Webtilgængelighedserklæring

Her kan du læse om websitets tilgængelighedsstatus, kendte barrierer samt hvordan du kan kontakte os med feedback eller klager.

I Dansk Psykolog Forening bestræber vi os på at gøre vores website tilgængeligt for alle brugere. Vi arbejder løbende på at forbedre brugeroplevelsen og sikre, at indholdet lever op til WCAG 2.1 AA-standarderne og EU-krav om digital tilgængelighed med ikrafttræden juni 2025. Her kan du læse om websitets tilgængelighedsstatus, kendte barrierer samt hvordan du kan kontakte os med feedback eller klager.

Overensstemmelsesstatus

Vores website lever delvist op til WCAG 2.1 AA-standarderne. Vi opfylder størstedelen af succeskriterierne, men der er nogle områder, hvor siden endnu ikke fuldt ud er tilgængelig. Vi tilstræber fuld overensstemmelse og adresserer de resterende udfordringer løbende.

Vi skal leve op til WCAG 2.1 AA-standarderne på den del af websitet, der sælger kurser. Idet kurserne også har et kommercielt sigte. På den øvrige del af dp.dk har foreningen til hensigt også at leve op til standarderne.

Kendte barrierer (ikke-tilgængeligt indhold)

Selvom vi har forbedret tilgængeligheden, er der følgende kendte barrierer, som kan forhindre optimal adgang for alle:

  • Billeder uden alternativ tekst: Ældre billeder på dp.dk/kurser mangler tekstbeskrivelser. Disse vil få tilføjet beskrivende alt-tekster løbende.
  • PDF-materiale: Et mindre antal PDF-filer er ikke fuldt tilgængelige for skærmlæsere. Brugere kan kontakte os for at få informationen i alternativt format, mens vi konverterer disse PDF’er til tilgængelige versioner.
  • Farvekontrast: Enkelte steder udestår at få ændret farverne, så der er tilstrækkelig farvekontrast mellem tekst og baggrund (mindst 4,5:1 for normal tekst). Det samme gælder vores kontaktformularer, hvor kontrasten på indtastningsfelterne ikke er optimal.

Vi har vurderet, at der ikke er indhold på websitet, som er helt undtaget af lovkravene eller hvor forbedring udgør en uforholdsmæssig stor byrde – de nævnte problemer håndteres enten allerede eller planlægges løst snarest. Skulle du alligevel støde på indhold, du ikke kan tilgå på grund af en funktionsnedsættelse, hører vi meget gerne fra dig, så vi kan hjælpe med at finde en løsning.

Tiltag for at forbedre tilgængeligheden

Vi tager webtilgængelighed seriøst og har iværksat flere tiltag for at sikre løbende forbedringer:

  • Gennemført en omfattende tilgængelighedstest af websitet (både automatisk scanning og manuel gennemgang) for at identificere barrierer.
  • Ændret farverne, så der er tilstrækkelig farvekontrast mellem tekst og baggrund (mindst 4,5:1 for normal tekst) på dele af sitet. Vi arbejder på at indføre nye farver, der lever op til standarderne. Blandt andet sort skrift i stedet for grå i vores globale menu.
  • Opdateret vores WordPress-tema og plugins for at løse kendte tilgængelighedsproblemer (f.eks. bedre kontrast i designet og korrekt semantisk HTML-struktur).
  • Gennemgang af indhold og tilrettet til korrekt overskriftshierarki, indført governance for at tilføje billed-ALT-tekster på dp.dk/kurser
  • Regelmæssig monitorering: Vi planlægger halvårlige gennemgange af websitet for at teste tilgængeligheden og udbedre fejl løbende, så siden forbliver opdateret i forhold til standarderne.

Disse tiltag har allerede mindsket en række barrierer, og arbejdet fortsætter, så oplevelsen bliver endnu bedre over tid.

Feedback og kontakt

Vi hører gerne fra dig. Hvis du oplever problemer med websitets tilgængelighed, finder fejl eller har forslag til forbedringer, så kontakt os gennem vores kontaktformular Du kan bruge vores kontaktformular til at få hjælp til utilgængeligt indhold eller stille spørgsmål om websitets tilgængelighed.

Klagemulighed

Vi håber at kunne løse eventuelle tilgængelighedsproblemer i dialog med dig. Hvis du alligevel oplever, at websitet ikke lever op til lovens krav, og du ikke er tilfreds med vores svar eller tiltag, har du mulighed for at klage.

Klage over webtilgængeligheden på dp.dk/kurser kan rettes til den relevante tilsynsmyndighed under Erhvervsministeriet. I Danmark føres tilsyn med tilgængelighedskravene bl.a. af Sikkerhedsstyrelsen (som koordinerer kontrol af private virksomheders webtilgængelighed).