Specialpsykolog: “Jeg tror, det bliver godt for patienterne, at vi som psykologer indgår i vagterne”

Vagtskiftet er lige oppe over og forklarer mylderet i personalekontoret, hvor sygeplejersker, læger og SOSU-assistenter bytter plads med hinanden. I dag, en sen februar eftermiddag, er der også en psykolog iblandt dem, der møder ind til aftenvagt. Hun hedder Ida Hoffmann Bager og er under uddannelse til specialpsykolog på Psykiatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Sammen med seks andre specialpsykologer under uddannelse har hun sagt ja til at indgå i en ny ordning, hvor hun minimum hver tredje uge og maksimalt hver anden uge har en aftenvagt på Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM) i Odense.

Normalt er det kun læger, der varetager den slags vagter på landets psykiatriske akutmodtagelser. Men i fjor indgik Dansk Psykolog Forening og Region Syddanmark en aftale om, at specialpsykologer under uddannelse (SPU’er) kan gå i vagt sammen med lægerne på PAM i Odense. Aftalen står ifølge Charlotte Rosenkrantz Josefsen, administrerende sygehusdirektør i psykiatrien i Region Syddanmark, på to ben. Dels er der store udfordringer med at rekruttere læger til psykiatrien, og dels ønsker man at give akutmodtagelsen et kvalitetsløft.

– I Region Syddanmark har vi gjort en stor investering i specialpsykologuddannelsen, og nu genbesøger vi og ser på, om vi kan bruge specialpsykologernes kompetencer endnu mere ved at inddrage dem i vagtordningen. Der er ingen tvivl om, at den samlede veneration for at ville det her også påvirkes af rekrutteringsudfordringer. Der har været en efterspørgsel fra lægernes side, fordi de har svært ved at fylde alle timerne ud i aftenvagterne, uden at det går ud over deres tilstedeværelse på afsnittene i dagtimerne. Derfor er det oplagt at benytte det momentum til at få specialpsykologerne mere på banen på det akutte område. For lige præcis i Odense, hvor alle specialpsykologer tager deres tredje år af uddannelsen, har vi gode kort på hånden, siger hun

Psykologer ser på det hele menneske

– Der har ikke været nogen alarmer i dag. Kun falske, siger bagvagt og læge Kristina Hochreuter.

Den forvagt, der har været i dagvagt, er på vej hjem. Men inden hun går, overleverer hun kort information til den nye forvagt og Ida Hoffmann Bager om de tre patienter, der lige nu er indlagt på P301, sengeafsnittet med seks sengepladser, der hører til skadestuen. Der sidder en patient i venteværelset, og en anden patient sidder sammen med sin pårørende i et af de samtalerum, hvor patienterne venter på samtale, efter de er blevet triageret af en sygeplejerske.

– Nu går jeg ind og tager samtalen med patienten i samtalerum A for at vurdere, om vedkommende skal indlægges. Bagefter laver jeg primærjournalen. Undtagen den somatiske del, den laver lægerne, siger Ida Hoffmann Bager.

– Det er rigtig godt. Du råber bare højt, hvis der er noget, du skal have hjælp til. Jeg er glad for, at du er her. Og så skal vi huske at spise sammen, siger Kristina Hochreuter.

Ida Hoffmann Bager er på sit tredje år af uddannelsen til specialpsykolog. Da hun blev spurgt, om hun ville indgå i vagtplanen i PAM, sagde hun ja med det samme. Hun er sikker på, at patienterne med psykologernes tilstedeværelse vil møde en styrket Psykiatrisk Akutmodtagelse.

– Jeg tror, det bliver godt for patienterne, at vi som psykologer indgår i vagterne. Vi lægger mærke til nogle andre ting, ligesom lægerne og sygeplejerskerne har deres forskellige blik på patienterne. Jo flere fagligheder, jo flere input er der til at gøre behandlingen så god som mulig for den enkelte patient. Og jeg kan godt lide det akutte og synes, at det at hjælpe patienter i krise er spændende, siger hun.

Ida Hoffmann Bager peger på, at det faktum, at psykologer er skolet i at se mennesket som en helhed i den kontekst, de befinder sig i, kan betyde noget for den måde, patienterne vil blive mødt i akutmodtagelsen.

– Vi er vant til at sidde med udredninger, så vi kommer også med en grundig viden om psykopatologi, hvilket hjælper os til at skelne mellem, hvad der kommer af psykisk sygdom og mere almenmenneskelige reaktioner. Og uanset om folk kommer ind, fordi der er sket noget voldsomt i deres liv, eller om de kommer, fordi de er psykotiske, så er det jo mennesker i krise, der har brug for hjælp, siger hun.

Region Sjælland er nu også med

Selvom rekrutteringsproblemet i psykiatrien er en del af årsagen til, at den nye vagtordning i Odense er kommet i stand, er vagtaftalen samtidig med til at løfte kvaliteten og understøtte det tværfaglige samarbejde. Sådan lyder det fra Dansk Psykolog Forenings formand Eva Secher Mathiasen, som fortæller, at Dansk Psykolog Forening siden 2016 har arbejdet for vagtaftaler i alle fem regioner.

