Levering

Udebliver magasinet?

P – Psykologernes fagmagasin distribueres af Bladkompagniet til alle indenlandske bladmodtagere. Magasinet omdeles som tommelfingerregel lørdag-søndag, umiddelbart efter at det udgives.

Bor du i udlandet, distribueres magasinet af Postnord og det pågældende lands distributør og leveringen tager længere tid.

For sent?

Modtager du gang på gang magasinet for sent, skal du skrive til os. Så går vi og trykkeriet videre med sagen. Send din mail til reklamation@dp.dk og skriv gerne ”Levering af Magasinet P” i emnefeltet.

Udebliver magasinet?

Modtager du slet ikke noget magasin, kan der være flere fejlkilder. Langt den hyppigste fejl ligger i, at medlemmets eller abonnentens faktiske adresse ikke er den samme, som vi har i vores database.

Inden du kontakter os, bør du derfor allerførst undersøge, om de oplysninger, vi har om din adresse, er korrekte. Log dig på som medlem i MitDP, så får du adgang til at se og ændre dine egne data.

Ligger fejlen ikke her, og er magasinet udeblevet mere end én gang, bør du sende os en e-mail. Det er også vigtigt for os, at magasinet når frem. Send din mail til reklamation@dp.dk og skriv gerne ”levering” i emnefeltet.