Mød seks psykologer: Her er fagstandens vigtigste opgave

Publiceret 27.06.2024 Af Christian Nørgaard Larsen, redaktør Fotos: Tor Birk Trads Læsetid: 5 minutter

Fagmagasinets P stillede det samme spørgsmål til seks psykologer på årets generalforsamling i Aarhus: Hvad er ifølge dig det vigtigste, psykologstanden står over for frem mod næste GF om tre år? Se deres svar herunder.
Mød seks psykologer: Her er fagstandens vigtigste opgave
Victoria Sørensen, psykolog i Dialog mod vold.

Hvad er ifølge dig det vigtigste, psykologstanden står over for frem mod næste GF om tre år?

Victoria Sørensen, psykolog i Dialog mod vold:

– Jeg synes, det engagement, fagforeningen lægger i at forandre vilkårene på børne- og ungeområdet i psykiatrien, er rigtig vigtigt – for ikke at sige altafgørende. Her skal Dansk Psykolog Forening bliver ved med at råbe op og gøre en markant og virkelig aktiv indsats. Noget andet, som jeg gerne vil fremhæve – og som også var oppe at vende på førstedagen af generalforsamlingen – er det her med uddannelsen. Jeg synes, det er helt absurd at tænke på, at kandidatuddannelsen skulle halveres. Jeg forstår på ingen måde, at det skulle være en god idé. Her skal vi også fortsat gøre alt, hvad vi kan for, at det ikke sker.

Babak Mataee, specialpsykolog:

– Helt overordnet er det vigtigt fortsat at holde kursen og sammenhængskraften i foreningen, selvom Dansk Psykolog Forening repræsenterer så mange medlemmer i så mange forskellige dele af psykologfaget. At samtlige dele af fagstanden føler sig repræsenteret og hørt. Helt specifikt er jeg meget optaget af 10-årsplanen for psykiatrien. Hvordan den bliver udmøntet; hvordan den bliver forstået; hvordan Dansk Psykolog Forening vil sikre, at psykologernes rolle i den er præsent. Aktuelt er der tildelt en ekstra pulje penge, der skal sikre snitfladen mellem PPR og B&U-psykiatrien – STIME. Det bliver spændende at følge, hvordan det bliver forvaltet, og hvordan vi sikrer os, at de her børn og unge får det nødvendige forebyggende tilbud.

Anna Aamand, selvstændig psykolog på deltid og formand for Gerontopsykologisk Selskab:

– Jeg går på talerstolen i dag for at agitere for, at når der tales om forebyggelse og behandling af voksne med mistrivsel, så håber jeg meget, at det også bliver med ældre over 65 år for øje. For vi har en gruppe lige nu på omkring 1,2 mio. mennesker, som i 2030 – altså blot om nogle år – består af godt og vel 1,5 mio. Det er flere end antallet af børn og unge i Danmark. Som psykologer skal vi hjælpe med at definere, hvad der er god ældrepleje. Selvfølgelig skal vi ikke glemme mistrivsel blandt børn og unge, men denne voksende og temmelig underbelyste gruppe er lige så vigtig. På generalforsamlingens førstedag var med undtagelse af én psykolog på talerstolen ikke en eneste, der talte om de ældre i samfundet. Det er rigtig fint, at Dea og bestyrelsen har gjort et kæmpe arbejde på børne- og ungeområdet – for det skulle bestemt til. Men vi må for alt i verden ikke glemme de voksne over 65 år.

 Aya Kouadio, psykologistuderende på Syddansk Universitet:

– Jeg vil fremhæve tre ting. Den første handler om kandidatuddannelsen i psykologi og opretholdelsen, hvis ikke forlængelsen, af den. Det er afgørende, at vi sikrer, at fremtidige psykologer får en uddannelse, der klæder dem på til de mange spændende, men også fagligt tunge opgaver, som psykologer sidder med dagligt. Så vil jeg også fremhæve autorisationsordningen – nemlig at vi får rettet op på de alt for lange ventetider, og i det hele taget får ordningen til at fungere på den måde, som den skal. Endelig vil jeg pege på vigtigheden af formidling. At psykologer i højere grad deltager i den offentlige debat, laver formidling af fx forskning til andre faggrupper og den generelle befolkning og giver vores besyv til samfundet. Jeg har oplevet værdien af det både på meningsdanneruddannelsen og på Folkemødet, og det er bestemt berigende for samfundsdebatterne.

Kim Juul Larsen, privatpraktiserende psykolog og partner i Dansk Center for Selvmordsforebyggelse:

– Nu er jeg jo meget optaget af psykologordningen, men jeg kan jo høre på generalforsamlingen, at der er rigtig mange dagsordener, fx at få talt psykologbehandlingen op inde i psykiatrien og det nære sundhedsvæsen. Så har jeg også været meget optaget af, at man fik ændret på ledelses-dna’et i psykiatrien. Jeg har været leder i mange år. Det her med at man får mulighed for rent faktisk at prøve at løse opgaverne på en anden måde, og det er rigtig svært, som det er skruet sammen nu. Godt nok kommer der en ny psykiatriplan, men der bliver faktisk overhovedet ikke ændret på den måde, man leder psykiatrien på. Jeg skrev et indlæg i Altinget om det. Måden, man løser tingene på, er jo ledet af læger og sygeplejersker. De sidder ved bordenden alle steder. Så hvis man virkelig skal prøve at løse opgaverne på en anden måde, så skal der skiftes træner. Eller i hvert fald forsøgsvis. Lidt som man har gjort i Norge, hvor man har sidestillet de forskellige faggrupper.

Anna Lindstrøm Nielsen, psykolog i Studenterrådgivningen:

I forhold til vores fagforening oplever jeg, at en del psykologer primært er medlemmer for at være solidariske, selvom de synes, at kontingentet er højt. Solidariteten er vigtig, men det kunne godt gøres endnu mere tydeligt og transparent, hvordan man kan bruge foreningen, hvordan man kommer med i sektioner og selskaber osv. Og hvor meget godt, der egentlig foregår i vores forening.

Nyhedsbrevet fra P

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra P og få de seneste nyheder, forskning og psykologfaglige artikler. Du modtager nyhedsbrevet én gang om måneden.

Find mere om