Der er plakater af giraffer og pingviner på de lyse vægge; der er tøjdyr, tegne-male-blokke og legetøj i reolkasser.
Hensigten med genstandene er at gøre lokalet til et trygt sted, for der er også en undersøgelsesbriks med en cirkelrund undersøgelseslampe ovenover. Lokalet bliver benyttet til retsmedicinsk undersøgelse og en sundheds- og trivselsscreening af børn i sager, hvor der er mistanke om, at de har været udsat for vold i hjemmet.
Det særlige lokale er indrettet i Børnehus Hovedstaden, en ældre rødstensbygning, der ligger i De Gamles By i København.
En sådan retsmedicinsk undersøgelse er forsøgsvis indført som et fast element i København, hvilket er unikt i Danmark, og det skete som led i et såkaldt interventionsprojekt i 2020-2022. Den nye praksis fortsætter i hvert fald 2023 med, fordi det er lykkedes at skaffe finansiering.
Børnehusene blev oprettet for 10 år siden for at have centrale enheder med faglig viden til koordinering og udredning i sager om overgreb mod børn.
Morten Jarmer er psykolog og leder af Børnehus Hovedstaden. Han siger på sit kontor, at tilføjelsen af den retsmedicinske undersøgelse giver mulighed for at tilvejebringe afgørende viden og yderligere beviser i sager om mistanke om vold mod børn.
– Undersøgelsen bekræfter i forhold til barnet, at det bliver taget alvorligt, der bliver lyttet til det, og det bliver forstået. Det styrker barnets tillid til, at der er nogen, som vil hjælpe, siger Morten Jarmer.
– Undersøgelsen giver samtidig en afdækning, som øger sandsynligheden for, at barnet får den rette hjælp og undgår at fortsætte på et spor til mistrivsel og fejludvikling, siger Jarmer videre.
Han tilføjer, at faren ved uopdaget vold i nære relationer er langtidsskadelige virkninger, der rækker ind i voksenlivet: Dårligere uddannelse, svækket tilknytning til arbejdsmarkedet, mere skrøbelige relationer til andre og øget risiko for misbrug.
– Dette er børn, som oplever et kolossalt svigt, når den, der har sat dem i verden og skal passe på dem, gør det stik modsatte, siger Morten Jarmer.
En sag begynder som oftest med en underretning til de sociale myndigheder i kommunen og/eller en politianmeldelse. Politiet står for den politimæssige undersøgelse og gennemfører en videoafhøring, som foregår i Børnehus Hovedstaden. Den retsmedicinske undersøgelse og sundheds- og trivselsscreeningen gennemføres under samme besøg.
Barnet bliver først informeret om indholdet af screeningen. En sygeplejerske er til stede i hele forløbet for at øge trygheden. I den første del af screeningen får barnet spørgsmål, der kan føre til en vurdering af barnets aktuelle fysiske og mentale sundhedstilstand. Det handler om kost, søvn, trivsel samt eventuelle smerter, sygdom og medicin.
Den fuldstændige evaluering af interventionsprojektet som systematisk screening af børn ved mistanke om vold kan læses her.
I den anden del gennemføres en objektiv undersøgelse af hele kroppen, der kan afdække eventuelle blå mærker, hudafskrabninger og ar. Barnet er delvist afklædt. Barnet får tilbud om at tage solbriller på for at beskytte mod det skarpe lys fra undersøgelseslampen. Til undersøgelsen anvendes også en lille glasspatel, som kan afsløre eventuelle blodansamlinger under huden. Alle fund på barnet registreres og fotograferes.
Det nyeste er, at barnet ydermere bliver undersøgt for tandsundhed.
Mens den slags fysiske undersøgelser i øjeblikket foregår i København i samtlige politianmeldte tilfælde, er de en sjældenhed i resten af Danmark. Andelen på landsplan er på cirka tre procent. Det viser årlige opgørelser fra børnehusene i Danmark.
Fysiske undersøgelser er nemlig ikke lovpligtige. Der er op til politiet at vurdere, om det er formålstjenligt at rekvirere en retsmedicinsk undersøgelse i sager om børn, mens en lægelig undersøgelse er sædvane i tilsvarende sager om voksne.
Interventionsprojektet har været et samarbejde mellem Børnehus Hovedstaden, Københavns Universitet og Københavns Politi. Projektet var finansieret af Offerfonden, og screeningen er siden videreført ved hjælp af yderligere forskningsmidler, fordi den fortsat er genstand for forskning på Københavns Universitet.
Projektet omfattede over 200 børn mellem fire og 15 år, og konklusionen er, at det ved hjælp af den retsmedicinske undersøgelse er muligt at dokumentere tegn på vold, der kan bidrage til bedre beslutninger i det videre arbejde med barnets sag.
Hos mere end hvert fjerde barn var der fund af følger efter vold, der overstiger, hvad der er normalt for et barn i denne alder.
Ligeledes var det mere en hvert fjerde barn, som viste sig at have behov for opfølgning om barnets fysiske og/eller mentale sundhed.
– Det er en temmelig høj andel. Det havde vi ikke forventet, siger Jytte Banner, som er professor på Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet. Hun var en af lederne af interventionsprojektet.
– Den retsmedicinske læges undersøgelse kan være med til at bekræfte en formodning om, at et barn har været udsat for vold i hjemmet. Men undersøgelsen kan også bidrage til at afkræfte en antagelse, og det er lige så vigtigt, siger Jytte Banner.
