Når forældre har svært ved at “se bagom” barnets adfærd

At tage sig af et spædbarn er muligvis en af de mest overvældende opgaver, man som forældre kommer til at stå overfor, og meget tyder på, at kvaliteten af den omsorg, det lille barn får det første år efter fødslen, har stor indflydelse på barnets videre udvikling. På trods af, at det at tage sig af et lille barn er noget af det mest naturlige, vi mennesker kan foretage os, er det også en udfordrende opgave, hvor man ofte tænker: ”Bare du dog kunne fortælle mig, hvad du har brug for!”

Netop evnen til at ”se bagom” det lille barns adfærd, og på den måde sætte sig ind i barnets mentale verden, kaldes mentalisering eller refleksiv funktion. Og selvom mange forældre er i stand til at mentalisere på tilstrækkelig vis, har nogle visse udfordringer. Med tanke på den vigtige rolle, som mentalisering spiller for forældres evne til at imødekomme spædbarnets behov og dermed understøtte en positiv udvikling, er det vigtigt at undersøge hvordan, for hvem og under hvilke omstændigheder nedsat mentaliseringsevne kommer til udtryk. Øget viden på området kan bl.a. hjælpe til bedre at identificere forældre med behov for støtte, samt guide tidlige, målrettede interventioner.

Megen forskning har vist en sammenhæng mellem nedsat mentaliseringsevne og psykiske udfordringer, og særligt depression er en af de mest forekommende lidelser blandt både fædre og mødre i efterfødselsperioden. Dog har tidligere fund vedrørende sammenhængen mellem depression og forældres mentalisering ikke været entydige.

Derudover indikerer både teori og forskning, at mentalisering ikke er én overordnet og konstant evne, men en multidimensionel kapacitet, som også er yderst påvirkelig af kontekst. Fokus for mit ph.d.-projekt var derfor at undersøge forældres mentaliseringsevne med udgangspunkt i netop denne evnes multidimensionelle og kontekstuelle natur. Dette blev gjort blandt en gruppe danske forældre til børn i alderen 1-11 måneder, hvoraf mødrene enten havde subkliniske symptomer på fødselsdepression eller var diagnosticeret med fødselsdepression.

Forældre med psykiske udfordringer

For at danne mig et overblik over litteraturen på området foretog jeg en metaanalyse af sammenhængen mellem mentaliseringsevne hos mødre og kvaliteten af deres adfærd, når de interagerer med deres spædbarn. Metaanalysen inkluderede ti studier og viste en signifikant, omend lille, positiv effektstørrelse, hvilket stemmer overens med tidligere fund. Dette resultat understreger betydningen af tidligt at opdage og støtte mødre i risiko for mentaliseringsvanskeligheder for bedre at kunne forebygge potentielle negative konsekvenser for barnet.

For nærmere at undersøge variation i forældres mentaliseringsvanskeligheder var et centralt fokus for mit projekt at undersøge mentaliseringsevne hos forældre med forskellige psykiske udfordringer i efterfødselsperioden.

Hertil anvendte jeg spørgeskemaet The Parental Reflective Functioning Questionnaire (PRFQ; Luyten et al., 2017), der måler forældres refleksive funktion på tre dimensioner: 1) Hvor nysgerrig og interesseret den voksne er i barnets tanker og følelser (interest and curiosity in mental states), 2) graden af vished om hvad barnet tænker og føler (certainty of mental states), samt 3) om den voksne udviser en form for forvrænget mentalisering, hvor barnets tanker og følelser enten mistolkes eller fuldkommen afvises (prementalizing). Hver dimension måles ved brug af seks udsagn, som forælderen skal besvare ud fra, hvor enige eller uenige de er med udsagnet på en 7 point Likert-skala.

Før jeg kunne undersøge sammenhængen mellem refleksiv funktion og psykiske udfordringer, var et vigtigt første skridt at undersøge PRFQ’ens faktorstruktur og måleinvarians i netop den undersøgelsesgruppe, som blev anvendt i mit ph.d.-projekt.

Analyserne var baseret på i alt 423 mødre, heraf 237 (56 pct.) diagnosticeret med fødselsdepression, samt 259 fædre. Overordnet viste resultaterne, at PRFQ’ens trefaktorstruktur kunne repliceres, og at der var måleinvarians mellem mødre med/uden diagnosticeret efterfødselsdepression samt mellem mødre og fædre. Dog – hvor den oprindelige PRFQ består af i alt 18 udsagn – viste denne faktoranalyse, at en version, som var reduceret til 15 udsagn, var mere egnet til at måle refleksiv funktion i denne gruppe forældre, navnlig PRFQ Infant Version (PRFQ-I; Wendelboe et al., 2021).

