Flere studerende med ADHD starter på universitetet og har brug for støtte.
I dette store studie udfyldte omkring 16.000 førsteårsstuderende fra ni lande et spørgeskema om ADHD og komorbide lidelser. Dataindsamlingen foregik online via selvrapporteringsskemaer. Spørgeskemaerne var udviklet til at vurdere seks almindelige psykiske sygdomme: depression, bipolar lidelse, generaliseret angst, panikangst, ADHD og medicinmisbrug ved brug af Composite International Diagnostic Interview Screening Scales (CIDI-SC) og Adult ADHD Self-report Scale (ASRS) screener.
Deltagerne svarede på, hvor ofte inden for de sidste seks måneder de havde haft ADHD-symptomer, og hvor ofte de havde haft symptomer på de øvrige sygdomme inden for de sidste 12 måneder. Funktionsniveauet inden for forskellige domæner de sidste 12 måneder blev målt med Sheehan Disability Scale (SDS). Omkring 16 pct. scorede positivt for ADHD-symptomer (cut-of på 14 point).
Omkring 30 pct. havde symptomer på mindst én psykisk sygdom inden for de sidste 12 måneder. Omkring 16 pct. havde funktionelle problemer inden for ét domæne. Komorbiditet til ADHD var meget almindeligt, og over 50 pct. af dem, der havde ADHD, havde også symptomer på mindst én anden komorbid lidelse. Dette studie viser stor udbredelse af ADHD blandt førsteårsuniversitetsstuderende i mange lande, med et langt højere prævalenstal end i andre studier.
En svaghed er, at ADHD-diagnosen er baseret på et enkelt spørgeskema, der – til trods for en rimelig høj sensitivitet og specificitet i forhold til en klinisk diagnose – er en usikker måde at diagnosticere ADHD på.
Mak ADP, Lee S, Sampson NA, et al. ADHD Comorbidity Structure and Impairment: Results of the WHO World Mental Health Surveys International College Student Project (WMH-ICS). Journal of Attention Disorders. 2022;26(8):1078-1096. doi:10.1177/10870547211057275
PTSD er en meget udbredt psykiatrisk lidelse. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en af de hyppigst anvendte psykoterapier for lidelsen. I dette randomiserede kliniske forsøg var formålet at undersøge, om guidet internetbaseret KAT til PTSD var jævnbyrdig med standard KAT.
Behandlingen bestod af op til 12 gange med standard individuel KAT, som varede mellem 60 til 90 minutter sammenlignet med guidet internetbaseret KAT bestående af et ottetrins onlineprogram med op til tre timers samtale med en terapeut samt fire korte telefon- eller e-mail-kontakter mellem sessionerne.
196 voksne patienter med mild til moderat PTSD blev randomiseret til én af de to behandlinger. Efter 16 uger havde 82 pct. gennemført behandlingen, og efter 52 uger havde 71 pct. gennemført behandlingen. Det primære effektmål var sværhedsgraden af PTSD-symptomer målt ved brug af Clinican Administered PTSD Scale for DSM-5 (CAPS-5) 16 uger efter behandlingsstart. De sekundære effektmål var sværhedsgrad af PTSD målt 52 uger efter behandlingsstart, samt depression og angst, brug af alkohol og oplevelsen af social støtte målt 16 og 52 uger efter behandlingsstart.
Resultaterne viste, at de to behandlinger var helt sammenlignelige på både det primære- og alle de beskrevne sekundære effektmål efter 16 uger. Det var ikke muligt at konkludere noget efter 52 uger, men der var en tendens til, at standard KAT var noget bedre ved dette tidspunkt. Guidet internetbaseret KAT var ikke mere kost-effektiv end standard KAT målt med standard metodologi – i stedet var det betydelig billigere at levere.
Bisson J I, Ariti C, Cullen K, Kitchiner N, Lewis C, Roberts N P et al. Guided, internet based, cognitive behavioural therapy for post-traumatic stress disorder: pragmatic, multicentre, randomised controlled non-inferiority trial (RAPID) BMJ 2022; 377 :e069405 doi:10.1136/bmj-2021-069405
I denne interessante netværksmetaanalyse har man undersøgt effekten og accepten af forskellige ikke-invasive hjernestimuleringsinterventioner på negative symptomer hos skizofrene patienter. Negative symptomer hos skizofrene patienter har stor indvirkning på livskvaliteten og funktionsniveauet. Medicinsk behandling virker ofte ikke særlig godt på de negative symptomer.
