Fødselsdepression handler aldrig kun om ét menneske

– At blive forælder øger i sig selv risikoen for at debutere med depression eller en anden psykisk lidelse. Det vækker noget bestemt i os. Forældreskab er ikke bare endnu en stressfaktor, som mennesker oplever i løbet af livet. Fødselsdepression er et særligt fænomen.

Dette er det nu muligt at ”slå fast med syvtommersøm”, siger Johanne Smith-Nielsen, lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, der henviser til ”gode danske registerstudier” om emnet.

Johanne Smith-Nielsen har sammen med Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet, været med i et fagligt panel, der blev etableret som led i Sundhedsstyrelsens indsats i forhold til fødselsdepression.

Depression i forbindelse med graviditet og fødsel er et mere udbredt fænomen, end mange er klar over. Det forekommer hos omkring 11 pct. af mødre og 7-8 pct. af fædre ifølge Sundhedsstyrelsens nye såkaldte Info-blad vedr. fødselsdepression. Andelen gælder perioden fra graviditeten til op til et år efter fødslen.

Hvis man ikke tidligere har haft en depression, er risikoen størst ved første barn og falder gradvist ved eventuelt følgende fødsler. Fødselsdepression kan ramme forældre i alle aldre og sociale grupper, men de psykosociale risikofaktorer for depression i almindelighed øger også risikoen i denne periode. Depressionen påvirker en persons tanker, følelser og adfærd og kan også have indvirkning på hele familien.

Både reaktioner og relationer

Fødselsdepression opdages gennem systematisk opsporing som en del af svangreomsorgen og sundhedsplejen. Her bruges spørgeskemaer, der kan give indikationer på symptomer, nemlig skemaerne EPDS (Edinburgh Postnatal Depression Scale) samt til fædre specifikt GMDS (Gotland Male Depression Scale).

En egentlig diagnose forudsætter en udredning, da begge skemaer ikke blot fanger eventuelle tegn på depression, men også angst og andre psykiske vanskeligheder, der kan opstå i forbindelse med forældreskab.

– Det er personer, der har det skidt med at være forælder, føler ikke at kunne klare det, er ked af det, er skuffet, er bange, og som måske har fantasier af forskellig art om barnet. Fødselsdepression spænder over en række forskellige reaktioner. Også angst og perceptionsforstyrrelser for eksempel. Jeg ser det som en relationel lidelse. Man kan godt have haft depression og så få en fødselsdepression, siger Svend Aage Madsen.

– Det er sjældent, at der er tale om klart afgrænsede, ”rene” depressioner, siger Johanne Smith-Nielsen.

Screening stadig ufuldstændig

Johanne Smith-Nielsen og Svend Aage Madsen konstaterer om samfundets reaktion på fødselsdepression, at screeningen er vokset i omfang gennem de seneste år. Hertil kommer, at Sundhedsstyrelsen udfører en målrettet indsats for at modvirke fødselsdepression efter en politisk beslutning herom.

Desuden er der blevet stiftet en forening om mistrivsel under barsel, og i fortællinger på sociale medier og i podcasts insisterer stadig flere forældre på, at der findes andre oplevelser med at blive forælder end de idealiserede fremstillinger.

Hertil skal lægges, at opfattelsen af fødselsdepression blandt fædre er ændret fra satire for 20 år siden, fx tegninger af mænd der sad på gulvet med en sut i munden og græd, til tilbud om rådgivning og samtaler.

Men samtidig er der ifølge de to faglige eksperter stadig et stykke vej at gå med hensyn til at opfange personer med fødselsdepression.

Johanne Smith-Nielsen beretter fra sin undervisning af sundhedspersonale, at der stadig er mange, som siger ja til, at de anvender EDPS- og GMDS-skemaerne til screening, men de bruger kun skemaerne, når de vurderer, at ”der er behov for det” – altså når de ser tegn på fødselsdepression.

– Der synes blandt nogle fagprofessionelle at være en bekymring for at skabe et problem, hvor der måske ikke var noget problem. Men det er vigtigt, at alle får skemaet for at signalere, at der ikke er nogen antagelse på forhånd om, hvorvidt vedkommende har det godt eller skidt. En universel udrulning af screening skal afdække, hvem der er i risiko, og kan ydermere have en forebyggende effekt, siger hun.

Johanne Smith-Nielsen tilføjer, at der her ligger en særlig udfordring i at nå indvandrerkvinder. Det er en heterogen gruppe, men generelt er det personer, som i mindre grad får tilbud om screening end resten. Færre kommer i behandling, og der kan være vanskeligheder med at skaffe tolkning. Samtidig er indvandrerbørn formentlig mere i risiko end danske børn.

Svend Aage Madsen noterer som endnu et problem, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorg stadig kun er anbefalinger – ikke retningslinjer.

