Hvad sker der mentalt, når man begynder at vende hormonspejlet om hos transkønnede?
Dette psykologiske aspekt indgår i et igangværende, tværfagligt forskningsprojekt på Odense Universitetshospital, der udføres i samarbejde med Institut for Psykologi på Syddansk Universitet. Her undersøger psykologer sammen med bl.a. læger og sygeplejersker, hvad der sker for transkønnede personer, der gennemgår kønsbekræftende behandling. Det er et forløb, der skal bringe dem i overensstemmelse med det køn, som de identificerer sig med, og som er forskelligt fra det køn, som de blev tildelt ved fødslen.
Fællesbetegnelse om personer, hvis kønsidentitet i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, som de blev tildelt ved fødslen (= kønsinkongruens).
Personer, som ønsker at indlede en kønsbekræftende behandling, kan få hjælp af Center for Kønsidentitet i henholdsvis Odense, Aalborg og København.
Der er mulighed for medicinsk behandling og kirurgi.
Centrene kan også bistå personer, som ønsker afklaring af deres identitet, med en udredning.
Hjælp i et af centrene forudsætter en henvisning fra egen læge, og at personen er mindst 18 år.
At være transkønnet har intet med seksuel orientering at gøre.
Nonbinære personer identificerer sig hverken som mand eller kvinde eller som begge dele.
Nyere undersøgelser tyder på, at mellem en halv procent og to procent af befolkningen har en kønsidentitet, som er anderledes end den, som de blev tildelt ved fødslen.
Det er langtfra alle med en atypisk kønsidentitet, der søger behandling eller ønsker behandling.
Kilder: Sundhed.dk og LGBT.dk
Psykolog Tine Taulbjerg Kristensen er ph.d.-studerende ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet og står for de psykologiske elementer i studiet. Hun følger eventuelle psykiske reaktioner som konsekvens af at give transkønnede mænd hormoner som led i behandlingen.
Transkønnede mænd er tildelt det kvindelige køn ved fødslen, men identificerer sig som mænd, og de bliver tilbudt behandling med testosteron – det mandlige kønshormon. Det er en indgribende behandling, som andre grupper af LGBT+-personer, for eksempel homoseksuelle, ikke gennemlever.
– Testosteronmængden øges op til 20 gange som led i behandlingen. Man taler om, at den hormonale ændring kan medføre en anden pubertet hos disse personer. Der findes en udbredt antagelse om, at testosteron-boostet risikerer at gøre personerne mere aggressive. Men der er ikke tilstrækkelig viden om dette, siger Tine Taulbjerg Kristensen.
Hun forklarer, at antagelsen er næret af studier blandt ciskønnede mænd, som har taget mandlige kønshormoner som doping. Der er tegn på, at disse personers evne til at styre deres impulser bliver en smule reduceret, hvilket potentielt kan forhøje sandsynligheden for, at de kommer i fysisk karambolage med andre og begår kriminalitet.
– Vi vil gerne kende niveauerne hos deltagerne, når det gælder en mulig sammenhæng mellem testosteronmængde og emotionelle og adfærdsmæssige udsving og personlighedskarakteristika, siger Tine Taulbjerg Kristensen om undersøgelsen, der ligger i krydsfeltet mellem psykologi i sin rene form og endokrinologi, som er læren om hormoner.
Tine Taulbjerg Kristensen medgiver, at det er følsomt at tage fat på emnet aggression i forhold til LGBT+-personer, som i forvejen er udsat for fordomme i samfundet og måske i familien.
– Jeg er meget opmærksom på at være varsom i min tilgang. Jeg har intet ønske om at medvirke til at sætte dem i bås. Det er en gruppe, som i forvejen har et vanskeligt forhold til sundhedsinstitutioner. På den anden side står det klart, at de fleste af dem og deres pårørende tumler med spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen forvandler dem til en ny person? siger Tine Taulbjerg Kristensen.
Ud over aggression undersøger hun andre psykologiske elementer hos de transkønnede i studiet, der alle har henvendt sig til Center for kønsidentitet på Odense Universitetshospital og modtager behandling. Projektet blev indledt tidligt i 2020, men blev bremset i en længere periode af coronapandemien. Andre forskere i projektet undersøger somatiske forhold hos deltagerne.
Tine Taulbjerg Kristensen har allerede publiceret det første resultat som led i projektet. Det er en gennemgang af eksisterende international forskning om effekten af testosteronterapi i forhold til aggression blandt transkønnede mænd.
Gennemgangen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Hormones and Behavior, og den omfatter syv studier med tilsammen 664 transkønnede mænd. Fire studier viser en øget aggression inden for de første måneder af behandlingen, mens ét studie tyder på en mindsket aggression.
