Ydernummer-psykologer har leveret mere i 2020 – Danske Regioner laver tal-spin i pressen

 I

I påsken kunne man i Jyllands-Posten læse Anders Kühnau, formand for Regionernes Takst- og Lønningsnævn, kritisere psykologerne i den offentlige ordning for at se for få patienter. Ifølge Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, er der tale om skævvridning af tal, og at regionerne negligerer, at mange psykologer netop har arbejdet hårdt for at afhjælpe de mentale eftervirkninger af coronakrisen:

”Når vi opgør tallene for konsultationer og ydelser, kan vi se, at psykologerne under coronakrisen har leveret tusindvis af ydelser mere, end de plejer – og det på trods af nedlukningen i foråret. Når vi undtager forårets lock-down-måneder, så har psykologerne i stort set alle øvrige måneder i 2020 set både flere patienter og produceret langt mere end i 2019. Det ved regionerne godt, det er nemlig deres egne tal. Derfor er det meget besynderligt, at Anders Kühnau og Danske Regioner vælger at lange ud efter psykologerne i den situation vi står i”, siger Eva Secher Mathiasen.

13.200 flere konsultationer i 2020

Danskerne har haft betydelig mere brug for psykologhjælp og behandling under COVID-19-krisen. Dette bekræftes af tallene, ligesom forskningen viser, at øget forekomst af særlig angst og depression er en forventet konsekvens af en samfundskrise. Dansk Psykolog Forening har siden før sommerferien 2020 advaret Danske Regioner om, at der vil komme yderligere pres på psykologordningen under coronakrisen. Samtidig er ventetiden historisk høj.

Tallene viser også, at ydernummer-psykologerne – på trods af den massive nedlukning i foråret – har leveret ca. 13.200 flere ydelser sammenlignet med 2019. Det er ganske vist korrekt, at psykologerne i antal har set en lille smule færre patienter i 2020 sammenlignet med 2019 – svarende til 0,2 pct – men det skyldes  nedlukningen sidste forår.

”Lige som alle andre i sundhedsvæsnet har psykologernes klinikker selvfølgelig været påvirkede i den periode. Mange patienter turde ikke møde op, og vi arbejdede på højtryk for at omstille fra fysisk fremmøde til video- og telefon-konsultationer. Men det skyldes også, at de patienter psykologerne har set særligt med angst og depression, har været langt mere udfordret end normalt. Det er ikke så mærkeligt i en krisetid, men det betyder jo, at psykologerne bruger flere konsultationer på den enkelte patient. I det lys er nedgangen i antallet af patienterne jo meget lille. Jeg mener, psykologerne i stedet fortjener stor anerkendelse for deres indsats, og at regionernes kritik er helt upassende”, lyder det fra Eva Secher Mathiasen, der påpeger at særligt angst og depressions-patienter fylder massivt i psykologernes konsultationer.

Ubrugte millioner i psykologordning

Der er endnu ikke planlagt et forhandlingsmøde med Danske Regioner, men Dansk Psykolog Forening har klare forventninger med til bordet. Særligt fokus er der på, at regionerne gennem de senere år systematisk har anvendt en større del af de penge, som Folketinget har afsat til psykologbehandling, på andre formål. I 2020 var der på landsplan 73 mio. kr. i underforbrug:

”Af hensyn til de mange borgere, der har behov for psykologbehandling har regionerne pligt til at tage initiativer til at få de afsatte penge brugt på psykologbehandling og nedbragt ventetiden. I takt med Christiansborg har udbygget psykologordningen har Regionerne slet ikke oprettet tilsvarende flere ydernumre. Vi ved, at mange psykologer gerne vil være ydernummerpsykolog, men mange afvises på trods af, at de er kvalificerede. Det ville være en både enkel og fleksibel måde at udvide kapaciteten på, så ventetiderne kunne komme ned” siger Eva Secher Mathiasen og fortsætter:

”Derudover har vi foreslået, at man hæver grænsen for, hvor meget psykologerne må arbejde, så de, der har mulighed for det, kan tage flere ind.. Selvom det ikke ville udvide kapaciteten så meget, så ville det alligevel hjælpe nogen”.

