Fakta og myter om børns udvikling

Fagkronikken er udtryk for skribentens egne erfaringer og holdninger.

De fleste, der enten arbejder med børn eller selv har børn, kan nikke genkendende til, at viden om børns udvikling fylder meget i dag.

Som et eksempel er skærmbrug et varmt emne: Kan skærmene hjælpe børnene til læring, eller er de til skade for børnenes udvikling? Dette tjener ikke bare som et eksempel på et emne, der hyppigt diskuteres, men kan også bruges som eksempel på et område, der kan dele vandene. Måske fordi vi alle har været børn engang, er barndommen og udviklingen noget, der altid er til debat, og som kan have en tendens til at være holdningspræget.

18. oktober udkom vores bog ”Fakta og myter om børns udvikling”. Formålet med bogen er at trække de personlige holdninger og erfaringer ud af ligningen og i stedet fremstille, hvad vi ved om børns udvikling fra et videnskabeligt perspektiv. Derudover er hensigten at fremme en videnskabelig og nuanceret tilgang til at forstå børns udvikling for dermed at bygge en stærkere bro mellem forskning og praksis.

Lille Jacob er midt i et tigerspring

Det første frø til bogen blev sået, da vi med ganske kort mellemrum i 2016 begge blev forældre for første gang. Her stiftede vi bekendtskab med fænomenet ”tigerspring” (Rijt et al., 2018), der eksempelvis af nybagte forældre ofte anvendes til at beskrive små børns udvikling.

Det undrede os, at vi trods flere års forskning i udviklingspsykologi aldrig havde stiftet bekendtskab med fænomenet, og selv i de udviklingspsykologiske grundbøger eller ved internationale udviklingspsykologiske konferencer glimrer fænomenet ved sit fravær. Det gjorde os nysgerrige på det videnskabelige grundlag bag begrebet tigerspring, men også på den kløft, der til tider kan være mellem forskning og praksis.

Siden er vi kun blevet opmærksomme på flere aktuelle diskussioner om børns udvikling, og på hvor vanskeligt det kan være at finde videnskabelige svar på de mange spørgsmål.

Vores bog henvender sig til forskellige faggrupper, der arbejder med børn, fx psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Der skal ikke herske tvivl om, at både praksis og forskning bidrager til betydningsfuld viden om børns udvikling, men vi ønsker med vores bog at bygge en stærkere bro mellem de to områder med det håb, at det vil blive lettere at anvende en videnskabelig tilgang i praksis.

Det intensive forældreskab og den konstante informationsstrøm

Der er formentlig flere grunde til, at børns udvikling fylder meget, men særligt to faktorer spiller en rolle.

Først og fremmest, er der sket en ændring i måden at være forælder på. For mange præges forældreskabet i dag af en enorm usikkerhed og tvivlen på sig selv. Forældreskabet karakteriseres af en høj grad af involvering i barnets liv og kan betegnes som et intensivt forældreskab (se fx Faircloth, 2014).

Forældrene tillægges en nærmest altafgørende og determinerende betydning for barnets udvikling, og derved kommer forældrenes betydning for barnets udvikling til at fremstå i målestoksforholdet 1:1 (se fx Gopnik, 2016). Problemerne ved denne opfattelse er måske nok indlysende; man undervurderer derved bl.a. betydningen af andre faktorer såsom andre omsorgspersoners betydning eller barnets egen indflydelse på udviklingen. Synet på barnets udvikling bliver så at sige unuanceret.

For det andet lever vi i en tid, hvor information – og misinformation – er alle vegne. Det er nemt at få fat i information, og vi er aldrig langt fra en google-søgning, hvor gode råd eller holdninger og ”synsninger” optræder på forskellig vis. Det kan være vanskeligt og ikke mindst tidskrævende at navigere i denne konstante informationsstrøm.

Desuagtet opsøger mange forældre og fagpersoner information om børns udvikling som aldrig før. Børns udvikling er blevet en kæmpe industri, og det kan være vanskeligt at vurdere kvaliteten af den information eller de råd, man møder.

Børns udvikling kan ikke betragtes uden nuancerne

I bogen belyser vi nogle af de højaktuelle temaer, som man som fagperson eller småbørnsforældre formentligt før eller siden vil møde, og som typisk er forbundet med flere misforståelser.

Tematikkerne er foruden skærmbrug og tigerspring også motorisk udvikling, søvn, hukommelse, tosprogethed og leg. Aldersmæssigt er fokus på børn i førskolealderen. Andre temaer kunne lige så vel have været med i bogen, men forhåbningen er, at det for læseren undervejs bliver tydeligt, at der er flere fællestræk mellem tematikkerne, og at disse fællestræk kan overføres til andre temaer ved børns udvikling.

Formålet er, udover at belyse nuancerne ved de forskellige tematikker, også at præsentere videnskabelig viden om børns udvikling på en let tilgængelig måde for derved at bidrage til at mindske den føromtalte kløft mellem forskning og praksis. Udfordringen ved forskningen kan nemlig være, at den er vanskelig at tilgå og til tider svær at forstå.

Derudover skal det ikke glemmes, at videnskaben naturligvis også indeholder begrænsninger, og fremstilles videnskaben forkert og unuanceret kan det i sig selv lede til misforståelser. Fx kan ét signifikant fund ikke tolkes som sandheden i sig selv, og vi må heller ikke glemme, at det også altid er vigtigt at have for øje, om en videnskabelig konklusion bygger på en korrelation eller kausal sammenhæng. Fx er det ikke uden betydning om en sammenhæng mellem mistrivsel og øget skærmbrug skyldes, at øget mistrivsel fører til øget skærmbrug (eller omvendt), eller om en helt tredje faktor spiller ind på fundet af denne sammenhæng.

Når vi diskuterer børns skærmbrug, om børn må vækkes fra middagsluren eller noget helt tredje, er det vigtigt altid at have nuancerne med. Kun derved kan vi tage højde for den komplekse udvikling, og kun på den måde sikrer vi at træffe de bedste beslutninger om, hvornår og hvordan børn skal understøttes i deres udvikling.

Vi håber med bogen at fremme flere nuancer i debatten om børns udvikling, og dertil håber vi, at fagpersoner vil kunne bruge bogen i praksis. Ikke kun i forhold til at finde svar på de enkelte tematikker, men også som en guide til at trække på udviklingspsykologien og videnskaben i praksis.

I samarbejde med praksis håber vi på at kunne få styrket broen mellem forskning og praksis.