– Det er tale om et langt sejt træk, og jeg er utrolig stolt af det arbejde, forhandlingsafdelingen har gjort, siden vi for syv år siden begyndte at arbejde for vagtaftaler i psykiatrien. Det er deres fortjeneste. Det er det, vi høster frugterne af nu, og som jeg allermest ser som en kæmpe gevinst for patienterne. De vil nu få en øget kvalitet på tværs af døgnet, fordi der kan leveres en mere helhedsorienteret behandling, hvor flere fagligheder kommer i spil, og hvor vi bidrager til aflastning af lægerne, som jo er en presset ressource. Det er en lille bitte forhindring på vejen til en bedre psykiatri, vi har fjernet, selvom vi selvfølgelig slet ikke er i mål endnu, siger hun.

Eva Secher Mathiasen pointerer samtidig, at en anden forandring, som foreningen er lykkes med, er, at overlægen siden 2020 har haft mulighed for fuldt og helt at bemyndige psykologer til at udarbejde patientens behandlingsplan, herunder beskrive psykopatologien, stille den psykiatriske diagnose, planlægge behandlingen og opstille mål for den, selvfølgelig med inddragelse af andre faggrupper herunder naturligvis læger ved farmakologiske og somatiske forhold. Det betyder meget for, hvordan psykologernes kompetencer kan bruges på PAM i Odense og i andre dele af psykiatrien, uanset om det er i vagt eller ikke. Tidligere var det kun muligt, at en anden sundhedsperson kunne ”bidrage” til behandlingsplanen.

– Det er et udtryk for, at man anerkender os som faggruppe. Autoriserede psykologer er jævnfør lovgivningen selvstændigt ansvarlige for deres arbejde. Vi skal absolut ikke erstatte lægerne, det har aldrig været vores ønske. Tværtimod. Vi skal hjælpes ad og samarbejde, så patienterne får mest muligt ud af vores fælles kompetencer. Det tværfaglige samarbejde er den motor, som skal få os til at lykkes med psykiatrihandlingsplanen, siger Eva Secher Mathiasen og fortsætter:

– Når psykologerne fx trækker en del af læsset omkring vagterne, så håber jeg også, vi frigiver lidt af lægernes tid til den vigtige patientkontakt, så alle kommer bedre i spil. Vi skal sammen bidrage til at sikre en høj faglig kvalitet i psykiatrien, og jeg håber på sigt, at vi får gode aftaler på tværs af alle regioner med psykologer, der går i vagt, så de understøtter arbejdet med de andre vigtige faggrupper. Derved vil man både øge kapaciteten og gøre bedre brug af psykologernes kompetencer, siger hun og fortæller, at det for nylig er lykkedes at lave en lignende aftale i Region Sjælland.

Sonja Rasmussen, cheflæge på Psykiatrisk Afdeling Odense, er glad for, at det er lykkedes at få psykologerne med på vagtholdet i PAM på Odense Universitetshospital. Hun lægger ikke skjul på, at et massivt pres på vagten har spillet en rolle i det nye setup. Men samtidig understreger hun, at der er gode faglige incitamenter til at inddrage psykologerne mere i psykiatrien.

– Vi har dygtige specialpsykologer i huset, der i forbindelse med deres uddannelse er på fokuseret ophold i Psykiatrisk Akutmodtagelse. Her har vi oplevet, at de bidrager med meget godt, ligesom vi ser, at de løfter opgaver rigtig godt på sengeafdelingerne. Den faglighed, de kommer med, passer godt ind i samarbejdet med de andre faggrupper, der er i PAM. Og jeg ved, at de yngre læger er rigtig glade for samarbejdet, siger hun.

Indtil nu har det været frivilligt for specialpsykologer under uddannelse at indgå i vagtordningen, og der er aktuelt ikke nok til, at alle aftenvagterne mandag til torsdag kan dækkes. Men vagtordningen vil blive implementeret som et obligatorisk element i specialpsykologuddannelsen i Odense, så flere vagter kan dækkes ind. Om de fastansatte specialpsykologer også på sigt bliver en del af vagtordningen, er endnu ikke forhandlet på plads, oplyser Sonja Rasmussen.

Samarbejde mellem psykologer og læger

At specialpsykologerne under uddannelse nu skal gå i vagt, er en omkostning, som hele afdelingen har valgt at bære, fordi de indimellem mangler i de teams/sengeafsnit, de ellers arbejder i. Netop de omkostninger viser, at psykologernes indtræden i vagtordningen er noget, der prioriteres højt.

– Det er en gennemtænkt løsning, hvor det at gå i vagt bliver en del af SPU’ernes uddannelse, men hvor de fortsat er en del af den daglige drift, siger Maria Krarup Kristensen, ledende psykolog ved Psykiatrisk Afdeling Odense.

Ifølge hende har Psykiatrien i Region Syddanmark et overordnet ønske om at knytte psykologer og læger tættere sammen, og allerede nu er der flere opgaver, som de to faggrupper er fælles om. For psykologernes vedkommende håber hun på, at deres faglighed kommer i spil i den Psykiatriske Akutmodtagelse.

