Udsendt til Ukraine: ”Det skaber et stærkt behov for at handle”

Publiceret 01.07.2022 Af Lars Lønstrup, journalist Fotos: Vova Gnatenko, Ukrainsk Røde Kors

Psykolog Ditte Shapiro var i foråret udsendt til Ukraine, hvor hun mødte kvindelige kolleger, som har krigen helt inde på livet, og for hvem alt er oppe i luften.
Ditte Shapiro uddeler en brochure med information om, hvordan man håndterer stressreaktioner til internt fordrevne ukrainere.

Det var ikke bomber og granater, men uvished, udmattelse og stress, som Ditte Shapiro oplevede på nærmeste hold, da hun var udsendt til Ukraine i foråret.

Her delte hun kontor med tre ukrainske fagfæller – en psykolog, en socialrådgiver og en psykologistuderende – som var blevet evakueret fra deres hjem og deres hverdag i Kyiv. Dengang – som i dag – med en konstant bekymring over de hårde kampe i Østukraine, hvor de alle tre oprindeligt kommer fra og stadig har tilbageblevne familiemedlemmer og venner.

– Det prægede naturligvis samtalerne og stemningen i kontoret og dermed også hverdagen for mig som ny midlertidig kollega fra Danmark, selv om man aldrig fuldt ud kan forstå og leve sig ind i, hvad det vil sige at være fordrevet og på flugt fra ens normale liv og tilværelse, siger Ditte Shapiro under interviewet med Fagmagasinet P, som har bedt hende fortælle om hendes oplevelser i Ukraine.

Ditte Shapiro er medlem af Dansk Psykolog Forenings Ukraine-beredskabspanel sammen med en række danske kolleger med særlig viden om virkeligheden som krigsflygtning. Medlemmerne af beredskabspanelet stiller sig til rådighed for myndigheder og medier herhjemme, som ønsker at vide mere om de udfordringer, som ukrainske krigsflygtninge står med, når de skal leve i Danmark.

I begyndelsen af sit arbejdsliv var Ditte Shapiro ansat i Dansk Røde Kors, inden hun for otte år siden begyndte at forske i flygtninges livsvilkår i Danmark-  primært flygtningefamilier fra Syrien.

Til daglig er hun lektor på Professionshøjskolen Absalon, men fra midten af april og en måned frem var hun udsendt til Ukraine af Dansk Røde Kors, der har sit eget nødhjælpsprogram og kontor i landet. Her er der 20 ansatte med fokus på nødhjælp og psykosocial støtte til Ukraines befolkning.

Indtil krigsudbruddet i februar lå kontoret i Kyiv, men efter den russiske invasion og angrebet på hovedstaden flyttede Dansk Røde Kors vestpå til regionen Tjernivtsi og byen af samme navn.

Geografisk er der meget langt fra Tjernivtsi til de igangværende kampe ved fronten i øst, så selv om det var ubehageligt, at luftalarmen i perioder gik af to gange dagligt, så alle måtte søge tilflugt i nærmeste beskyttelsesrum, så følte Ditte Shapiro sig nogenlunde tryg ved udsigten til efter sin kontraktansættelse at kunne vende tilbage til sin familie og sin hverdag i Danmark.

Ukrainske kolleger med stress

Helt anderledes forholdt det sig for hendes ukrainske kolleger, som ofte begyndte arbejdsdagen med at tale om, hvad der var sket i nat, og hvad dagen ved fronten ville bringe.

– Jeg mødte nogle kvinder, som havde krigen helt inde på livet, og for hvem alt var oppe i luften, fortæller Ditte Shapiro.

De aner ikke, hvad fremtiden indeholder for dem og deres nærmeste, og de føler et stort ansvar for at opbygge en effektiv nødhjælpskapacitet for de millioner af deres landsmænd, som er internt fordrevne ligesom dem selv. Så mens jeg delte hverdag med dem, havde de svært ved at sætte grænser for deres egen arbejdstid og holde fri.

De ukrainske kolleger kunne godt få øje på paradokset i, at de som psykologer og specialister i stresshåndtering ikke var bedre til at passe på sig selv. Og de kunne også lave sjov med det.

Den yngste, Julia, som er i midten af 20’erne havde fx tegnet et stressbarometer på en lille tavle med en magnet, som hun kunne bevæge frem og tilbage mellem det grønne, gule og røde felt, så kollegerne måtte trække på smilebåndet.

Men alligevel havde de svært ved at ændre arbejdsvaner, og det er de ikke alene om. De ukrainske medarbejdere i Dansk Røde Kors har til fælles, at de arbejder meget hårdt, forklarer Ditte Shapiro:

– Når man står i så ekstrem en situation som krig i ens eget land, skaber det et stærkt behov for at handle og for at afhjælpe lidelserne hos de mange landsmænd, som er direkte berørt af krigen. De ukrainske Røde Kors-medarbejdere har en mission på en helt anden måde end os, der kommer ude fra. Men det betyder så omvendt, at de kan have svært ved at slappe af og stoppe impulsen til hele tiden at gøre noget mere.

