Dette systematiske review understreger betydningen af emotionel ustabilitet ved borderline personlighedsforstyrrelse (BPF). Reviewet blev lavet ud fra anbefalingerne i PRISMA-vejledningen. Søgningerne blev foretaget op til september 2022. En søgning i MEDLINE, Scopus og Web of Science gav 11 relevante studier, der bekræfter – på forskellige måder – en sammenhæng mellem problemer med regulering af følelser og borderline personlighedsforstyrrelse.
Flere af studierne viser, at problemer med emotionel ustabilitet giver problemer med de kognitive funktioner hos både unge og ældre, og at emotionel ustabilitet i sig selv kan være en risikofaktor for udviklingen af sygdommen. fMRI-scanninger viste en sammenhæng mellem emotionel ustabilitet og formindsket aktivitet i det præfrontale cortex og forøget aktivitet i visse hjerneområder såsom insula og amygdala. Enkelte studier viste også, at nogle patienter med BPF havde formindsket volumen i hjerneområder såsom amygdala, hippocampus og visse områder af cortex.
Forfatterne konkluderer, at de inkluderede studier viser, at emotionel ustabilitet både kan påvirke udviklingen og fastholdelsen af BPF, samt at problemerne med at kunne bearbejde følelser i centrale hjerneområder kan have en negativ indvirkning på patienternes daglige liv. Der er brug for mere forskning på dette område.
Et stort medicinsk forsøg med borderlinepatienter er på vej, hvor man har udviklet en medicin, som er designet til at påvirke især amygdala og hippocampus. Fremtidig psykoterapiforskning bør nok også være opmærksom på den centrale betydning, som emotionel ustabilitet kan have hos disse patienter.
D’Aurizio, G., Di Stefano, R., Socci, V. et al. The role of emotional instability in borderline personality disorder: a systematic review. Ann Gen Psychiatry 22, 9 (2023).
I denne artikel diskuteres det, hvordan psykoterapeutisk behandling bedre kan skræddersyes den enkelte. Forfatterne påpeger, at psykoterapi kan hjælpe mange patienter, men at det kan være forskelligt, hvilken terapiform der bedst hjælper den enkelte. I den forbindelse er der ikke meget forskning, som lige nu kan skelne mellem, hvilken terapiform der er bedst.
Ydermere fokuserer denne artikel på, at effektiviteten af terapierne kan være påvirket af en række faktorer, som er til stede hos patienterne på tværs af diagnoserne. De understreger behovet for mere forskning, der ser på, hvordan disse transdiagnostiske faktorer kan hæmme eller fremme behandlingsresponsen, og også at dette fokus kan være med til at forbedre terapiformer, som gives online. Udbyttet af behandlingen og tilfredsheden hos både patient og behandler kan forbedres, hvis man i forbindelse med valg af terapiform forholder sig til både særlige sociodemografiske faktorer samt andre faktorer såsom patienternes motivation for ændring, selveffektivitet, historie med traume etc.
Forfatterne understreger, at der er behov for forskning i personaliseret psykoterapi, hvor man prøver at identificere, hvilke faktorer der kan forudsige en behandlingsrespons. Dette kan gøres via systematiske reviews eller ved at lave nye randomiserede kliniske forsøg. Man bør også undersøge forskellen mellem særlige terapiers effekt over for specifikke diagnoser. Det bliver understreget, at disse transdiagnostiske faktorer bør inkluderes i behandlingsanbefalinger.
Thege BK, Emmanuel T, Callanan J and Askland KD (2023) Trans-diagnostic determinants of psychotherapeutic treatment response: The pressing need and new opportunities for a more systematic way of selecting psychotherapeutic treatment in the age of virtual service delivery. Front. Public Health 11:1102434.
Der er aktuelt et stort fokus på sammenhængen mellem barndomstraumer og udviklingen af psykose. Fysisk, seksuelt og følelsesmæssigt misbrug i barndommen er alle risikofaktorer for udvikling af psykose. For at styrke forskningen inden for dette felt er det vigtigt med gode instrumenter til at kunne måle barndomstraumer.
Formålet med dette studie var at sammenligne to traumeinstrumenter med afsæt i en patientpopulation med førstegangspsykoser. Der er tale om et tværsnitsstudie med deltagere fra OPUS-studiet i Roskilde. Inklusionskriterierne var en ICD-10-diagnose F20-F29 (skizofreni spektrum forstyrrelser, dog ikke F21: Skizotypi) samt en alder på 18-35 år. Deltagerne blev inkluderet over en toårig periode, og 99 deltagere blev undersøgt med både CTQ-SF og BBTS.
BBTS består af et semistruktureret interview, som fokuserer på 12 potentielle traumatiske hændelser. CTQ-SF er et forkortet selvrapporteringsskema med 28 spørgsmål. Begge instrumenter er vurderet til at have god validitet og reliabilitet. Rapporteringer på barndomstraumer af følelsesmæssig, fysisk og seksuel karakter blev indhentet ved brug af de to instrumenter og sammenlignet.
I alle domæner blev der fundet en forskel i rapporteringen af barndomstraumer med højere rapportering af misbrug i barndommen ved brug af CTQ-SF end BBTS. Resultaterne understreger, at heterogene resultater fra tidligere studier, som har undersøgt forbindelsen mellem barndomstraumer og psykoser, potentielt kan skyldes forskelle i selve undersøgelsesinstrumenterne. Det er således essentielt, at fremtidige studier, som undersøger forbindelsen mellem barndomstraumer og psykoser, gør brug af fælles begreber for barndomstraumer.
Schaug JP, Storebø OJ, Austin SF, Trauelsen AM, Pedersen MB, Haahr UH, Simonsen E. The convergent validity of the childhood trauma questionnaire (short-form) and the brief betrayal trauma survey in a first-episode psychosis sample. Psychiatry Research Communications. First Online 2023.
I dette meget spændende kvalitative review går man i dybden med at undersøge de subjektive oplevelser af vrangforestillinger. Reviewet er eksemplarisk udført og viser, hvor værdifuld den kvalitative forskning kan være, når man søger et svar om indre processer. Vrangforestillinger er udforsket med kvantitative metoder, som har givet svar i forhold til kognitive dysfunktioner, men der mangler viden om, hvordan vrangforestillinger opleves af den enkelte, og om der er fælles overordnede temaer, som går igen, og som kan informere den kliniske praksis både i forhold til behandling, men også til forståelsen af vrangforestillinger.
Reviewet inkluderede 24 studier med 373 mennesker, som har oplevet psykotiske vrangforestillinger. De fleste af deltagerne var mellem 15 og 65 år. Resultatet viste, at subjektivitet, følelser, handlekraft (agency), indsigtsoplevelser, livserfaringer, metaforisk tænkning samt sociale og kulturelle faktorer spiller en central rolle i, at psykotiske vrangforestillinger bliver udløst og vedligeholdt.
Resultaterne i dette review var således med til at identificere både ligheder og forskelle mellem vrangforestillingstemaer. Forfatterne har på baggrund af data fra dette review efterfølgende udviklet en forståelsesmodel, the Emergence Model of Delusion, som giver dybde, nuancer og kompleksitet til tidligere modeller. Reviewet understreger, at psykotiske vrangforestillinger bedst kan forstås som et stærkt individualiseret og komplekst fænomen.
Forskning om vrangforestillinger med en forståelse af tilpasningsprocesser og den subjektive oplevelse og mening for den enkelte er væsentlig. Dette fokus kan forhindre magtmisbrug og indbyggede uretfærdigheder i det psykiatriske system.
Ritunnano R, Kleinman J, Whyte Oshodi D, Michail M, Nelson B, Humpston CS, Broome MR. Subjective experience and meaning of delusions in psychosis: a systematic review and qualitative evidence synthesis. Lancet Psychiatry. 2022 Jun;9(6):458-476. doi: 10.1016/S2215-0366(22)00104-3. Epub 2022 May 4. PMID: 35523211.
