Virksomhedsaften i Aarhus: Psykologer på det private arbejdsmarked

 I

Dansk Psykolog Forening inviterer igen alle privatansatte psykologer til erfaringsudveksling og netværksdannelse. Denne gang i Aarhus!

Det sker den 25. januar klokken 17:00 – 21:00, når vi i samarbejde med Sektionen for Privatansatte Psykologer afholder virksomhedsaften. Arrangementet er gratis og primært for privatansatte. Dog er tilmelding åben for, at flere medlemmer kan tilmelde sig.

Aftenen byder på fire spændende oplæg fra psykologer, som er ansat i konsulenthuse. Vi skal blandt andet møde Stephanie Bäckström, som arbejder med ledelses- og organisationsudvikling i konsulenthuset LEAD, blandt andet med stor fokus på ledelsesevaluering. Vi skal også møde Julie Porskjær, som arbejder med HR hos produktionsvirksomheden Danfoss.

Et vigtigt formål med aftenen er herudover at netværke med hinanden. Vi håber på, at aftenen vil gøre os klogere på os selv og hinanden og ikke mindst karriereveje for psykologer.

Læs mere her.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge