Fagkronikken er udtryk for skribentens egne erfaringer og holdninger.
Der er en livlig debat om kunstig intelligens og det fremstormende sociale netværk TikTok fra Dancebyte i Kina med 3,5 mia. downloads.
Den gammeldags krig med at erobre lande og naturresurser er erstattet med en ny krigsform med at vinde kontrol og styring af menneskers tanker, følelser og adfærd i de mentale og geopolitiske landskaber.
TV 2 har vist, hvordan Dancebyte har udviklet TikTok i to versioner – en klog og kreativ version til Kina med en algoritme, der fremmer undervisningsvideoer, og en dum og passiv version til Vesten med en algoritme, der fremmer ligegyldige dansevideoer. Tidligere etikmedarbejder hos Google, Tristan Harris, udtaler til TV 2, at Kina ”eksporterer opiumversionen til resten af verden”.
En fremtrædende forsker i medieteknologi, Nita Farahany, advarer i avisen The Guardian om, at ”TikTok is part of China’s cognitive warfare campaign” – at der lige nu er et våbenkapløb, der handler om at kunne bruge kunstig intelligens til at indfange, styre og forvolde skade på det menneskelige sind.
Det menneskelige sind var tidligere blot udsat for kommerciel påvirkning fra forbrugsindustrien, som de fleste borgere lærte at acceptere som et nødvendigt onde, uanset dets mulige ødelæggende virkning på vores fysiske og psykiske sundhed og jordklodens resurser. Vi har dernæst accepteret, at tech-industrien laver datahøst på vores adfærd på internettet til videresalg, markedsføring og manipulation.
Hvorfor tillader vi datahøsten af vores sind helt frivilligt?
Videnskabelige studier bekræfter igen og igen, at apps med kunstig intelligens (engelsk forkortelse: AI) er effektive til at udløse belønningsstoffet dopamin i din hjerne. Selvom der absolut intet reelt sker, higer børn efter at være på TikTok i timevis. De kan ikke sige stop og må tvangsmæssigt scrolle videre, sende memes og selv få nye ”spændende” memes skræddersyet af AI kun til dig.
Den reelle verden med forpligtende venskaber og meningsskabende gøremål er blevet alt for anstrengende. Måske som konsekvens af skader i hjernens neurale opbygning opstået ved al for tidlig skærmbrug. Derfor vil jeg som ekspert sige, at der er god grund til bekymring, når det digitale koloniserer barnets livsverden.
Første bekymring er, at chatbots er designet til at holde brugerne konstant engageret og til at reagere på et barns input på en måde, der efterligner menneskelig samtale med empati, validering og opmærksomhed.
Dette kan få børn til at udvikle en afhængighed af disse virtuelle ledsagere. Børn kan begynde at stole for meget på chatbots for at få et nemt følelsesmæssigt følgeskab, hvilket hæmmer deres evne til at udvikle den sunde og mere emotionelt og kognitivt krævende interaktion med jævnaldrende.
Anden bekymring er, at chatbots langt overgår forældrene i at give børnene samvær, opmærksomhed og anerkendelse, hvilket jeg selv bitterligt har erfaret. Forældre kan have travlt med arbejde, huslige pligter eller selv være optaget af internettet, hvilket giver dem begrænset tid til samvær med deres børn.
Chatbots er på den anden side tilgængelige 24/7 og kan give konstant opmærksomhed og interaktion til børnene. Dette kan skabe en situation, hvor børn henvender sig til chatbots for at få følelsesmæssig støtte i stedet for at søge vejledning fra deres forældre, hvilket fører til, at barnet reelt får ødelagt sin livsnødvendige emotionelle forældretilknytning.
Tredje bekymring som beskrevet i begyndelsen af artiklen er, at chatbots er kontrolleret og styret af tech-industrien og køberne, som kun tjener deres egne interesser. Det kan børn ikke gennemskue. Børn kan søge råd om mental sundhed, identitet, venskab, eller blot dagligdags beslutninger fra chatbots, som lader som om, de giver velinformeret eller ansvarlig vejledning.
Snapchat indførte her i 2023 My AI som første ven øverste i feedet. My AI er din personlige ven og kan ikke fravælges. Forretningsmodellen er ifølge professor i dataetik Thomas Ploug:
– Når brugerne skriver med My AI og stiller den spørgsmål, kan firmaet nemlig høste en masse værdifulde data, som der er kæmpe salgspotentiale i, som han har sagt til DR.
Dette resulterer i, at børn modtager vildledende eller manipuleret information og spejles forkert på deres indre behov og udfordringer, der som konsekvens har virkninger på børnenes psykiske velbefindende, udvikling og evne til at træffe reelle livsduelige valg.
Selvom kunstig intelligens og chatbots virker som en bekvem løsning til at opfylde psykologiske behov hos børn og unge og fritager dem for at skulle træne intellektuelle og psykosociale færdigheder, er der betydelige bekymringer.
Disse chatbots skaber en falsk følelse af kammeratskab og fællesskab, overgår forældre i at udvise opmærksomhed og give emotionel omsorg og støtte og har vanedannende egenskaber, som ved hvert besøg høster og kommercialiserer intim viden om brugerens tanker, følelser, sårbarheder og behov.
I den analoge verden er barnet udstyret med indbygget instinktiv forsigtighed og alarmklokke mod at være ubeskyttet, i ukendt landskab eller over for ukendte mennesker. Men på internettet er denne alarmklokke annulleret, fordi vi alle opfatter skærmen i vores skød som en intim og sikker zone. Tilliden til skærmen er særdeles bekvem for tech-industrien, såvel som for de konkrete personer, som ønsker at manipulere og udnytte børn til egne formål.
Det digitale kan sammenlignes med en parasit, som koloniserer belønningssystemerne i børns hjerner og dernæst overtager styringen af deres sind.
Forskere siger, at vi mennesker (og demokratiet) taber kontrollen med, hvordan vores fremtid skal formes, når vi overgiver styringen til tech-industrien, kunstig intelligens og højstbydende købere.
Når barnets biologiske programmering først er blevet brain-hacket, trænet og formet af de allestedsnærværende sociale medier, chatbots og den kunstige intelligens, så er det for sent at fortryde og rapporter viser, at udfaldet er særdeles dystert.
