Seksuel vold er et aktuelt og udbredt problem både internationalt og i Danmark. Voldtægt og andre seksuelle overgreb kan have alvorlige konsekvenser for den ramte, og mange overgrebsramte har derfor brug for professionel hjælp i tiden efter overgrebet.
Det formelle hjælpesystem til overgrebsramte består af en række fagpersoner (fx politi, retsmedicinere og psykologer). Vi ved, at tilgængeligheden og indholdet af denne hjælp kan have afgørende betydning for, hvordan det går den overgrebsramte på sigt.
Det er derfor afgørende, at alle som har været udsat for et overgreb, har adgang til specialiseret, formel hjælp. Desværre indikerer den internationale forskning, at mange ikke har adgang til formel hjælp eller fravælger hjælpen, fordi den ikke imødekommer deres behov i tilstrækkelig grad. Dette gælder især overgrebsramte fra sårbare og marginaliserede grupper.
Dette er dog ikke tidligere blevet undersøgt i en dansk kontekst. Formålet med mit ph.d.-studie var derfor at opnå en større indsigt i de mekanismer, som kan forklare uligheden i brugen af formelle hjælpesystemer efter overgreb (Bach, 2021).
For at danne mig et overblik over den internationale litteratur var det først nødvendigt at foretage en omfattende litteraturgennemgang på emnet. Formålet med det systematiske litteraturstudie var at identificere, hvilke overgrebsramte der i størst grad hjælpes utilstrækkeligt af formelle hjælpesystemer i vestlige lande, samt mulige årsager til denne utilstrækkelighed. Den systematiske søgning resulterede i over 10.000 publikationer, hvoraf 41 forskningsartikler kunne inkluderes i litteraturstudiet.
Resultaterne af litteraturgennemgangen indikerer, at overgrebsramte med følgende karakteristika møder flere eller særlige barrierer i det formelle hjælpesystem: Etniske minoriteter, funktionsnedsættelser, økonomisk sårbarhed, seksuelle og kønsminoriteter, psykiske lidelser, afhængighed og ældre alder.
For personer med disse karakteristika kan det være vanskeligt at tilgå formel hjælp (fx er økonomisk sårbarhed en barriere, hvis formel hjælp ikke er gratis). Personer med disse karakteristika synes også at være mindre tilfredse med den tilgængelige hjælp (fx kan tilstedeværelsen af stereotype forestillinger om personer med funktionsnedsættelser påvirke kvaliteten af politiets efterforskningen i disse sager) (Bach, Hansen, Ahrens, et al., 2021).
For at undersøge om lignende dynamikker gør sig gældende i Danmark vendte jeg blikket mod Danmark. Jeg ville først vide, hvordan fagpersoner i det formelle hjælpesystem anser sårbarhed i forbindelse med seksuelle overgreb. For at opnå et tværsektorielt og tværfagligt perspektiv på emnet blev retsmedicinere, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere og efterforskere rekrutteret til undersøgelsen.
18 fagpersoner tilknyttet tre danske centre for seksuelle overgreb indvilligede i at deltage i undersøgelsen. Interviewene fokuserede på fagpersoners erfaringer med at arbejde med overgrebsramte. Resultaterne af den kvalitative undersøgelse indikerer, at de overgrebsramte, som fagpersonerne anså som værende mindst tilbøjelige til at søge og opnå formel hjælp, også var dem, fagpersonerne vurderede som værende mest sårbare med henblik på viktimisering.
Som eksempel blev personer med psykiske lidelser identificeret som værende en potentielt sårbar gruppe, da de oftere udsættes for overgreb, men ikke altid får hjælp for overgrebet, fordi psykisk lidelse kan være et eksklusionskriterie for psykologbehandling på de danske centre for seksuelle overgreb (Bach, Hansen, & Hansen, 2021).
Endelig vendte jeg blikket mod de overgrebsramtes egne erfaringer. Også her anvendte jeg en kvalitativ tilgang. Fem overgrebsramte, der kunne anses som værende sårbare jævnfør resultaterne af de to forrige undersøgelser, indvillige i at lade sig interviewe. Interviewene fokuserede på deltagernes erfaringer og behov i forbindelse med formel hjælp efter et seksuelt overgreb.
Resultaterne af undersøgelsen viste, at nogle overgrebsramte oplever barrierer for hjælp (fx fordi de i første omgang ikke kunne få psykologbehandling grundet deres relation til krænkeren eller præ-eksisterende psykiske lidelser).
Selvom deltagerne overordnet set var tilfredse med psykologbehandlingen, ønskede de, at behandlingen i større grad tog afsæt i deres konkrete situation (fx at behandlingen havde et bredere sigte end symptomreduktion alene, eller at der var større diversitet og viden blandt fagpersonerne på centrene i forhold til køn og kultur (Bach, 2021).
Tilsammen indikerer resultaterne af ph.d.-projektet, at visse personer tilsyneladende udsættes for en ”negativ spiral” af hændelser. De personer, som er i størst risiko for at blive udsat for et seksuelt overgreb, er antageligvis også mindre tilbøjelige til at opsøge formel hjælp, på trods af et stort hjælpebehov.
De overgrebsramte, som alligevel vælger at opsøge hjælp, kan ikke altid opnå hjælpen og finder den ikke altid tilstrækkelig. Denne gruppe er samtidig i risiko for gentagne overgreb. Derfor understreger ph.d.-projektet et behov for mere individuelt tilpassede (dvs. mere personcentrerede) tilgange til hjælpen til overgrebsramte i Danmark såvel som internationalt (Bach, 2021).
Dette ph.d.-projekt har bidraget med ny viden om et underbelyst emne. Projektet er dog ikke uden begrænsninger. Da de kvalitative undersøgelser beror på et begrænset antal deltagere, er det vanskeligt at generalisere dets resultater.
Mere forskning om overgrebsramte fra sårbare og marginaliserede grupper er derfor nødvendig for at opnå en bedre forståelse af uligheden i brugen af formelle hjælpesystemer.
Ph.d.-projektet blev udarbejdet i forskningsgruppen THRIVE, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet (SDU). Jeg forsvarede min ph.d.-afhandling i sommeren 2021. Jeg ønsker i den forbindelse at takke de fagpersoner og overgrebsramte, som deltog i ph.d.-projektet. Jeg ønsker ligeledes at takke Offerfonden, mine medforfattere og mine vejledere Maj Hansen, Nina Beck Hansen og tidligere vejleder Rikke Holm Bramsen for et godt samarbejde. I dag er jeg post doc ved Institut for Psykologi, SDU, hvor jeg fortsat forsker i seksuelle overgreb.
Referencer
Bach, M. H. (2021). A person-centered approach to understanding service needs following sexual assault [University of Southern Denmark]. https://doi.org/10.21996/dnqf-zj42*
Bach, M. H., Hansen, N. B., Ahrens, C., Nielsen, C. R., Walshe, C., & Hansen, M. (2021). Underserved Survivors of Sexual Assault: A Systematic Scoping Review. European Journal of Psychotraumatology. https://doi.org/10.1080/20008198.2021.1895516*
Bach, M. H., Hansen, N. B., & Hansen, M. (2021). What Characterizes Vulnerability? Interdisciplinary Perspectives on Service Provision for Survivors of Sexual Assault. Journal of Interpersonal Violence. https://doi.org/10.1177/08862605211006358
* Disse materialer er frit tilgængelige
