

At forløbet har været hårdt, lægger Sigga Waleng ikke skjul på:
– Det var også frustrerende, fordi alt var nyt og ukendt. Det var mange udfordringer, både faglige og organisatoriske, og vi var bekymrede for, hvad der blev lagt væk på til eksamen, fordi det var så komplekst. Men jeg ville gøre det igen, selv om presset var stort, siger hun.

Fremtiden er tværfaglig
At det lige blev økonomi, psykolog og statskundskab, der gik sammen, skyldes ganske enkelt, at de tre undervisere kender hinanden i forvejen. De kan lide hinanden og har øje for hinandens forskelle og ligheder.
– På et tidspunkt så vi hinanden i øjnene og sagde: Der mangler et samarbejde som dette. Verden er interdisciplinær, og det skal vores studerende forholde sig til, siger Ann-Louise Holten.

Den indstilling vækker genklang i Dansk Psykolog Forening, som har givet 50.000 kroner fra Psykologkampagnen som bidrag til de psykologistuderendes feltrejse til Grønland.
– Vi bliver flere psykologer fremover, og der bliver brug for psykologer, som arbejder tværfagligt og bruger deres eget fag på en helt anden måde, end psykologer traditionelt har været vant til. Som demenskoordinator eller misbrugskonsulent har man ikke sit eget rum, hvor der står ”psykolog” på døren, siger Line Fleckenstein Andersen, som er projektleder for psykologkampagnen.

KU mangler tværfagligt gear
Med fine evalueringer hele raden rundt og stor tilfredshed hos underviserne og de eksterne partnere, ligner tværfaglige projekter en sikker vinder. Alligevel skal der mere til, før de bliver hverdag på universitetet. KU er ikke gearet til at organisere forløb på tværs af institutter, og bare det at få en fælles, elektronisk platform til de studerende voldte en del besvær.
– Det kræver noget af alle – både studerende og ansatte. Vi har arbejdet 300 procent, fordi vi havde en vision, og i en travl hverdag er det svært. Men vi har mødt goodwill hele vejen igennem, og jeg fornemmer at tiden er moden til det, så jeg tror, det kommer, siger lektor Ann-Louise Holten.

Sigga Waleng ærgrer sig over, at regeringens besparelser nu gør det sværere at sætte flere tværfaglige forløb i gang:
– De burde gøre det igen nu, ikke om ti år, når alle erfaringer er gået tabt. Det er ærgerligt, hvis de næste også skal være prøvekaniner.

FAKTA OM FORLØBET
  • 49 studerende fra statskundskab, psykologi og økonomi ved KU deltog over et semester i foråret 2015.
  • Det overordnede emne var ”Rekruttering og fastholdelse i politiske organisationer”.
  • Forløbet bestod af forelæsninger, casebaseret gruppearbejde og en feltrejse til Grønland.
  • De studerende arbejdede sammen i 10 grupper på tværs af fag gennem hele forløbet. Alle afleverede en fælles grupperapport, en individuel rapport med refleksioner over forløbet og var til mundtlig gruppeeksamen.
  • 44 gik til eksamen, 43 bestod og det samlede gennemsnit på holdet var 8,7.
  • De konkrete cases er udviklet i samarbejde med de tre eksterne partnere: Sermersooq Kommune (Grønlands folkerigeste kommune og der, hvor Nuuk ligger), Royal Greenland og Selvstyrets centraladministration.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge