Denne artikel indeholder anonyme citater af medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Alle citaterne er fremhævet. P er bekendt med navnene på afsenderne af de anonyme citater og har indhentet godkendelse til at bringe dem.
Esben Sommer var ansat i Psykiatrien Skejby under Aarhus Universitetshospital og havde arbejdet i tre år som psykolog, da han midt i december i fjor indsendte en ansøgning til Psykolognævnet om autorisation.
– Jeg så det som en naturlig opkvalificering, siger Esben Sommer og nævner, at en autorisation bl.a. ville give ham opgaver med supervision af nye psykologer plus en lønstigning.
Han blev orienteret af Psykolognævnet om, at han kunne forvente svar efter 20 uger.
I maj i år fik han en ny besked fra Psykolognævnet om, at der ville gå yderligere op til seks uger pga. mange modtagne ansøgninger. I beskeden blev det tilføjet, at der ikke var nogen garanti for den nye tidshorisont.
Og sådan gik det. I en kontakt til nævnet i juni fik han meldingen, at han kunne forvente svar cirka 1. august. Han modtog sin autorisation 11. august.
– Det var vanvittig frustrerende med de gentagne udskydelser, siger Esben Sommer.
Hans ansættelse i Psykiatrien Skejby var tidsbegrænset, og derfor søgte han nyt job. Han vendte blikket mod nord og fik en stilling i Norge. Men det var stadig uden en autorisation.
– Hvis jeg havde haft en dansk autorisation, ville det være lettere at få en norsk autorisation, siger han.
Esben Sommer er blot en af mange psykologer, som oplever lange behandlingstider hos Psykolognævnet i autorisationssager.
Trægheden med at behandle ansøgningerne fremgår af mange opslag i Dansk Psykolog Forenings Facebook-gruppe for medlemmer af foreningen og henvendelser til DP telefonisk og via e-mail. Opslagene er præget af en blanding af forundring, skuffede forventninger og egentlig misnøje.
“Det er virkelig fuldstændig uacceptabelt. Det er i forvejen en kamp at opnå autorisation i forhold til arbejdstid, supervision og konfrontationstimer. Samtidig er det så store økonomiske muligheder og arbejdsopgaver, man går glip af i den ventetid, hvor man i princippet lever op til kravene.”
– Jeg kan godt forstå, at medlemmerne mister tålmodigheden med Psykolognævnet. Det gør jeg også. Sagsbehandlingstiderne har nået et helt urimeligt niveau, siger Dea Seidenfaden, forperson i DP.
Hun understreger, at det er godt, at medlemmerne henvender sig til foreningen for at få rådgivning, men også blot for at fortælle om deres oplevelser, da det hjælper DP’s ledelse til at få et overblik over problemet.
Den aktuelle ventetid er ifølge Psykolognævnet i gennemsnit på 30 uger i autorisationssager, men DP kender til tilfælde, hvor medlemmer venter i op til 42 uger.
En autorisationssag begynder med, at psykologen sender et ansøgningsskema, dokumentation og gebyr til Psykolognævnet.
Nævnet orienterer ansøgeren om den forventede behandlingstid.
Autorisationsansøgninger behandles primært af Psykolognævnets sekretariat, som gennemgår oplysninger og dokumentation om konfrontations- og supervisionstimer grundigt.
Nævnet kontakter psykologen, hvis der mangler oplysninger og/eller dokumentation, hvilket gælder i hovedparten af sagerne. Dette kan forlænge behandlingstiden.
Kun i sjældne tilfælde bliver autorisationssager forelagt for Psykolognævnet. Det kan for eksempel ske ved et ønske om dispensation.
Uhyre få autorisationssager ender med afslag.
Kilde: Psykolognævnet
Sagsbehandlingstiden har svinget gennem de seneste år, men har vedvarende ligget over, hvad der ifølge Dea Seidenfaden kan betragtes som rimeligt. Nemlig 10-12 uger. Det seneste halve til hele år er sagsbehandlingstiden steget til et langt højere leje.
– Ventetiden er et kæmpeproblem for de medlemmer, der sidder i saksen. For det første risikerer de at gå glip af løn, fordi de ikke får deres autorisationstillæg, mens de venter. De fleste arbejdspladser giver et autorisationstillæg, hvis man er autoriseret, og det kan altså mærkes, hvis man må undvære det. De yngre psykologer er jo i forvejen ikke højt lønnet, og de har måske stiftet familie, og så er et autorisationstillæg ofte mange penge, siger Dea Seidenfaden om løntillægget, som typisk er på over 4.200 kr. om måneden.