Psykologer bør have central rolle

Når det gælder behandling, observerer Svend Aage Madsen og Johanne Smith-Nielsen, at der i mange kommuner mangler psykologer til behandling for fødselsdepression. Der kan være flere måneders ventetid.

Sundhedsplejen tilbyder i mange kommuner forældregrupper eller fødselsdepressionsgrupper. Initiativet er ifølge de to faglige eksperter velkomment, for når forældre, der ikke trives, mødes andre forældre i samme situation, kan det mindske følelsen af stigmatisering.

Men grupperne kan aldrig erstatte psykologbehandling, samstemmer de.

– Psykologer er den eneste faggruppe, der har den rigtige kompetence til både at lave en grundig udredning og lytte efter, forstå og hjælpe på en måde, der er tilpasset den enkeltes særlige situation, fastslår Johanne Smith-Nielsen.

Behov for et dobbelt blik

Men da fødselsdepression adskiller sig fra generel depression og angst, bør psykologer være bedre rustet til at tage imod denne særlige gruppe, mener Svend Aage Madsen og Johanne Smith-Nielsen.

Fødselsdepression kan i nogle tilfælde hæmme en forælders evne til at læse og reagere hensigtsmæssigt på barnets signaler, og depressionen kan således få negative konsekvenser for barnets sociale udvikling og mentale helbred, hvis den ikke behandles.

– En behandling for symptomer på depression giver ingen garanti for, at behandlingen forebygger, at en forælder med fødselsdepression får en negativ effekt på barnet. Man skal som psykolog have et dobbelt blik: Man skal vide, hvad det vil sige at kæmpe og bakse og bøvle med sit liv og kunne arbejde med det, men det er lige så vigtigt, at man er i stand til at vurdere samspillet og arbejde med forældre-barn-relationen og desuden har kompetence til at vurdere spædbørns og småbørns psykiske sundhed, siger Johanne Smith-Nielsen med henvisning til forskning om emnet.

Hun minder om, at når det gælder behandling for fødselsdepression, har behandlere ansvaret for mindst to mennesker, og det kan også være en hel familie.

– Alle kan ikke bare tage personer med fødselsdepression i behandling. Det er et særligt felt, siger Svend Aage Madsen.

Forslag om målrettet uddannelse

Sundhedsstyrelsens indsats indebærer i forhold til psykologer et antal virtuelle forelæsninger om fødselsdepression.

– Vi håber på, at der kommer deciderede uddannelsesforløb. Kvalificerende kurser over hele dage, der også er praksisorienterede, så det bliver muligt at måle på egen praksis, om behandlingen virker på både forælderen og barnet, siger Svend Aage Madsen og understreger, at der indtil videre kun er beskeden viden om effekten på barnet af en fødselsdepressionsbehandling.

– Det ideelle ville være kurser, der indgår i en specialistuddannelse, så deltagere kan få credit for deltagelse som del af en specialistuddannelse. De fleste psykologer er inde i en struktur, hvor de også gerne vil have en specialistgodkendelse. Et sådant tiltag vil øge motivationen til at tage kurset, og det vil samtidig være et signal om, at behandling af fødselsdepression er en vigtig kompetence, siger Johanne Smith-Nielsen.

Begge påpeger, at det ydermere kunne styrke fødselsdepression som fagfelt, hvis der etableres et fagligt selskab om prenatal- og forældreskabspsykologi.

Sundhedsstyrelsens indsats generelt handler om mere viden om fødselsdepression, men lige så meget om afstigmatisering. Med hensyn til afstigmatisering er der stadig ”noget at udrette” blandt psykologer i forhold til en normalisering, vurderer de to faglige eksperter. Det gælder særligt med hensyn til fædre og fødselsdepression.

– Men psykologer har i kraft af deres fag en grundlæggende interesse og er ikke så bange for at tale om tingene, mener Johanne Smith-Nielsen.

– Og når der bliver opslået kurser, så strømmer det til, siger Svend Aage Madsen.

Forebyggelse og tæt koordinering

Johanne Smith-Nielsen og Svend Aage Madsen håber, at det lykkes at nå frem til en tilstand, hvor alle tilbydes screening under graviditeten, ligesom stort set alle tilbydes screening efter fødslen, yderligere forebyggende indsats, specialuddannede psykologer og en tæt koordinering mellem sundhedspleje, læger og psykologer, som sikrer både mental og praktisk støtte til vordende forældre.

– Tænk hvis vi kunne sætte psykologisk behandling i gang for moderen, for faderen, for familien på et tidligt tidspunkt. Tænk hvis vi ved at opdage symptomer tidligt kunne afværge, at mange børn bliver født ind i en familie med fødselsdepression, siger Svend Aage Madsen og slutter:

– Som psykologer kan vi stræbe efter, at så mange som muligt af vores kolleger får uddannelse om fødselsdepression, og at det kan være med til at gøre en positiv forskel.