Fagkronikken er udtryk for skribentens egne erfaringer og holdninger.
Hvad vil det sige at være psykisk syg? Gennemgående for langt de fleste psykiatriske diagnoser er ideen om stabilitet, vedvarenhed og kontekstuafhængighed. Du kvalificerer ofte kun til en psykiatrisk diagnose, hvis din tilstand ikke forandrer sig. Med forandring menes forandring over tid eller forandring fra den ene situation til den anden. Du har ikke en depression, hvis du kun er deprimeret, når du er på arbejde, men aldrig derhjemme. Du har heller ikke en depression, hvis du kun er deprimeret i én uge. Og du har heller ikke en depression, hvis du er deprimeret hver dag i flere år, men kun er det en halv time om dagen. Stabilitet, vedvarenhed og kontekstuafhængighed er karakteristisk for psykiske lidelser.
Stabiliteten tager oftest udgangspunkt i patientens forestillinger om fortiden. I en af de populære depressionstests ved navn Major Depression Inventory kategoriseres depressionen ud fra, hvordan du har haft det de sidste to uger. Testen handler ikke om, hvordan du havde det for tre uger siden, og den handler heller ikke om, hvordan du forventer at have det i morgen. Den ser altså fuldstændig bort fra, hvordan du havde det på alle andre tidspunkter end de sidste to uger. P, der også peger frem i tiden. Om generaliseringen er korrekt, god eller dårlig ved vi ikke, når vi konkluderer den. En af de problematiske antagelser, som er gemt i selvvurderingstests, er ideen om, at du selv ved, hvordan du har det, og at du kan huske, hvordan du har haft det i præcis de sidste to uger. Med andre ord så er der gemt en idé om, at du har indsigt nok i dig selv til at give en korrekt beskrivelse. Om netop det er tilfældet, undersøger testen imidlertid ikke.
Det interessante ved, at det er stabilitet, som konstruerer psykisk lidelse, er, at netop stabilitet de fleste andre steder i samfundet er et ideal. Stabilitet i økonomien, stabilitet i arbejdslivet, stabilitet i engagementer, stabilitet i behandlingen. Når noget bliver opfattet som godt, så ligger der ofte et stabilitetsideal indlejret heri. Stabilitet giver tryghed; stabilitet gør, at vi kan forudsige fremtiden. Men stabilitet er også en konstruktion. Kan nogen forudsige præcist, hvad de vil tænke og gøre på onsdag kl. 9.21? Nej, det kan de ikke. Det ville de imidlertid kunne gøre, hvis alt var fuldstændigt stabilt og dermed forudsigeligt. Men … mennesket er jo ikke stabilt, og det er måske derfor, psykiatriske diagnoser ofte har stabilitet som omdrejningspunkt?
Nedenunder stabiliteten ligger der ideer om sandhed og virkelighed, som er de helt store skurke, når det kommer til psykiske lidelser. Kigger man på en anden af de populære depressionstests ved navn Beck’s Depression Inventory II bliver der stillet spørgsmål til, hvordan du ser på tingene. Fx kan du sætte kryds ved følgende udsagn: Jeg synes, at jeg er fuldstændig mislykket som menneske. Det interessante er imidlertid ikke, at du synes dette, men derimod at du tror på, at dette er sandheden. Jeg kan fx godt synes, at jeg er mislykket som menneske, men hvis jeg blot har dette som ét perspektiv blandt andre – f.eks. at jeg også synes, at jeg klarer mig godt som menneske i andre henseender – så er det jo ikke deprimerende. Årsagen til depressionen ligger altså i, at jeg tror, mit perspektiv både er et faktum og det eneste faktum.
Pointen er, at det er troen på fakta, som er det problematiske, ikke vores tanker som sådan. Som behandler bør man måske derfor begynde at reflektere – sammen med patienten – over de mange forskellige definitioner, der er af sandheden, og at ingen af disse definitioner er sandheden eller virkeligheden. Det er vores subjektive – oftest implicitte – definitioner af sandhed og virkelighed, som er problemet, og derfor kunne det være værd at arbejde med netop disse forforståelser. Her tænker jeg ikke på kognitiv terapi, da denne også ofte tager udgangspunkt i, at der findes sandheder (men at disse blot er anderledes end dem, som patienten har).
Forsøg på definitioner af sandhed og virkelighed er en filosofisk disciplin. Jeg skriver ”forsøg”, fordi der ikke findes nogen endegyldig og uproblematisk definition. Der findes mange forskellige forsøg på at beskrive virkeligheden, og her får du nogle af dem:
Uden at gå ind i de mange problemer, som hver af ovenstående har, er pointen blot, at der findes mange forskellige forståelser at vælge imellem. Når vi hævder noget som værende sandt, ligger der ofte en særlig antagelse nedenunder – en antagelse, der oftest er ureflekteret og opleves som sand. Pointen er, at det er de uudtalte definitioner af sandhed og virkelighed, som er problemet, og at vi kan hente inspiration fra filosofien i arbejdet med disse.