Der er samtidig en del psykologjob, som kræver autorisation. Fx kræves det for at søge ydernummer i den offentlige psykologordning, lave børnesagkyndige undersøgelser eller søge en uddannelsesstilling som specialpsykolog i psykiatrien.
– Når man fx søger ind som specialpsykolog, er der kun optag én gang om året, så hvis man ikke når at få sin autorisation, så skal man vente et år mere. Så det svækker i den grad psykologernes mulighed for at planlægge deres arbejdsliv, men også samfundets mulighed for at få gavn af psykologerne. Det synes jeg er virkelig uhensigtsmæssigt, når vi står med så store udfordringer. Der er jo brug for psykologerne derude, siger Dea Seidenfaden.
Mathias Ibenforth er en anden af de mange psykologer, som har mærket de negative konsekvenser af, at det trak ud med svar på ansøgningen om autorisation. Mathias Ibenforth, som nu er under uddannelse til specialpsykolog i Region Sjælland, indsendte sin ansøgning 1. juli sidste år.
Han beretter, at først den 17. november i fjor blev der knyttet en sagsbehandler til hans ansøgning. Sidst i november blev han kontaktet af Psykolognævnet, som bad om flere oplysninger ud over, hvad der kræves i henhold til vejledningen. I mellemtiden havde han fået tilbudt sin nuværende stilling med start 1. december.
– Jeg var i den prekære situation, at jeg havde opfyldt alle kriterier. Det gik så sådan, at jeg fik autorisationen, som var nødvendig til jobbet, 48 timer før jeg skulle begynde i stillingen. Jeg ved ikke, hvad der ville være sket ellers, siger Mathias Ibenforth.
Også for samfundet er den lange behandlingstid ifølge Dea Seidenfaden et kolossalt problem. Det går ud over børn, unge, familier og andre, som har behov for hjælp.
– Det er absurd i et samfundsøkonomisk perspektiv, at psykologer sættes i stå, mens der samtidig er efterspørgsel på deres faglige kompetencer. Der er enorme problemer ude i PPR og i psykiatrien med at rekruttere psykologer, siger hun.
– Ligeledes på det private arbejdsmarked er der meget rift om vores medlemmer til mere utraditionelle og mindre kendte psykologjob. Samfundet har brug for dem derude, siger Dea Seidenfaden.
Psykolognævnet er et uafhængigt organ under Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Nævnet har som en anden opgave – ud over autorisation – at føre tilsyn med autoriserede psykologer.
Også i tilsynssager er der meldinger om lange behandlingstider. DP kender til tilfælde på op til to år. Psykolognævnet rapporterer, at den aktuelle behandlingstid i tilsynssager er i gennemsnit på 40 uger. Hvilket ifølge Dea Seidenfaden også er længe at befinde sig i et limbo for de pågældende psykologer.
– Den uafklarede situation sætter arbejdslivet ret meget i stå, fordi de implicerede psykologer kan være bekymrede for, hvad klagen udvikler sig til, og de holder sig måske fra at søge et nyt job, siger Dea Seidenfaden.
“Det er kun rimeligt, at man får autorisationstillæg fra den dag, man indsender en (fyldestgørende) ansøgning. Det kan og skal ikke ligge ansøger til økonomisk last, at nævnet hænger i bremsen på ressourcer.”
Der har desuden været indvendinger om ”uoverskuelige høringer” fra DP-medlemskredsen vedrørende tilsynssager.
– Medlemmerne har svært ved at få den hjælp af nævnet, de har brug for, til at forstå, hvad klagen går ud på, og hvordan de skal agere på klagepunkterne. Også når det gælder autorisationer, har medlemmerne problemer med at gennemskue proceduren i nævnet, siger Dea Seidenfaden.
Mathias Ibenforth fremhæver det særlige dilemma for den enkelte, der kan bestå i at presse på over for Psykolognævnet for en hurtigere sagsbehandling.
Den lange sagsbehandling i Psykolognævnet har stor bevågenhed i DP’s ledelse. Dea Seidenfaden slår fast, at der er brugt meget tid og mange kræfter i sekretariatet på problemet i de seneste år.