Det primære effektmål i dette review var: 1) ændringer i sværhedsgraden af de negative symptomer og accepten af behandlingen. De sekundære effektmål var ændringer i de positive symptomer og depressive symptomer. Efter søgning i en række databaser fandt man 48 randomiserede kliniske forsøg (n = 2211), som havde undersøgt en række forskellige ikke-invasive hjernestimuleringsinterventioner sammenlignet med en sham kontrolgruppe.
Disse forsøg inkluderede forskellige typer og undertyper af ikke-invasive hjernestimuleringsinterventioner som for eksempel: high-definition transcranial random noise stimulation, intermittent theta-burst stimulation, anodal transcranial direct current stimulation, high-frequency repetitive transcranial magnetic stimulation, og extreme high-frequency repetitive transcranial magnetic stimulation.
Resultaterne viste, at rigtig mange af disse interventioner er forbundet med relative store forbedringer i de negative symptomer (SDM-værdier over 1.0), en del er forbundet med moderate ændringer (SMD-værdier omkring 0.5), og nogle med små ændringer i favør af ikke-invasive hjernestimuleringsinterventioner. Nogle få var forbundet med forværringer i de negative symptomer. En styrke ved disse resultater er, at de inkluderede forsøg var dobbelt blindede og med en sham kontrolgruppe.
Svagheden i resultaterne er bl.a. den store heterogenitet på tværs af de inkluderede forsøg, og at de enkelte studier kun havde få patienter inkluderet.
Tseng P, Zeng B, Hung C, et al. Assessment of Noninvasive Brain Stimulation Interventions for Negative Symptoms of Schizophrenia: A Systematic Review and Network Meta-analysis . JAMA Psychiatry. Published online June 22, 2022. doi:10.1001/jamapsychiatry.2022.1513
Uddannelse er forbundet med øget livskvalitet og bedre mental sundhed, men patienter med skizofreni har ofte langt mindre uddannelse end folk uden denne sygdom. Formålet med dette store systematiske review var at få et overblik over uddannelsesforløbet hos patienter med skizofreni. Reviewet inkluderede alle studier, som rapporterede på antallet af år i uddannelse for patienter med skizofreni (primært effektmål), sammenlignet med og uden raske kontrol personer. 3.321 studier blev inkluderet omhandlende 318.632 patienter og 138.675 raske kontrolpersoner.
Alle studierne var blevet publiceret inden for en 50-årig tidsperiode (1970 til 2020). I løbet af denne tidsperiode sås en stigning i uddannelsesniveauet hos patienter med skizofreni, ligesom det gjorde hos kontrolpersonerne.
Patienterne med skizofreni fra højindkomstlande havde i gennemsnit 19 måneders kortere uddannelse end de raske kontrolpersoner, og dette betød en 158 pct. større odds for ikke at kunne gennemføre en 12-årig uddannelse for disse patienter. Denne forskel var stationær gennem årtierne. I lav- og middel-indkomstlande var der en mindre forskel i uddannelsesniveauet mellem patientgruppen og kontrolgruppen, men der var evidens for, at forskellen blev øget med årene og derved nærmede sig den forskel. der var i høj-indkomst lande.
Forfatterne af reviewet konkluderede, at patienter med skizofreni gennem årtierne har stået over for en vedvarende ulighed i uddannelsesniveauet – og dette til trods for fremskridt inden for den psykosociale og medicinske behandling. Der er således et behov for et fremtidigt fokus på dette område.
Nicolás A Crossley, PhD , Luz María Alliende, MA, Leticia S Czepielewski, PhD, David Aceituno, PhD, Carmen Paz Castañeda, BA, Camila Diaz, MD et al.The enduring gap in educational attainment in schizophrenia according to the past 50 years of published research: a systematic review and meta-analysis. Lancet Psychiatry; 9: 565-73July, 2022. DOI:https://doi.org/10.1016/S2215-0366(22)00121-3.