Tine Taulbjerg Kristensen vurderer, at den hidtidige forskning har begrænset værdi. Hun opregner en række svagheder: Hovedparten af studierne er gamle. Redskaber, som anvendes, er ikke aggressionsspecifikke. Der er i flere tilfælde en uklar baseline med hensyn til begrebet aggression. Der er risiko for bias, fordi studierne ikke er randomiserede. Der mangler passende kontrolgrupper.
Hun anfører desuden, at ingen af studierne måler på meget kortvarige reaktioner og på reaktioner på langt sigt.
– Testosteronbehandlingen når de tilstræbte maskuline værdier allerede efter seks uger, pointerer hun.
Både dansk og international forskning viser, at der er en markant overhyppighed af livsstils-, trivsels- og sundhedsudfordringer blandt LGBT+-personer sammenlignet med heteroseksuelle/ciskønnede i befolkningen.
Dette fremgår af en systematisk gennemgang af studier på området, som blev udarbejdet for Sundhedsstyrelsen i 2019 af Sexologisk Forskningscenter på Klinisk Institut på Aalborg Universitet.
Især når det gælder psykisk trivsel/mental sundhed skiller LGBT+-personer sig ud. I stort set alle undersøgelser findes en øget psykisk sårbarhed og selvmordsadfærd blandt LGBT+-personer sammenholdt med resten af befolkningen.
Transpersoner har i henhold til flere internationale forskningsstudier betragteligt højere rater af mental uligevægt, depressive symptomer, angst og selvmordsadfærd i forhold til heteroseksuelle cispersoner.
Tine Taulbjerg Kristensens egen undersøgelse består af spørgeskemaer om henholdsvis aggression, angst, depression/selvmordstanker og interpersonelle problemer, hvortil kommer to skemaer om livskvalitet.
– Der findes ikke supergode aggressionsspecifikke spørgeskemaer på dansk. Det har været nødvendigt at oversætte og tilpasse et udenlandsk skema og teste dette på et befolkningsudsnit, siger hun.
Der er fire dimensioner i aggressionsspørgeskemaet: Fysisk aggression, verbal aggression, vrede (= emotionelle reaktioner) og fjendtlighed (= kognitive repræsentationer).
Det fordanskede skema er ved at gennemgå et peer review, som måske kan føre til små ændringer i analysen af svarene i spørgeskemaet, oplyser hun.
Skemaet om interpersonelle problemer skal vise, hvordan personen indgår i relationer: Om vedkommende er omgængelig, selvsikker, støttende i forhold til andre, involverende i forhold til andre, for åben, for omsorgsfuld, meget lidt omsorgsfuld og/eller afhængig af andre.
Spørgeskemaerne kombineres med at tage blodprøver, hvilket adskiller studiet fra hidtidig forskning om emnet. Formålet er at fastslå hormonniveauer for at kunne sammenholde biologiske markører med psykologiske parametre.
Forskningsprojektet omfatter desuden en generel undersøgelse af transkønnedes oplevelse af deres hverdag. En mindre, udvalgt gruppe af transkønnede mænd bliver bedt om at beskrive, hvad der fylder for dem i det første år af behandlingen. Hensigten er at følge op med kvalitative interviews for at få alle nuancer med.
– Det er ret åbent. Der skulle gerne være refleksioner om trivsel, humør, hverdag. Vi vil gerne have en fornemmelse af, om de transkønnede deltagere får det bedre i forløbet. Vi håber, at vores indsats i sundhedsvæsenet kan hjælpe transkønnede til at få en krop, som de oplever passer bedre til dem, siger Tine Taulbjerg Kristensen.
Der findes kun beskeden dansk forskning om LGBT+-personer og psykologi, men nu er der indledt flere studier, som dog ikke er lige så fremskredne som projektet i Odense. De handler ligeledes om transpersoner – en gruppe som typisk kommer i kontakt med sundhedsvæsenet i et af landets tre centre for kønsidentitet.
Psykolog Gry Kjærsdam Telléus er primus motor på flere projekter i samarbejde med Center for Kønsidentitet, som er placeret på Aalborg Universitetshospital, hvor hun er seniorforsker. Hun er desuden lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.
En af hendes ph.d.-studerende er ved at undersøge, om der er en overhyppighed af spiseforstyrrelse blandt transpersoner og nonbinære. Der er en landsdækkende kvantitativ del, og der bliver også en kvalitativ del. Hertil kommer en systematisk gennemgang af international forskning om emnet.
Gry Kjærsdam Telléus har selv indledt et større projekt, hvor hun gennemgår registerdata for at fastslå udbredelsen af psykiske lidelser blandt transpersoner. Det er lidelser såsom autisme, depression og angst. Måske vil hun i en senere fase interessere sig for andre LGBT+-grupper også.
Et forskningsprojekt på Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet i København følger transpersoner over tid for at indsamle viden med henblik på at udvikle og forbedre behandlinger. Forskningsmedarbejder Rikke Larsen er projektleder, og der er blandt andet tilknyttet psykologer til studiet.