En udvidelse af Psykolognævnet til det dobbelte antal nævnsmedlemmer med henblik på at kunne holde møder mere hyppigt og ansættelse af en psykologfaglig konsulent har ikke givet det ønskede resultat, konstaterer hun. Begge var initiativer i 2021.
DP’s bestyrelse har derfor besluttet, at de lange sagsbehandlingstider har ”topprioritet” i foreningens arbejde, og Dea Seidenfaden havde senest møde med Psykolognævnets formand, Sanne Bager, i juni for at sætte ord på frustrationerne.
DPs forperson foreslog bl.a. på mødet at forenkle nævnets procedurer af hensyn til både psykologerne og nævnet selv.
P – Psykologernes fagmagasin har bedt om et interview med Sanne Bager, nævnsformanden, for at få en forklaring på trægheden i sagsbehandlingen i Psykolognævnet, men forgæves. I stedet har magasinet modtaget skriftlige svar fra hende på en række specifikke spørgsmål.
Sanne Bager erklærer, at Psykolognævnet finder det vigtigt med ”en rimelig sagsbehandlingstid” inden for alle nævnets områder.
– Jeg er opmærksom på de beklagelige ulemper, der er for psykologer, mens de afventer en afgørelse om autorisation, skriver Sanne Bager.
Hun oplyser, at tilsynet er Psykolognævnets kerneområde og kræver flest ressourcer, fordi de handler om psykologers faglige egnethed. En anden grund er, at de fleste tilsynssager er børnesager, hvorfor de kan have stor betydning for alle involverede.
– Jeg har løbende fokus på effektiv nævnsbehandling, og at der foretages den fornødne prioritering i sagsbehandlingen inden for de ressourcemæssige rammer, meddeler Sanne Bager.
– Psykolognævnets sekretariat arbejder også løbende på at effektivisere sagsbehandlingen, skriver Sanne Bager.
Hun varsler, at nævnet i løbet af efteråret vil iværksætte nye tiltag for at ”smidiggøre arbejdsgangene yderligere og udnytte sekretariatets ressourcer bedst muligt”.
“Da der var gået 20 uger, ringede jeg ind og hørte, hvad status var. Der fik jeg at vide, at de behandlede sagerne i den rækkefølge, de kom, og at de derfor behandlede dem før mig.”
Mathias Ibenforth og Esben Sommer er blandt de DP-medlemmer, der har foreslået et skifte i autorisationsproceduren fra blanketter og andre papirdokumenter til digitalisering med afkrydsning i vidt omfang, der giver mulighed for hurtigt tjek og dermed en hurtigere behandling.
Sanne Bager skriver om dette aspekt:
– Særligt vedrørende sager om autorisation er nævnet ved at forenkle blanketterne til ansøgning og undersøge muligheden for anvendelse af en mere digital løsning.
Fordi manglende ressourcer langt overvejende synes at forklare miseren i Psykolognævnet, har DP’s ledelse besluttet at gå videre til regeringen. DP har hen over sommeren sendt et brev til henholdsvis socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Psykolognævnet sorterer under socialministeren, mens psykiatrien, hvor mange psykologer er nøglemedarbejdere, hører under sundhedsministeren.
– Der skal en politisk løsning til, for at vi kan få psykologerne ud af klemmen. Vi foreslår ministrene, at de afsætter en midlertidig pulje til at afvikle puklen af ansøgninger og dermed komme ned på en mere rimelig sagsbehandlingstid, siger Dea Seidenfaden og tilføjer, at dette dog ikke vil løse alle problemer.
Dansk Psykolog Forening håber, at der på sigt kommer en helt ny model for behandling af autorisation og tilsyn.
En tværministeriel arbejdsgruppe har siden 2020 arbejdet med en ny model for en ny sundhedsfaglig autorisation af psykologer, som svarer til, hvad bl.a. læger og sygeplejersker er underlagt. Modellen vil også indebære et nyt tilsyn.
– Vi lægger vægt på, at autorisationen af psykologer bliver tidssvarende, så den kommer til at passe med den måde, som psykologer bliver uddannet på – både på universitetet og gennem efter- og videreuddannelse. Det er også vigtigt for os, at der bliver ført tilsyn med alle psykologer – og ikke kun autoriserede psykologer, sådan som det er nu, siger Dea Seidenfaden.