Ditte Shapiro er medlem af Dansk Psykolog Forenings Ukraine-beredskabspanel sammen med en række danske kolleger med særlig viden om virkeligheden som krigsflygtning.
Ditte Shapiros hovedopgave under udsendelsen til Ukraine var at hjælpe og støtte Røde Kors-medarbejdere. Men hun deltog også i uddelingen af nødhjælp til internt fordrevne ukrainere.

Tog børn med på arbejde

Da Ditte Shapiro mødte kollegerne på kontoret, Julia, Katja og Vika, var de udmattede over at have arbejdet så meget og hvilet så lidt i de seks til syv uger, krigen på daværende tidspunkt havde stået på.

Og samtidig skulle de have en hverdag i en fremmed by til at fungere. For Katja og Vikas vedkommende ikke kun for dem selv, men også for deres børn.

Alle skoler i Ukraine er lukket pga. krigen og leverer kun fjernundervisning over nettet, hvilket er en fortsættelse af fjernundervisningen under corona. Så løsningen for de to kvinder, som begge har sønner på otte og ti år, var at tage dem med på arbejde. Her kunne de overlade dem til en børnepsykolog, fordi Dansk Røde Kors som en ekstraordinær foranstaltning for medarbejdere med børn har ansat en medarbejder og stillet et lokale til rådighed på arbejdspladsen.

Ditte Shapiros på forhånd definerede fokusområde var at støtte Ukrainsk Røde Kors i at opbygge en støttestruktur for medarbejdere og frivillige, fordi man ved, at belastningsgraderne stiger voldsomt, når man skal udføre sit arbejde under en krig i ens eget land. Det fik hun bekræftet i praksis.

– Når jeg ankom til kontoret om morgenen, prøvede jeg at fornemme stemningen, før jeg sagde eller gjorde noget. For mine ukrainske kolleger var der også meget frustration forbundet med at få deres arbejde til at lykkes. Det er en stor opgave, de står med. Der skal rekrutteres og ansættes folk, frivillige skal trænes, og alle skal sættes ind i de koncepter og arbejdsgange, som Røde Kors har mange års erfaring med.

De havde for eksempel travlt med at udvikle en manual for, hvilke psykosociale aktiviteter der i en ukrainsk kontekst passer bedst til børn og familier, som er internt fordrevet. Hvad er bedst til yngre børn, ældre børn, og hvad man kan gøre for deres forældre?

Genkendte faglig stolthed

Sådanne manualer bygger på erfaringer fra lignende situationer og lignende målgrupper i andre lande, hvor Røde Kors opererer, bl.a. i Syrien, og så oversætter man det til ukrainsk og tilpasser det til den konkrete kontekst, så det kan bruges.

Ditte Shapiro var med til at udvikle materialer til frivillige, som kunne formidles online over bl.a. Telegram, som mange frivillige i Ukraine bruger som kommunikationskanal.

– Vi kaldte det en tjekliste, som skal klæde frivillige og frivilligledere på til eksempelvis opgaven med at yde psykisk førstehjælp, samtidig med at de passer på sig selv. Og vi overvejede, hvordan vi kunne gøre det så kort som muligt, fordi det i mange situationer skal bruges i pressede situationer i felten, siger Ditte Shapiro og uddyber:

– Rådene lyder fx: Husk at du skal have et ID-kort, en vest og kende din opgave til bunds. Du skal vide, hvem du kan gå til, når du har brug for hjælp, og du skal huske, at du har ret til at holde pauser. Du skal holde øje med symptomer på stress. Hvis du fx er meget bekymret eller urolig, eller du ikke kan sove om natten, kan det være tegn på stress. Så skal du passe på dig selv, hvilket vi så angav nogle gode råd til plus telefonnummeret til en hotline.

Ditte Shapiro har ikke tidligere i sit arbejdsliv haft opgaver, der ligner dem, hun havde i Ukraine. Det tætteste er supervision af medarbejdere på danske asylcentre, fortæller hun. Som forsker har hun altid haft fokus på flygtningene selv, og hvordan de oplever deres livssituation.

I Ukraine var opgaven faktisk dobbelt, nemlig at støtte medarbejdere, der samtidig var flygtninge i deres eget land.

– Mine ukrainske kolleger har flere års erfaring som medarbejdere i Røde Kors, og jeg kunne genkende en faglig stolthed hos dem. Jeg prøvede at være meget bevidst om, hvordan jeg mødte dem, og hvordan jeg kunne være behjælpelig. Det vigtigste var at etablere tillid og give dem tid til at finde ud af, hvad de kunne bruge mig til.