Hun siger, at manglende retssikkerhed var et væsentligt motiv til projektet. Uden undersøgelsen kommer børns ord alene til at veje urimelig tungt. Og børn mangler sprog til at tale om emnet, som er følsomt, og de befinder sig i en loyalitetskonflikt i forhold til forældrene. Jytte Banner mener, at der er en manglende konsekvens, når voksne altid bliver undersøgt, mens børn kun sjældent bliver undersøgt.
På Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet fortsætter forskningen i emnet med to ph.d.-projekter, og hensigten er bl.a. at analysere, om den retsmedicinske undersøgelse medfører, at der også kommer flere domfældelser i sager om mistanke om vold mod børn.
Maria Balsløv er syge- og sundhedsplejerske med ansættelse på Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, og hun har stået for sundheds- og trivselsscreeningen.
Hun forklarer, at sundheds- og trivselsscreeningen handler om opsporing af helbredsproblemer, som kræver opfølgning hos en læge.
– Således bidrager den retsmedicinske undersøgelse til en vurdering af sundhed og trivsel ud over den strafferetslige vurdering, siger Maria Balsløv.
Det videre forløb med hensyn til barnet planlægges i et efterfølgende samråd mellem alle faglige aktører.
Børnehuset har en særlig opgave med at foretage psykologisk udredning og derved bistå de sociale myndigheder.
– Vi undersøger graden af traumatisering. Vi skal finde ud af, hvilke indsatser der skal til for hjælpe barnet, siger Morten Jarmer.
Det afsluttende notat laves i et samarbejde mellem psykologer og socialrådgivere, hvor sidstnævnte afdækker barnets sociale netværk, oplyser han.
Interventionsprojektet har været indsnævret til Københavns Politikreds. Brian Belling er afdelingsleder i Efterforskningsenheden i Københavns Politi, og ligesom Jytte Banner er han overrasket over den store andel af børn med skader fra vold.
Brian Belling siger, at Københavns Politis erfaringer har været meget positive.
– Det har styrket vores vurdering af sagerne og dokumentation i retten. Det har også givet et bedre grundlag for en fornyet afhøring af børnene i de tilfælde, hvor den retsmedicinske undersøgelse indikerer, at et barn måske ikke fortalte hele sandheden i den første videoafhøring, siger Brian Belling.
Han oplyser, at fordi den retsmedicinske undersøgelse bliver gennemført i samme omgang som videoafhøringen, fører den ikke til forsinkelse af politiets opklaring.
Et barn bliver genstand for undersøgelse, fordi det ifølge en politianmeldelse har været udsat for vold i hjemmet.
Mistanken om vold kan ikke umiddelbart bekræftes ud fra, hvad barnet fortæller under videoafhøringen til politiet. Der bliver efterfølgende foretaget en retsmedicinsk undersøgelse, fordi det er fast praksis i Børnehus Hovedstaden. Under undersøgelsen findes bekymrende mange skader på barnets krop.
Den foreløbige konklusion til politiet er, at skaderne langt overstiger det forventelige for barnets alder. Flere af skaderne vurderes at kunne relateres til den voldshændelse, som er beskrevet i politianmeldelsen.
Politiet vælger på baggrund af fund fra den retsmedicinske undersøgelse at bringe sagen videre i det strafferetslige system. Hvilket næppe ville være sket uden screeningen.
Interventionsprojektet opnåede en tredjeplads ved uddelingen af den årlige europæiske kriminalpræventive pris, kaldet ECPA, i 2022, og Brian Belling var i Prag til prisoverrækkelsen på vegne af projektet.
Forud for interventionsprojektet var der hos flere en bekymring for, at den retsmedicinske undersøgelse ville blive en voldsom oplevelse for barnet – måske næsten et nyt overgreb.
Derfor blev det et særligt aspekt i projektet, at undersøge de screenede børns reaktioner. Over to tredjedele betegnede i en smiley-vurdering oplevelsen med den retsmedicinske undersøgelse som ”meget godt” eller ”godt”. Samme mønster viser sig i kvalitative interviews med et tilfældigt udsnit af børnene.
En anden bekymring gjaldt, om forældrene ville give samtykke til den retsmedicinske undersøgelse. Bekymringen skyldes, at mindst en af forældrene ofte kan være mistænkt for at have udøvet volden mod barnet. Men kun hver tyvende af de planlagte undersøgelser blev forhindret af manglende samtykke.
Morten Jarmer håber, at en fast praksis med en retsmedicinsk undersøgelse, herunder en sundheds- og trivselsscreening, bliver permanent.
– Effekten af det retsmedicinske projekt viser sig på alle niveauer som en styrket indsats, når det handler om at afdække vold mod børn i hjemmet. Det er også en væsentlig pointe, at alle myndighedspersoner og behandlere i kraft af projektet får en mere regelmæssig gang i børnehuset – også de retsmedicinske og sundhedsfaglige personer. Det gør, at vi trækker på hinanden i langt større udstrækning end tidligere, siger han.
Rasmus Kjeldahl er direktør i organisationen Børns Vilkår. Han opfordrer til, at en retsmedicinsk undersøgelse bliver standard.
– Det blinker med store bogstaver, at der er et behov. At lade være at gøre noget er at svigte mange børn, siger han.
Børns Vilkår har medvirket til undersøgelser, der viser, at op mod 20 procent af alle børn oplever vold i hjemmet.
Rasmus Kjeldahl siger, at det kræver en politisk beslutning at indføre retsmedicinsk undersøgelse som et obligatorisk element i sager om mistanke om vold mod børn. Børns Vilkår har taget spørgsmålet op over for flere ordførere fra partier i Folketinget og nævner i samme forbindelse et ønske om at få lempet reglerne om samtykke i voldssagerne.
– Jeg har en begrundet forhåbning om, at det kommer til at ske på mellemlangt sigt, siger Rasmus Kjeldahl.