– Vi har fået tilsagn om, at arbejdsgruppen stadig er i gang, og at opgaven har høj prioritet for sundhedsministeren. Vi bliver ved med at skubbe på, siger DP-forpersonen.
Hun understreger, at det politiske pres for at få nedbragt sagsbehandlingstiden i Psykolognævnet er øverste prioritet, og at en bedre autorisations- og tilsynsmodel på sigt forhåbentlig også skal løse nogle at de mange uhensigtsmæssigheder, der i øvrigt er i systemet. Uanset hvad ønsker Dea Seidenfaden, at der lyttes til DP og dermed også medlemmerne.
– Det er en ret kompleks opgave, hvis vi skal overgå til et nyt autorisationssystem, og hvis vi skal forandre noget, så skal vi selvfølgelig sikre, at det både er til gavn for patienter og psykologer, siger Dea Seidenfaden.
Psykolognævnet er et uafhængigt organ under Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Nævnet autoriserer psykologer og fører tilsyn med autoriserede psykologer.
Nævnets formand er dommer, og nævnet består desuden af 12 medlemmer. Heraf er seks medlemmer indstillet af Dansk Psykolog Forening, mens de resterende medlemmer er indstillet af henholdsvis KL/Danske Regioner, Danske Handicaporganisationer og Børnerådet/Børns Vilkår.
Nævnsmedlemmerne deltager alene i deres egenskab af fagpersoner, og de repræsenterer ikke de organisationer, der har anbefalet dem. Således har fx Dansk Psykolog Forening ingen indflydelse på vurderingen og afgørelsen i sagerne, hvilket også er afgørende for alle parters retssikkerhed.
Autorisation er et krav til at udføre visse arbejdsopgaver som psykolog. Det gælder fx gennemførelse af psykologiske undersøgelser af børn og forældremyndighedsindehavere som led i en børnefaglig undersøgelse.
Autorisation forudsætter to års praktisk arbejde på fuld tid med et antal konfrontationstimer og supervisionstimer af forskellig karakter, der er fastsat af Psykolognævnet. Det er også Psykolognævnet, som tager stilling til en ansøgning om autorisation.
Tilsyn er anden hovedopgave for Psykolognævnet. Nævnet fører tilsyn med autoriserede psykologers faglige virksomhed og egnethed til at udøve erhvervet. Da Psykolognævnet ikke er en klageinstans, beslutter nævnet selv, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag.
Tilsynssager indledes ofte på baggrund af henvendelse fra en person, som har været undersøgt af eller er blevet behandlet af en autoriseret psykolog. Nævnet kan også af egen drift indlede en tilsynssag med afsæt i tidligere kritik af en psykologs virke eller via medieomtale eller anden mistanke.
En psykolog, som er genstand for en tilsynssag, bliver bedt af nævnet om at udtale sig om konkrete forhold, der vedrører den mulige kritik. Nævnet vurderer herefter, om sagen er tilstrækkeligt oplyst, og træffer i bekræftende fald afgørelse på et møde. Nævnet baserer beslutningen på de vejledende retningslinjer for autoriserede psykologer.
Psykolognævnet har mulighed for at iværksætte foranstaltninger af forskellig grad, spændende fra kritik til fratagelse af autorisation.
Psykolognævnet blev i 2021 udvidet til omkring det dobbelte antal medlemmer (og stedfortrædere) i forhold til tidligere.
Nævnet holder jævnligt møder om sager, og det er beslutningsdygtigt, når der er mindst fire medlemmer til stede foruden formanden. Dog skal en af de tilstedeværende være indstillet af Børnerådet/Børns Vilkår.
Udvidelsen af nævnet har givet mulighed for at øge antallet af nævnsmøder, så der blev afholdt 15 møder i 2021 og 19 møder i 2022. Til sammenligning var der 11 nævnsmøder i 2020.
Hastesager kan afgøres ved skriftlig votering. Sager, hvor udfaldet er åbenbart, kan afgøres af formanden, som efterfølgende orienterer nævnet.
Autorisationssager afgøres primært af Psykolognævnets sekretariat, som består af tre jurister, en kontorassistent og to studentermedhjælpere. Sekretariatet blev i 2021 styrket med ansættelsen af en psykologfaglig konsulent.
Kilde: Ankestyrelsen/Psykolognævnet