Forringet refleksiv funktion

Med udgangspunkt i den nye, tilpassede spædbarnsversion af PRFQ’en kunne jeg vende blikket mod sammenhængen mellem forældres refleksive funktion og psykiske udfordringer i efterfødselsperioden. Ud over PRFQ-I’en anvendte jeg forskellige mål for psykopatologi og psykiske problemer. Blandt mødrene sammenstillede jeg deres score på PRFQ-I’en med, om de var diagnosticeret med fødselsdepression, havde symptomer på personlighedsforstyrrelse samt et overordnet mål for generelle psykiske udfordringer. Blandt fædrene brugte jeg mål for symptomer på fødselsdepression, generelle psykiske udfordringer samt stress specifikt relateret til forældreskabet.

Overordnet set viste resultaterne, at forringet refleksiv funktion på de forskellige dimensioner af PRFQ-I’en på forskellig vis var relateret til psykiske udfordringer blandt mødre og fædre. Mere specifikt viste resultaterne, at de mødre, som udelukkende var diagnosticeret med fødselsdepression, ikke havde forringet refleksiv funktion.

Dog viste resultaterne også, at mødre med diagnosticeret efterfødselsdepression, men som samtidig havde tegn på personlighedsforstyrrelse og/eller et klinisk signifikant niveau af generelle psykiske udfordringer, havde nedsat refleksiv funktion i form af forringet vished om barnets mentale tilstand (certainty of mental states) og/eller forvrænget mentalisering (prementalizing). Hos fædrene sås der en sammenhæng mellem forhøjet stress specifikt relateret til forældreskabet og forringet refleksiv funktion på alle tre dimensioner af PRFQ-I’en.

Slutteligt ville jeg undersøge sammenhængen mellem PRFQ-I’en, som et mål for refleksiv funktion undersøgt uden for selve forældre-barn interaktionen, og et mål for mentaliseringsevne, som kan måles direkte i selve forældre-barn interaktion. Til dette brugte jeg målet mind-mindedness (Meins & Fernyhough, 2015), som scores ud fra, om den voksne anvender et mentaliserende sprog rettet mod barnet. I dette studie brugte jeg derfor videooptagelser af 142 mødre, som var tilfældigt udvalgt fra undersøgelsesgruppen, og deres spædbørn. Forud for optagelsen havde mødrene fået besked på at ”være sammen med deres barn, som de normalt ville”.

Kommentarer til barnet

Resultaterne viste, at de mødre, som udviste en højere grad af forvrænget mentalisering (prementalizing) på PRFQ-I’en, også havde færre passende kommentarer, som rettede sig mod barnets indre tilstand. Med ”passende” kommentarer menes, at kommentaren stemmer overens med barnets observerede adfærd. Dette kunne eksempelvis være en mor, som siger ”den synes du bare er så spændende”, mens barnet udviser interesse for et stykke legetøj, eller en mor som siger ”du er så ked af det lige nu” til et grædende barn.

Samlet set har dette ph.d.-projekt bidraget til området om forældres mentaliserings- og refleksionsevne i efterfødselsperioden med nye perspektiver. Ud fra dette studie udsprang en ny version af PRFQ’en, PRFQ-I’en, som muligvis er et bedre mål for refleksiv funktion til forældre til helt små børn. Dette har betydning for fremtidige studier, som ønsker at opskalere forskning i forældrementalisering i efterfødselsperioden. Eftersom PRFQ-I’en er et kort spørgeskema, vil den med fordel kunne anvendes i større undersøgelsesgrupper. Det er også muligt, at et spørgeskema som PRFQ-I’en kan implementeres i praksis som en metode til tidligt at screene forældre, der har brug for støtte til at forstå deres barns signaler.

Resultaterne understøtter ligeledes den viden på området, som indikerer, at mentalisering er en multidimensionel evne, som på forskellig vis hænger sammen med forskellige aspekter af psykiske udfordringer. Dette tydeliggør betydningen af, at man i både forskning og praksis udbreder fokus på psykiske udfordringer i efterfødselsperioden.

Projektet er dog ikke uden begrænsninger. Blandt andet gør særlige karakteristika ved undersøgelsesgruppen det vanskeligt at generalisere til andre grupper af forældre, og studiets tværsnits-design begrænser, hvad resultaterne kan sige om sammenhængen mellem refleksiv funktion og psykiske udfordringer. Derudover er dette det første studie, som anvender PRFQ-I’en, og der var ikke inkluderet andre mål for forældreevne eller mål på barnet. Mere forskning på området er derfor nødvendig for at opnå en bedre forståelse af, hvilke forældre der er i risiko for nedsat mentaliseringsevne, hvordan dette kommer til udtryk i forskellige kontekster, og ikke mindst hvordan dette spiller ind på deres evne til at imødekomme barnets sociale og følelsesmæssige behov.

Ph.d.-projektet er en del af Copenhagen Infant Mental Health Project, Center for Tidlig Indsats og Familieforskning (CIF), Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Ph.d.-projektet blev forsvaret i efteråret 2021 og vejledt af Mette Skovgaard Væver, Johanne Smith-Nielsen, og Patrick Luyten. I dag er jeg postdoc ved CIF, hvor jeg fortsat forsker i omsorgspersoners relationelle kompetencer og mentaliseringsevne.