Graviditet betyder udvikling af en forældre-barn-relation

Publiceret 02.10.2023 Af Anna-Katherine Højland, aut. klinisk psykolog Læsetid: 7 minutter

Fagkronik: Tilblivelsen af nye forældre-barn-relationer behøver yderligere tværprofessionel opmærksomhed i et relationsperspektiv før og efter fødsel. Gravide og nye familier har behov for, at vi systematisk faciliterer samtaler om relationers udvikling, kvalitet og betydning. Der er brug for kompetente periantal psykologer.

Fagkronikken er udtryk for skribentens egne erfaringer og holdninger.

58.430 nye små mennesker.

I 2022 blev der født 58.430 små nye mennesker i Danmark.

Graviditet og fødsel betyder ikke kun tilblivelsen af et barn, men også tilblivelsen af nye forældre og forældre-barn-relationer. At bære et barn, føde og nære dets trivsel og udvikling er langtfra kun en naturlig, ukompliceret affære. Det er, som den nu afdøde professor i psykologi, Daniel Stern, påpegede, den hurtigste og mest komplekse menneskelige udviklingsproces, vi overhovedet kender til.

Et ikke kun somatisk, men også psykologisk perspektiv er derfor helt afgørende for at støtte i kompleksiteten af de hastige transitionsprocesser. Det er som bekendt den tid, hvor fysisk som psykisk sundhed og socioemotionel udvikling grundlægges og med stor betydning for den videre udvikling og trivsel som menneske.

Hvad der sker eller netop ikke sker for os som menneske i denne livsfase, har jeg gennem de seneste 30 år fagligt og klinisk været optaget af og arbejdet med som først jordemoder og nu som klinisk perinatal psykolog.

Flere ressourcer til familiedannelsesområdet

Meget sundheds- og tværprofessionel indsats før og efter fødsel for de 58.430 nye børn og familier er desværre for ensidigt organiseret omkring at observere, screene for og hindre somatiske risici, belastninger og komplikationer for barn og mor, tillige med et ekstremt stort arbejdspres for professionelle med komplekse arbejdsopgaver.

Psykologiske risiko– og belastningsfaktorer, komplikationer og svære udfordringer ophober sig ikke sjældent i perinatalperioden, fordi de forbliver uidentificerede, ustøttede grundet ressourcemangel, overses og derfor ikke rettidigt og i rette omfang adresseres, som det de er – nemlig som dybe psykologiske behov og problemstillinger hos børn og forældre og i forældre-barn-relationen.

Mange unødige komplekse og negative konsekvenser sker for spædbørn, forældre og nye forældre-barn-relationer på svangre-, føde- og barselsområdet i Danmark, der alt for længe og nu akut og i alvorlig grad mangler værdige rammer og betingelser for at deres dygtige jordemødre og tværfaglige personale kan løse deres kerneydelser.

Konsekvenserne betyder også, at meget forebyggende arbejde i svangreomsorg og fødselshjælp og ikke mindst opfølgning af børn og familier fra fødsel må vige eller står stille.

Vi har meget viden tilgængelig fra forskning og kliniske erfaringer til at arbejde mere med et forebyggende, støttende og nærende og tidligt intervenerende fokus fremfor udredning og behandling, hvor der først er mistrivsel og måske fejludvikling.

Det økonomiske perspektiv og tempo i sundhedsvæsenet kolliderer med den viden, vi har om betydningen af individuel identifikation af forhold og behov og det procesorienterede arbejde, der skal ske, hvis man vil støtte familier i sunde familiedannelsesprocesser.

Konsekvenserne er mange og dagligt synligt i mit kliniske arbejde som perinatal psykolog, der yder perinatal psykoterapi, forældre-barn-samspilsbehandling og behandling af perinatal depression og angst og af traumatiske graviditets– og fødselsforløb.

Konsekvenserne ser jeg også i de mange opgaver, jeg varetager med undervisning og supervision af professionelle i familiedannelsesområdet, hvor mange forståeligt er ramt apati, opgivenhed og nedslidning foruden tilstande som belastningsreaktioner og alvorlig stress.

Forældre-barn-relationen før og efter fødsel forbliver ofte ”the forgotten patient”, fordi det i mange kliniske sammenhænge ikke når at komme tilstrækkeligt i fokus i en travl somatisk, klinisk hverdag på hospitalerne.

Newborn Behavioral Observations (NBO)

Vi må arbejde med et systematisk, metodisk og nærende tværprofessionelt greb i frontlinjen, når vi skal yde relationsstøttende indsatser i forhold til børne– og familiedannelsesperspektivet før og efter fødsel i såvel normalpopulationer som højrisikopopulationer.

Et sensitivt, åbent og nysgerrigt emotionelt engagement fra tværprofessionelle er afgørende for at støtte forældre i at blive nysgerrige på deres unikke spædbarns signaler og behov.

Forældre bliver forældre til et unikt barn, og metoden Newborn Behavioral Observations (NBO) er et bud på en enkel, billig og kraftfuld metode, der rækker ud til og nærer spædbarnets behov for kontakt og stimuli og nærer den tidlige forældre-barn-relation.

NBO-metoden anvendes tværprofessionelt i mange lande og i stigende grad verden over. NBO-metoden er udviklet af professor og psykolog Kevin Nugent.

Sammen med 1.700 andre klinikere og forskere fra 48 lande deltog jeg på den 18. verdenskonference i World Association for Infant Mental Health (WAIMH) i juli i Dublin ”EARLY RELATIONSHIPS MATTER: ADVANCING PRACTICE, POLICY AND RESEARCH IN INFANT MENTAL HEALTH”.