Forløbet begynder med en indledende samtale med en behandler, hvor formålet er at afdække blandt andet psykiatriske lidelser, livsstilsfaktorer og seksualitet. Desuden udfylder deltageren et spørgeskema om blandt andet: Lever du i overensstemmelse med din kønsidentitet? Hvor langt er du i din transition? Får du støtte fra familie og venner? Har du været udsat for mobning, trusler, hadforbrydelser og/eller voldtægt? Har du problemer med spiseforstyrrelse, selvskade og/eller selvmordstanker? Deltageren udfylder samme skema efter 6-9 måneder med supplerende spørgsmål om tilfredshed med forløbet. Processen gentages herefter én gang om året. Andre relevante informationer opsamles også, for eksempel om hormonbehandling og kirurgiske indgreb.
Når samtlige data foreligger, laver psykologerne i samarbejde med resten af forskergruppen en generel analyse af udviklingen i de deltagende transpersoners mentale sundhed.
Center for Kønsidentitet på Aalborg Universitetshospital er parallelt hermed ved at indlede en landsdækkende undersøgelse af transpersoner og mental sundhed.
Tilbage til Tine Taulbjerg Kristensens projekt, hvor hendes håb er at nå op på et deltagerantal på 50 transkønnede mænd for at have et solidt grundlag, hvortil kommer 50 transkønnede kvinder.
– Vi forventer at kunne begynde at se et tværsnit her i efteråret. En egentlig videnskabelig artikel om resultaterne vil formentlig være færdig næste sommer, siger Tine Taulbjerg Kristensen.
Forskerholdet i Odense er desuden ved at indsamle data i en såkaldt kvalitetssikringsdatabase over transpersoner generelt i forhold til blandt andet autisme, og det er på grundlag af registerdata. Hun noterer, at i flere lande er op til 25 procent af transpersoner i kønsbekræftende behandling diagnosticeret med forstyrrelser, der ligger inden for autismespektret. Det er meget højt sammenlignet med andelen i den samlede befolkning.
Tine Taulbjerg Kristensens projekt om transmænd, hormonbehandling og aggression slutter formelt i efteråret 2024. Men det er planen, at studiet skal videreføres i 10 år frem.
Mens vi venter på mere dansk forskning om LGBT+-personer og psykologi, er det muligt at hente viden om dette felt ude i verden. Her er enkelte eksempler:
Storbritannien: Intet fald i hyppighed af psykiske lidelser
Trods øget social accept i Storbritannien de seneste år af personer med en seksuel orientering/kønsidentitet, der skiller sig ud fra den ciskønnede heteroseksuelle norm, er ratioen med hensyn til psykiske lidelser blandt LGBT+-personer ikke mindsket.
Heller ikke hyppigheden med hensyn til misbrug af alkohol og narko blandt LGBT+-personer er faldet.
Dette konkluderer forskere, som har analyseret data fra henholdsvis i 2007 og 2014 om over 10.000 personer. Resultaterne er korrigeret for alder, køn og økonomiske faktorer.
Forskerne vurderer, at mobning og diskrimination måske er med til at forklare den øgede udbredelse af psykiske lidelser blandt bøsser og lesbiske, men ikke blandt biseksuelle.
Forskningen er gennemført under ledelse af en gruppe fra University College London og er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Psychological Medicine.
LBGT+-unge i Canada mere udsat for mobning
Over en fjerdedel af unge mellem 15-29 år, som tilhører et mindretal med hensyn til seksuel orientering eller kønsidentitet, har været udsat for mobning på deres uddannelsesinstitution.
Transkønnede var i større antal genstand for mobning end andre.
Det viser en undersøgelse blandt over 1.200 LGBT+-unge i Canada, som er gennemført ved hjælp af et online-spørgeskema i 2019 og 2020.
Projektet blev ledet af en gruppe forskere på Québec Universitet.
Mobningen var mest udbredt i raceblandede grupper og blandt socialt udsatte.
Mobningen faldt med de unges stigende alder.
Mobningen førte til mere rapporteret ensomhed og gav en øget risiko for isolation og selvstigmatisering.
Lesbiske forældre i Belgien beretter om diskrimination
En analyse af lesbiske pars overgang til at blive forældre i Belgien viser, at disse personer og deres børn oplever udfordringer på flere niveauer, der er knyttet til forældreskabet.
Diskriminationen spænder fra juridiske forhindringer i forhold til at blive anerkendt som forældre til social misbilligelse med hensyn til deres familiemønster. Forskningen giver også indsigt i, hvilke strategier de lesbiske forældre bruger til at understøtte harmoni og samling i familien.
Analysen er baseret på semistrukturelle interviews og omfatter 16 lesbiske par i alderen 21-52 år, som fik børn ved insemination med donorsæd.
Forskningen er udført af to forskere fra Université Libre i Bruxelles i samarbejde med en italiensk kollega.