Samtidig har Dansk Psykolog Forening også kontaktet sundheds- og psykiatriordførerne på Christiansborg, da DP ønsker, at pengene fra Folketinget til psykologbehandling fremadrettet øremærkes.

”Vi kan se, at pengene til psykologbehandling år efter år går til huller i regionernes budgetter, samtidig med at ventetiden til psykologbehandling stiger og stiger. Det er ikke en god måde at bruge skatteborgernes penge på, og politikerne på Christiansborg har jo heller ikke tiltænkt de mange millioner til regionernes budgethuller – men derimod til at afhjælpe danskernes psykiske lidelser, siger Eva Secher Mathiasen.

 

Fakta:

Ubrugte midler til psykologbehandling:

Det er Christiansborg, der afsætter midler via bloktilskud til Regionerne. Opgørelse viser, at pengene systematisk bruges til andet også. Dansk Psykolog Forenings opgørelser viser, at der i 2020 var et underforbrug på 73 mio. kr. af de afsatte midler til psykologbehandling.

a. Flere og flere ubrugte midler i psykologordningen
Ubrugte midler psykologordningen, ekskl. vederlagsfri*

Kilde: Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner
*Udover disse midler er der også en særskilt pulje til vederlagsfri psykologbehandling af unge 18-21-årige (indført i 2018), som udvides op til 24-årige i midten af 2021. I den pulje anvendes alle midlerne og den indgår ikke i nedenstående opgørelse.

Sådan har ydernummer-psykologerne arbejdet i den offentlige ordning:

a. Antal klienter behandlet i psykologordningen*

Kilde: Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner
* inkl. vederlagsfri psykologbehandling af unge 18-21-årige (indført i 2018).

b. Ændring i antal klienter ift. måned sidste år*

Ventetid til psykologbehandling (januar 2021):

a. Angst og depression (henvisningsårsag 10-11) 12,3 uger

c. Unge i vederlagsfri-ordning: 11,4 uger

Kilde: Dansk Psykolog Forening

b. Hændelsesbetinget henvisninger (henvisningsårsag 1-9): 11,3 uger

Dansk Psykolog Forening tager budskabet med på Christiansborg

I den kommende tid planlægges der møder med sundheds- og psykiatriordfører på Christiansborg. Formålet er at tale med politikerne primært om øremærkning af midler til psykologbehandling.

Dansk Psykolog Forening foreslår:

Øremærkning midlerne. Midlerne til psykologbehandling tildeles som en del af bloktilskuddet og anvendes ikke altid på psykologbehandling, selvom borgere står i kø og der er psykologer nok. Dansk Psykolog Forening foreslår, at Christiansborg fremadrettet øremærker midlerne til psykologbehandling.

Læg behandlingsrammerne sammen. Midlerne til psykologbehandling tildeles i tre rammer. Kategorierne 1-9, 10-11 samt den vederlagsfri behandling for de unge. Det betyder, at når behovet i befolkningen forandrer sig, så kan pengene ikke følge med. Sidste år var der nedgang i aktiviteten på 1-9 og vækst i 10-11, bl.a. pga. covid – men pengene flyttes ikke fra den ene ramme til den anden. Dansk Psykolog Forening foreslår, at behandlingsrammerne lægges sammen, så ordningen bliver mere fleksibel.

Ændring af bekendtgørelse. Den nuværende bekendtgørelse bør ændres, så regionerne har hjemmel til at anvende nogle af midlerne på, at psykologerne kan samarbejde med andre aktører rundt omkring klienten, når det er relevant og værdiskabende for klientens forløb. Dansk Psykolog Forening foreslår, at bekendtgørelsen ændres, så ydernummer-psykologerne har bedre mulighed for at arbejde bedre sammen med det øvrige sundhedsvæsen, samt jobcentre mm.

Psykologbehandling efter behov: I dag kan klienter henvises på kategorierne 1-11, men hvis man falder udenfor de kategorier, og et samtidig har behov for psykologbehandling, kan man ikke få en henvisning og må selv betale for hele behandlingen. Kriterierne bør ændres, så klienter kan komme til psykolog ved vurderet behov og ikke kun, hvis man “fejler det rigtige”. Tidlig indsats virker og et behandlingsforløb i psykiatrien er betydelig mere omkostningstungt end et psykologforløb.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge

børnene først