WAIMH-konferencens åbningstale blev holdt af Kevin Nugent, der også er grundlægger af Brazelton Institute i Boston. Her resumerede han udviklingen af den relationsstøttende, spædbarns- og familiefokuserede metode Newborn Behavioral Observations (NB0), der er udviklet ud fra den omstændige spædbarnsundersøgelse Neonatal Behavioral Assessment Scale (NBAS), som er i øvrigt anvendes i forskning.

Selv blev jeg trænet og certificeret i NBO-metoden i 2010 af Kevin Nugent og siden herfra udpeget som NBO-underviser i Danmark i 2018.

Vi har nu undervist flere end 600 tværprofessionelle i NBO-metoden i Danmark. Siden 2010 har jeg arbejdet med metoden i udredning af spædbørn og i intervention i perinatalpsykologiske, traumebevidste terapier med sårbare forældre-barn-populationer som psykolog på fødeafdeling gennem mange år og som privatpraktiserende perinatal psykolog.

I NBO arbejder vi med det unikke spædbarn i transition fra det intrauterine liv til livet uden for livmoderen og dets forældre. I NBO gives barnet en stemme vedrørende dets signaler og behov, som kan være hjælpsomt for forældre i at forstå, hvordan de kan støtte deres barn i forhold til regulering vedrørende kontakt, mad, gråd, trøst og søvn.

Dette er i skarp kontrast til, hvorledes man tidligere og meget objektivt har forsøgt at lære sig noget om spædbørn ved kun at observere spædbarnet. I NBO arbejdes der nænsomt og systematisk med et følelsesmæssigt engagement med barnet og forældrene. I NBO arbejder vi således med og uddanner professionelle til at engagere sig emotionelt med barnet og forældre og forlade en ekspertlig måde at tilgå til familier i familiedannelse på.

Spædbørn har ret til og livsnødvendigt behov for at blive talt til, set og lyttet til med et emotionelt engagement.

At arbejde NBO-baseret er at skabe ”moment of meetings”, ”moments of miracles” og tillige ”wonderfully warm memories” sammen med forældre og barnet og hele tiden ud fra barnets nuværende signaler og behov.

Psykologiske behov i forældre-barn-relationen ikke må overses eller være ustøttede

Meget arbejde venter os forude.

  • Opprioritering af perinatalpsykologiske indsatser

Nye forældre-barn-relationer mangler hjælp fra perinatal psykologer før og efter fødsel. Der mangler ligeledes systematiske henvisningsmuligheder til denne form for hjælp. Så længe det ikke findes, opretholdes ulighed i sundhed for børn, forældre og familier i familiedannelse. I alt arbejde med børn og familier bør der også anamnestisk være fokus på at genbesøge den tidlige familiedannelse i et relationsperspektiv.

  • Støtte til nye, sårbare forældre-barn-relationer

Sårbare, nye forældre-barn-relationer behøver systematisk støttende indsatser før, under og efter fødsel. Vi har derfor udviklet de særlige kurser PRÆNATAL NBO og ADVANCED NBO-træning i Danmark for tværprofessionelle, hvor fokus er på de spædbørn og forældre, der befinder sig i en vanskelig start på livet sammen som eksempelvis præmature, rusmiddeleksponerede, væksthæmmede, syge eller nyfødte og spædbørn med misdannelser/handicap og/eller forældre med obstetriske komplikationer, mentale helbredsproblemer og traumatisk fødselsforløb.

  • Tværprofessionel træning i familiedannelse

Vi har udviklet det 1-årige uddannelsesforløb ”Familiedannelse & Perinatalt Mentalt Helbred” for tværprofessionelle, der ønsker at medvirke til større sammenhæng mellem svangre- og fødeområdet og den tidlige børne– og familieindsats, der skal starte prænatalt.

Udviklingen af sunde forældre-barn-relationer kræver et professionelt emotionelt engagement.

”Everything is possible if we try together”.

Om Anna-Katherine Højland

Stifter og ejer af EKSISTENS – Psykologisk Klinik for Gravide, Fødsler, Spædbørn, Tilknytning, Forældre & Familier.

Autoriseret klinisk psykolog.

Specialist i klinisk børne – og ungepsykologi, jordemoder, sonograf og udpeget NBO-underviser i Danmark.

Forfatter til bogen ”Familiedannelse – Tværfaglige perspektiver på det relationelle møde mellem professionelle og familier” sammen med Jan Kaa Kristensen (Dansk Psykologisk Forlag, 2022).

Referencer

Brazelton, T. B. & Nugent, K. The Neonatal Behavioral Assessment Scale. 4th Edition. Mac Keith Press. (2011)

Goth, A.F. Fødsler er også psykologiske. P – Psykologernes Fagmagasin. 2021 Nr. 3

Højland & Kaa Kristensen: Familiedannelse. Tværfaglige perspektiver på det relationelle møde mellem professionelle og familier. Dansk Psykologisk Forlag (2022)

Højland – politiken: Jordemoder og psykolog: Vi har en forældet svangreomsorg i Danmark. Politiken 19.12.2020

Nugent, K. Understanding Newborn Behavior & Early Realtionships. The Newborn Behavioral Observations (NBO) System Handbook. Brookes Publishing Company. (2007)

Stern, D. Moderskabskonstellationen – Et helhedssyn på psykoterapi med forældre og små børn. Gyldendal. (2004)

Find mere om