Langt fra Danmark til Ukraine

I andre dele af Røde Kors’ kontor i Tjernivtsi arbejder medarbejderne med andre aktiviteter, fx at få nødhjælp i form af mad eller hygiejneartikler kørt over grænsen fra Rumænien og få det uddelt til nogle af de mange internt fordrevne ukrainere, som lever i regionen.

Ditte Shapiro deltog også i denne form for arbejde, men hendes hovedindsats lå på medarbejderdelen. Efter hjemkomsten til Danmark har det undret hende, hvordan den hverdag, som for kort tid siden fyldte så meget i hendes liv, allerede er begyndt at fortone sig.

– Det er to helt parallelle verdener. På en måde kan jeg helt glemme, at jeg har været afsted, for alt herhjemme er jo det samme. Og hverdagen kører bare derudad. Men så indimellem kan det komme tilbage. For eksempel hvis nogen har hørt om min udsendelse og spørger mig, hvordan det egentlig var at være i Ukraine. Og så tænker jeg på Katja, Julia og Vika, som kom ind under huden på mig. De er der jo stadig, og sidst jeg hørte fra dem, havde Dansk Røde Kors stadig ikke fundet nogen til at overtage min plads. Det er en svær følelse.

Katja, Julia og Vika er langt fra alene om at være fordrevet fra deres hjem og normale tilværelse. Ifølge de nyeste tal fra UNHCR (medio juni 2022) er en tredjedel af de i alt 44 millioner ukrainere i dag fordrevet fra deres hjem. De fleste til andre dele af Ukraine, men godt fem millioner til lande uden for hjemlandets grænser.

Ditte Shapiros forskning

Ditte Shapiro er cand.psych. og ph.d. Hun begyndte sin forskerkarriere ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, og her forsvarede hun i 2017 sin ph.d.-afhandling Familieliv på flugt: Syriske familiers oplevelser af brud og genskabelse af hverdagsliv i Danmark.

Afhandlingen er en etnografisk og teoretisk baseret udforskning af flygtede familiers oplevelser og håndtering af opbrudte livsforløb i forbindelse med, at de flygter fra krig, søger asyl og får opholdstilladelse i Danmark.

Siden har Ditte Shapiro deltaget i flere andre forskningsprojekter, som også stiller skarpt på syriske flygtninge i Danmark. I øjeblikket arbejder hun på et treårigt forskningsprojekt, finansieret af Velux-fonden, med titlen Boundary work – nye grænseflader mellem stat, civilsamfund og flygtninge i en selvforsørgelses- og hjemrejsekontekst. Det sker i et samarbejde mellem Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, forskere fra Centre for Advanced Migration Studies (AMIS) ved Københavns Universitet og Professionshøjskolen Absalons Center for Socialt Arbejde, hvor Ditte Shapiro er ansat som lektor.

Projektet har til formål at mindske flygtninges sociale udsathed gennem øget viden og handlemuligheder i et styrket samarbejde mellem flygtninge, civilsamfundets frivillige og velfærdsprofessionelle i kommunal forvaltning.

Yderligere oplysning om Ditte Shapiros forskning på: https://www.ucviden.dk/da/persons/ditte-k-shapiro

Beredskabspanel for Ukraine

Ditte Shapiro og ti andre erfarne danske psykologer med viden om de udfordringer, ukrainske flygtninge står over for, når de kommer til Danmark, har meldt sig til Dansk Psykolog Forenings Ukraine-beredskabspanel.

Bredskabspanelet, som blev nedsat kort efter krigsudbruddet i slutningen af februar, har afholdt webinarer for medlemmerne i Dansk Psykolog Forening og stiller sig til rådighed for medier og myndigheder, som ønsker at vide mere om ukrainske flygtninges virkelighed, ønsker og behov.

– Vi ved, at der er så mange psykologiske aspekter af krig, og derfor er jeg også meget taknemmelig over at for at vide, at så mange psykologer med specialistviden tilbyder deres hjælp, siger Dansk Psykolog Forenings fungerende formand, Dea Seidenfaden.

Hun er det 12. og sidste medlem af beredskabspanelet, og hun fremhæver, at Dansk Psykolog Forening arbejder for, at alle flygtninge får den rigtige hjælp og støtte i den særlige situation, de står i.

Kort præsentation af Ukraine-beredskabspanelets medlemmer: www.dp.dk/fag-og-politik/politik/indsats-for-ukraine/dps-beredskabspanel-for-ukraine/

Nyhedsbrevet fra P

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra P og få de seneste nyheder, forskning og psykologfaglige artikler. Du modtager nyhedsbrevet én gang om måneden.