– Jeg tror, vi kan bidrage med en bredere forståelse af, hvad patienterne kommer med. Vi kommer jo med en psykologfaglighed, der stammer fra en normalpsykologi. Samtidig er vi igennem specialpsykologuddannelsen skolet i en psykopatologisk tænkning ligesom psykiaterne, siger hun.

Stadig opgaver psykologer ikke må udføre

Ida Hoffmann Bager er kommet tilbage på personalekontoret. Hun har været inde ved patienten i samtalerum A og har haft en samtale. Hun vurderer, at patientens tilstand er indlæggelseskrævende. Hun ringer derfor over til det sengeafsnit, der skal tage imod patienten, for at forberede dem på dennes ankomst.

Bagvagt Kristina Hochreuter spørger ind til patientens medicinske behandling og afklarer, om der er behov for at lave nogen ændringer i den medicinske behandling her og nu. Efter en drøftelse kommer de frem til, at personalet på sengeafsnittet skal observere patientens søvnmønster, og at man ved den efterfølgendes dags stuegang kan tage stilling til, om der er indikation for sovemedicin.

Forvagt Cecilie Esbensen kommer ind. Hun har været inde hos selvsamme patient for at foretage de nødvendige somatiske undersøgelser. Nu journaliserer hun, mens Ida Hoffmann Bager gør klar til at følge patienten og dennes pårørende over på sengeafsnittet.

Specialpsykologerne under uddannelse er kommet med i vagtordningen som et supplement til forvagten for at aflaste i spidsbelastningsperioden i aftenvagten. Det giver luft, at der er flere om opgaverne, da både psykologer og læger kan beslutte, om en patient skal indlægges. Nogle arbejdsopgaver er det dog fortsat kun lægerne, der må varetage, såsom somatiske undersøgelser, anvendelse af tvang og ordination af medicin.

Læge Cecilie Esbensen, der er forvagt sammen med Ida Hoffmann Bager i dag, er positivt indstillet over for den nye vagtordning.

– Jeg har indtil nu kun oplevet et godt samarbejde. Vi skal selvfølgelig lige bruge lidt tid til at finde ud af, hvordan vi supplerer hinanden bedst. Det er fortsat vigtigt, at jeg står stærkt i min faglighed som læge, og at psykologen gør det samme. Vi har oplevet, at vi er for få læger på vagt, så vi ikke kan få overholdt vores hviletider, og det håber vi, at denne ordning bl.a. kan være med til at afhjælpe, siger hun.

Vil tænkes endnu mere ind i psykiatrien

Endnu vides det ikke, hvad næste hold specialpsykologer under uddannelse vil synes om at indgå i vagtordningen på PAM i Odense. Det er Ida Hoffmann Bagers opfattelse, at SPU’erne synes, at vagtordningen giver rigtig god mening i forhold til de kompetencer, som man skal tilegne sig under uddannelsen.

Det, der primært fik nogle af Ida Hoffmann Bagers kollegaer til at takke nej, da de blev spurgt i fjor, var, at de skæve arbejdstider ikke harmonerede med deres privatliv. Andre har omvendt tilvalgt vagtordningen for at få mere fleksibilitet i deres hverdag.

Ida Hoffmann Bager er ikke selv skræmt ved udsigten til af og til at skulle møde ind, når andre går hjem.

– Jeg er aftenmenneske, så jeg trives ret godt med det. Og der er en anden stemning på afdelingen om aftenen, som er spændende at være en del af, siger hun.

Ida Hoffmann Bager lægger ikke skjul på, at hun ser vagtordningen som et skridt på vej mod både mere indflydelse og plads til psykologerne i psykiatrien.

– Det er en positiv udvikling for os med den her ordning. Vi vil gerne sidde mere med ved bordet og have mere ansvar i psykiatrien. Det er vigtigt, at vi også er klar til at tage de skæve arbejdstider med, ligesom de fleste andre faggrupper i psykiatrien allerede gør. Selvom jeg synes, at det er ærgerligt, at det bliver lægemanglen, der gør, at vi til en begyndelse blev tænkt ind i vagtordningen, så giver det os uanset hvad muligheden for at demonstrere, hvordan vores faglighed kan bidrage på nye måder til at kvalificere psykiatrien. Jeg håber, at man fremadrettet vil tænke psykologerne mere ind i den samlede psykiatrifaglighed. Jeg ser fx et stort potentiale for os som faggruppe på sengeafsnittene.

Da Ida Hoffmann Bager har fulgt sin patient over på sengeafsnittet, vælger hun at journalisere, inden hun skal have aftensmad. Derfor bliver klokken 19.30, inden hun sætter sig for at spise. Da hun klokken 22:30 går hjem, har hun indlagt to patienter på sin vagt. Nu er der atter et par uger til, at hun har en aftenvagt på psykiatrisk skadestue.

– Men det glæder jeg mig til. Jeg kan rigtig godt lide det, siger hun.