Kan virtual reality baseret psykoterapi behandle sværere psykiatriske lidelser?
Hør hvad internationale forskningsresultater og igangværende, nationale forskningsprojekter viser, hvordan virtual reality baseret psykoterapi kan bruges til behandling i psykiatrien med fokus på psykoselidelser.
Louise Birkedal Glenthøj, dr.med, ph.d, specialpsykolog og specialist i psykoterapi, er forskningsleder ved Copenhagen Research Centre on Mental Health, Psykiatrisk Center København, Københavns Universitet. Hendes forskning undersøger brugen af virtual reality teknologi til at optimere psykoterapeutisk behandling i psykiatrien i en række store tværregionale forskningsprojekter.