Vores fagforening er beriget af 57 sektioner, kredse, selskaber og netværk, og der kommer løbende flere til.
Her bobler det af faglig aktivitet og fællesskab, som man kan læse meget mere om i dette nummer af P, som for nylig besøgte Ledersektionen, Selskabet Danske Neuropsykologer og Kreds MIDTVESTjylland.
I artiklen hæfter jeg mig især ved, hvor mange psykologer der siger, at deres mulighed for deltagelse i lokale og fagspecifikke aktiviteter er meningsgivende og giver både faglige og sociale gevinster.
Denne struktur med frivillige kræfter er et kæmpe gode for både fagforeningen, den enkelte psykolog og det samlede psykologfaglige fællesskab. Min drøm som forperson er at bygge vores fællesskab endnu tættere. At vi i endnu højere grad står skulder ved skulder, at vi er solidariske på tværs, at vores fællesskab er et sted, hvor vi kan udvikle os og psykologien. Et sted, hvor vi har fagligt hjemme. Sammen.
Derfor er det også min ambition, at vores fællesskab skal understøttes, udvikles og fremtidssikres, så det er attraktivt at være frivillig i foreningen – uanset alder og arbejde, og uanset om man er studerende eller erfaren psykolog.
Jeg ved godt, at det ikke altid har været let at være frivillig i fx en sektion eller et selskab – at det har knebet med at få flere ting til at fungere, som nogle af psykologerne i artiklen også påpeger. Det er ikke meningen, at det faglige og sociale skal drukne i administrative opgaver, som er tidskrævende og fjerner fokus fra det, der binder et psykologfagligt fællesskab sammen.
Det skal være lettere og mere overskueligt at engagere sig i fagforeningen, og det skal ikke mindst ses i lyset af, at de yngre generationers vigtigste argument for ikke at engagere sig i en fagforening er manglende tid, og at de ønsker at involvere sig mere fra sag til sag fremfor nødvendigvis at bestride faste poster over længere perioder. Dette skal vi sammen have det bedste ud af!
Vi skal selvfølgelig også kunne leve op til de helt basale krav, som lovgivningen stiller til os som forening. Vi skal bare sørge for, at de interne krav og regler, vi stiller til hinanden, er så smidige og få som muligt. Det er også grunden til, at vi i bestyrelsen har vedtaget en ny guide for anvendelse af de midler, der gives i tilskud. Der er som udgangspunkt fri råderet til at anvende midlerne til gavn for flest mulige medlemmer, blot I holder jer inden for formålet med enhedens virke – og så selvfølgelig den danske lovgivning. Vi ved, at mange af jer er glade for det.
Samtidig har vi fået mange positive tilkendegivelser på et nyt initiativ, en værktøjskasse på dp.dk med alt, hvad I skal bruge for at løse opgaver i forbindelse med det frivillige arbejde derude.
På dp.dk kan I også læse vedtægterne for de forskellige enheder og finde ud af, hvordan I arrangerer et kursus eller arrangement. Desuden findes et kommunikationsoverblik og viden om, hvordan en enhed administreres, og hvordan økonomien hænger sammen.
Mange frivillige har også taget positivt imod, at enhederne nu selv kan sende nyhedsbreve, og der er en oplevelse af en udvikling med mere tilgængelig kommunikation og aktiv inddragelse af de frivillige fra bestyrelsens side.
Vi har meget at takke jer, der er frivillige, for. I gør en kæmpe frivillig indsats – fagligt og for andre medlemmer. I er en væsentlig del af DP’s faglige ballast og skal have stor tak for at bidrage med jeres indsigt til høringer og udpegninger, som der har været mange af i den seneste tid.
Fremtidens fagforening for psykologer skal være et unikt standsfællesskab og bestå af mange velfungerende delfællesskaber med fokus på faglig udvikling og samhørighed.
Dansk Psykolog Forening skal være, hvor medlemmerne er – både med mulighed for lokale aktiviteter og virtuel deltagelse. Og det skal både være attraktivt at deltage og engagere sig – om det er kontinuerligt eller på ad hoc-basis.
Frem for alt skal vi lytte til hinanden, bygge bro og i fællesskab kæmpe for en stærk fagforening for psykologer.
Jeg har en klar tro på, at fællesskaber gør psykologerne stærkere.
