Langt de fleste børn trives godt og udvikler sig sundt. Det er væsentligt at huske på, når vi går videre til det bedrøvende faktum, at der samtidig er for mange børn og unge, hvis udvikling er på spil, og som vi ikke tilbyder en tilstrækkelig hjælp af fornøden kvalitet.
Det er samtidig vigtigt, at vi skelner mellem at mistrives og at have en psykisk lidelse. Og vi bør nok også snart starte samtalen om, hvad vi mener, når vi taler om mistrivsel? Er den det periodevise bøvl med tilværelsen, som vi alle sammen rammes af? Er det reaktioner på livets sorg, tab og fiaskoer, sådan som de ser ud for de fleste? Eller er det, når børn og unge rammes af mere end dét?
Under alle omstændigheder har vi som samfund imidlertid tydelige udfordringer med at give den fornødne kvalitet i både de miljøer, vi tilbyder børnefællesskaber at udvikle sig i, standarder og retning for forebyggelse, lavtærskeltilbud og behandling af psykiske lidelser, de lette såvel som de svære.
Da foreningen senest spurgte psykologer i den regionale psykiatri om deres arbejdsforhold, tegnede der sig et klart billede: Situationen er presset, og konsekvenserne for behandlingskvaliteten er tydelige.
I spørgeskemaundersøgelsen, som også sendes ud i år, pegede psykologerne i psykiatrien på, at ressourcemangel fører til manglende psykologsamtaler og andre non-farmakologiske interventioner. Hver femte psykolog vurderede, at der sjældent eller aldrig var tid til andet end medicinsk behandling, efter patienten var udredt. Det er der ingen faggruppe, der ønsker. For sammen har vi meget viden om, hvilken forskel vi kunne gøre i psykiatrien, hvis ressourcerne var til rådighed.
Den politiske aftale om en psykiatriplan har sikret de første vigtige spadestik til at løfte indsatsen for alle de mennesker med mistrivsel og psykiske lidelser – samt deres pårørende.
Vi glæder os over mange ting i planen. Bl.a. at den sikrer et massivt løft til kommunale lettilgængelige tilbud til børn og unge med mistrivsel og psykiske symptomer, at behandlingen af mennesker med psykiske lidelser kommer til at stå på et stærkt og tværfagligt fundament, og at forskningen prioriteres.
Trods gennembruddet med behandlingsplanerne er vi ikke i mål. Den regionale psykiatri og socialpsykiatrien løftes slet ikke nok, og vi er ikke tilfredse med, at der ikke står beskrevet, hvordan man sikrer et større antal psykologer og specialpsykologer i psykiatrien.
Siden 2010 er antallet af psykologer i psykiatrien steget fra 689 psykologer til 1.171, hvoraf 248 har job som specialpsykolog.
Men der er behov for endnu flere psykologer til at understøtte udviklingen af den tværfaglige behandling, hvor faggrupperne samarbejder om at tilbyde patienterne en behandling af høj kvalitet. Der skal være tid og ressourcer til, at medarbejdere i psykiatrien kan samarbejde om hver dag at tilrettelægge arbejdet, så patienterne oplever, at indsatsen virker, heler og øger livskvaliteten.
Lige så vigtigt er det, at psykologernes kompetencer faktisk bliver brugt i psykiatrien.
Vores medlemsundersøgelser peger på, at den fulde anvendelse af psykologers kompetencer er begrænset af traditioner, misforståelser og ”glaslofter”, og at psykologer ønsker at bidrage på flere domæner og i højere grad udnytte deres kompetencer. Undersøgelserne peger også på risiko for frafald af kapacitet fra psykiatrien over tid på denne baggrund.
Som du kan læse mere om i denne udgave af P, har foreningen gennem mange år arbejdet for at indgå aftaler med regionerne om, at psykologer kan gå i vagt. Indtil videre har vores forhandlingsafdeling indgået aftaler med to regioner. Ordningerne skal være med til at sikre tværfaglig behandling af patienterne og bidrage til løsning af psykiatriens rekrutteringsudfordringer.
Foreningen lykkedes i 2020 med at få ændret vejledningen for psykiatriloven, så psykologer og andre sundhedspersoner må varetage behandlingsplaner. Sidstnævnte mangler udbredelse, så overlægerne ved, at de har den mulighed for delegation – så også lægerne får bedre tid til den væsentlige patientkontakt.
At skabe en bedre psykiatri er en større proces.
Regeringen har i regeringsgrundlaget lovet en ny 10-årsplan for psykiatrien og fuld finansiering.
Det er et område, som i så mange år er blevet underprioriteret, men vi har lov til at håbe på, at psykiatrien nu står ved en skillevej, hvor tingene kan forandres.
