Vores vigtigste samtale

 I

Da Folkemødet på Bornholm lukkede og slukkede en solrig junisøndag, var det med fire dages spændende og vigtige samfundsdebatter i bagagen, hvor især ét tema gik igen i mange af Folkemødets samtaler: Vores børns og unges trivsel.

Under overskrifter som ”Pres på ungdomslivet – Er jeg god nok til det her samfund?”, ”Skaber vores samfund psykisk dysfunktionelle unge?” eller ”Fokus på forebyggelse og det forbandede ungdomsliv” blev der sat fokus på det bekymrende faktum, at et stort antal unge er udfordret på deres mentale sundhed. Nogle af dem rammes af psykiske lidelser som angst og depression. Andre føler sig ensomme. Nogle knækker af stress midt i deres uddannelsesforløb og magter ikke at komme videre. Andre er selvskadende. De triste tal er blevet dokumenteret flere gange i løbet af de senere år i forskellige sammenhænge, senest i den Nationale Sundhedsprofil 2017, der bygger på svar fra over 180.000 danskere, som er blevet spurgt til deres sundhed, sygdom og trivsel. Profilen viste, at især unge kvinder kæmper med dårligt mentalt helbred, men også unge mænd. Hver fjerde unge kvinde mellem 16 og 24 år har dårligt mentalt helbred, og 41 % af de unge kvinder et højt stressniveau. For de unge mænd gælder det, at hver ottende har dårligt mentalt helbred, og hver fjerde har et højt stressniveau. Det er den hidtil højeste procentsats for unge på området.

Derfor var det godt at se, hvor mange arrangører, der havde sat de unges trivsel på folkemødedagsordenen. Hvor mange politikere, der deltog i debatterne om emnet. Og hvor høj en prioritering, de unges trivsel nu får på den politiske dagsorden. Som S-leder Mette Frederiksen sagde i sin formandstale på Folkemødet: ”Psykisk sårbarhed blandt børn og unge er et af det moderne samfunds største problemer og dermed en af de største opgaver.”

Mette Frederiksen, statsminister Lars Løkke Rasmussen og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen mødtes til en samtale om den stigende mentale mistrivsel hos børn og unge i Danmark, og hvad der gøres. Emnet var også omdrejningspunkt for flere af regeringspartiet Venstres egne arrangementer, mens sundhedsminister Ellen Trane Nørby har nedsat et ungepanel, der skal rådgive ministeren om, hvad der kan gøres på området.

Det er vigtigt og helt nødvendigt med et stærkt politisk fokus, hvis vi skal knække den negative trivselskurve. Og mange vigtige pointer blev leveret og debatteret i løbet af de fire dage på Bornholm. Ikke mindst om de skrappe krav til unge, som er resultatet af et voksende præstationssamfund, hvor vi systematisk tester børns og unges faglige præstationer, samtidig med at fejlmarginen bliver mere og mere snæver, hvis man som ung skal klare sig i uddannelsessystemet under et uddannelsesloft og en fremdriftsreform, hvor hurtig gennemførelse af studiet er målet. Det er et pres, der fx betyder, at man som ung kan føle, man ikke lykkes, hvis der ikke er 12-taller på eksamensbeviset.

Men skal vi støtte vores børn og unge og sætte effektivt ind mod mistrivsel og psykisk sårbarhed, skal vi ikke kun have blikket på præstations- og testkulturen. Vi skal tænke hele vejen rundt, og vi skal sætte ind langt tidligere – før problemerne har vokset sig for store.

I dag vokser tusinder af danske børn op i risiko for at udvikle tidlig psykisk mistrivsel, som kan veksles til livslange problemer, hvis ikke man tidligt iværksætter den rette støtte og behandling. Fx viser data fra Danske Regioner, at antallet af børn og unge, der bliver indlagt i børne- og ungepsykiatrien er steget med 30 % fra 2011-2016. Og at knap hver 4. indlæggelse i børne- og ungepsykiatrien i de seneste år er en genindlæggelse – det vil sige, at det er det samme barn eller den samme ung, der indlægges igen efter ellers at være blevet udskrevet.

Den situation er uholdbar og peger på, at vi kan blive meget bedre, når det gælder både forebyggelse og rehabiliterende indsatser.

Forskning har i årevis dokumenteret, at tidlige indsatser betaler sig. Det gælder både, når man taler om alvorlige somatiske sygdomme, sociale indsatser for sårbare mennesker, og også støtte til børn og unge med vanskeligheder, uanset om det er psykiske, sociale eller læringsmæssige vanskeligheder. Den viden og evidens er nødvendig at have med i samtalen om børns og unges trivsel, når vi nu fortsætter den på den anden side af Folkemødet.

Vi kan kun skabe sundere, gladere og stærkere unge i vores samfund ved at sikre, at de har de allerbedste rammer for at udvikle sig, mens de er børn – og vi gør det sammen, på tværs af skole, PPR, psykiatri osv. i en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Så kan vi lette ’det forbandede ungdomsliv’ og knække den kedelige trivselsrekord.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge