Medicin kan være en absolut nødvendighed, for der er ikke noget, der kan trække tæppet væk under en patient, end hvis den medicinske behandling svigter. Samtaleterapi kan også yde et vigtigt bidrag.
Sådan er den traditionelle tilgang i behandlingen af personer med skizofreni, når Jens Erland Jensen gør status. Han gør sig til talsmand for, at også andre væsentlige elementer bør indgå, for at behandlingen er dækkende.
Jens Erland Jensen er afdelingsledende psykolog på Psykiatrisk Center Ballerup, som ligger nordvest for København og hører under Region Hovedstadens Psykiatri. Stedet består af en stor klynge af lave, aflange, grå bygninger.
I en af bygningerne, Døgnafsnit 10, er der 12 sengepladser. Her foregår rehabiliteringen af personer med skizofreni og beslægtede lidelser i et forløb på typisk seks måneder. Skizofreni er en sygdom, som ofte er forbundet med hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser. Ydermere svækker skizofreni de ramte personers kognition, motivation og evne til at indgå i sociale sammenhænge.
Jens Erland Jensen har en hovedpointe om, at disse sidstnævnte aspekter bliver forsømt i traditionel behandling. Det er samtidig aspekter, som står centralt på Døgnafsnit 10, hvor målet med forløbet er at forvandle patienterne til borgere.
– I vores afdeling er vi gået fra kun at tage afsæt i den traditionelle bio-psyko-sociale sygdomsmodel til at anlægge et rehabiliteringsblik. Behandlingen ændrer sig, når man skifter fra fokus på symptomer og samtale til at se på menneskets funktionsniveau i dagligdagen og mennesket som grundlæggende handlende og deltagende. Så bliver etablering og vedligeholdelse af struktur i dagligdagen og deltagelse i aktiviteter centralt, siger Jens Erland Jensen på sit kontor, hvor adskillige bøger og rapporter tiltrækker opmærksomhed foruden to lysende computerskærme.
Patienterne er ikke så syge, at det er relevant, at de bor på en institution. Men patienterne har typisk flere akutte genindlæggelser bag sig, og dette mønster er afsnittet opsat på at bremse.
Udgangspunktet for deres behandling er deres egne mål og ønsker.
– Skizofreni er langt mere end hallucinationer og vrangforestillinger. Der er mange områder, der bliver påvirket af sygdommen. Derfor er struktur og deltagelse en del af kernen i selve behandlingen. Gennem at indarbejde struktur og gennem social deltagelse i trygge og støttende miljøer sætter vi ind i forhold til blandt andet fravær af initiativ, selvstigmatisering og angst. Det er vanskeligheder, som ni ud af 10 af vores patienter har, siger Jens Erland Jensen, som har en T-shirt med billedet af en astronaut og budskabet ”Give me some space” på under en åbentstående, sort skjorte.
Han siger, at det for længst er fastslået i forskningen, at skizofreni har særdeles forskellige sygdomsbilleder hos de ramte – med forskellige begyndelser og forløb. Han opfordrer til at overføre den nuancerede sygdomsforståelse til behandlingen.
Jens Erland Jensen oplyser, at Døgnafsnit 10 gennem de seneste over 10 år har anvendt en behandlingsmodel, der er helhedsorienteret og tværfaglig, og det er med stigende fokus på arbejde ”med det relationelle, med gruppedeltagelse og med øgning af patient-til-patient støtte og positiv gruppedynamik”.
– Interaktion og observation 24-7 giver et detaljeret billede af, hvordan den enkelte er ramt af sygdommen, og hvordan vedkommende har forsøgt at håndtere sin sygdom. Håndtering af symptomer og ændring af adskillige års indarbejdede vaner og strategier kræver en kompleks intervention over tid, og en tværfaglig indsats giver mening, siger han.
Døgnafsnit 10 råder over en række faglige kompetencer: læge, psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejersker, sosu-assistenter og socialrådgiver, og afsnittet kan desuden trække på en diætist. En præst kommer regelmæssigt på besøg til eventuelle uformelle samtaler.
Netop en opprioritering af tværfaglighed i psykiatrien er, hvad Dea Seidenfaden, fungerende formand for Dansk Psykolog Forening, for nylig opfordrede til. Dea Seidenfaden appellerede til, at der i 10-års planen for psykiatrien i Danmark kommer en helhedsorienteret behandling.
49-årige Pia fra hovedstadsområdet gennemgik seks måneders rehabilitering på Døgnafsnit 10 frem til juli 2021. Hun er nu udskrevet af Distriktspsykiatrien og er trappet ud af medicin:
– Det har nærmest reddet mit liv at være i Ballerup. Jeg er glad, og jeg trives.
– Jeg fik en rutine om at komme op om morgenen, hvilket ellers kunne være svært. Jeg fik et ugeskema, så jeg havde overblik over aktiviteterne.
– Jeg lærte også en masse socialt. Jeg havde mistet kontakten til venner, men jeg fik i Ballerup nye venskaber i grupperne. Det sociale gjorde mig meget træt i begyndelsen, og det var hårdt, men min gradvist øgede eksponering over for andre og for omverdenen var godt planlagt.
– Personalet gav mig kærlige spark bagi, så jeg rykkede mig hele tiden. Der var plads og tid til, at det kunne ske i mit tempo. Tilliden og varmen var afgørende for, at det lykkedes.
Patienterne på Døgnafsnit 10 er henvist af psykiater, OPUS (den opsøgende behandling af unge med psykosesymptomer), distriktspsykiatri eller akutte sengeafsnit. Patienterne skal være parat til at arbejde med deres sygdom, og de må ikke være afhængig af misbrug under opholdet.
Det er et åbent afsnit, og forløbet består af tre faser, nemlig udredning, den egentlige rehabilitering og udslusning.
Jens Erland Jensen siger, at rehabiliteringen i virkeligheden er cirkulær, for mål justeres løbende sammen med patienten under indtryk af udviklingen. Det kan blandt andet være på grund af ny selvindsigt hos patienten eller opdagelse af hidtil uudnyttede ressourcer hos patienten eller i omgivelserne.
Under rehabiliteringen laver patienten hver uge et skema sammen med en kontaktperson. Skemaet indeholder elementer, der understøtter struktur og øger sociale kompetencer, hvortil kommer fysisk udfoldelse. Ugeskemaet afspejler patientens mål og ønsker. Der er desuden undervisning i sygdomslære, psykosociale færdigheder og angst/selvværd.
Strukturen består af faste rutiner med nattesøvn og dagens tre måltider.
Det sociale øves i dagligdagen og i diverse fælles aktiviteter, heriblandt livsstilsgrupper/madlavning i grupper og fredagshygge. Der tilskyndes og hjælpes til sport, spil, leg, kreativitet og samvær, for gennem disse aktiviteter kan patienterne ”opnå en mere umiddelbar og kropslig mere afstemt måde at være til på”.
Det fysiske omfatter daglig morgengymnastik og en fælles gåtur om eftermiddagen, som samtidig bliver rutiner. Desuden er der mulighed for blandt andet fitness og boldspil. Filosofien er, at mennesket ikke kun er hjerne, men også krop.
Jens Erland Jensen fortæller, at ergoterapeuten hjælper med at få indpasset aktivitet og rutiner i dagligdagen. Fysioterapeuten afhjælper blandt andet skader og livsstilssygdomme. Socialrådgiveren bistår ikke mindst i overgangen mellem Døgnafsnit 10 og kommunerne. Sygeplejerskerne og sosu-assistenterne får det hele til at hænge sammen. De følger patienterne i disses opture og nedture, øver omstrukturering af tanker og vejleder om deltagelse i fællesskabet.
– Der er en række fagligheder ind over, og det sker i en tæt, løbende koordinering, siger Jens Erland Jensen. Læger og psykologer står ikke alene.
Om psykologers rolle specifikt siger han, at de kan bidrage med meget mere end samtaleterapi og udredning.
– Vi har som psykologer en unik viden om blandt andet ungdomspsykologi, motivation, indlæring, pædagogik og sociale dynamikker, der kan være med til at videreudvikle den rehabiliterende og psykosociale behandling, siger han.
Udslusningen til tilværelsen i egen bolig er indtænkt i hele forløbet på Døgnafsnit 10. Weekendorlov forbereder patienterne til at komme hjem igen. Dagligdagens opgaver skemalægges, så de får rutiner og vaner. For eksempel er det nemmere at støvsuge, hvis det er en rutine, end hvis det er noget, man skal tage sig sammen til.
Inden udskrivelsen koordineres det fremtidige samarbejde omhyggeligt mellem et af regionens behandlingstilbud og et netværk bestående af socialrådgiver, jobcenter, hjemmevejleder, hjemmehjælper samt frivillige organisationer på området. Hensigten er at modvirke, at den opbyggede viden om patienten går tabt.
Her kan psykologer ifølge Jens Erland Jensen også gøre en forskel i forhold til at sikre optimal organisering og kommunikation, så hjælpen tilpasses til, at skizofreni er en meget kompleks sygdom.
Om effekten af den helhedsorienterede tilgang siger Jens Erland Jensen, at der kommer positive tilkendegivelser fra tidligere patienter. Men der mangler undersøgelser af effekten af behandlingen.
Derfor forsøger Døgnafsnit 10 at få hjælp til evaluering af den tilgang, som benyttes på Psykiatrisk Center Ballerup. Afsnittet har blandt andet indgået forskningssamarbejde herom med Julie Midtgaard, psykologuddannet professor på Københavns Universitet og forskningsleder på Psykiatrisk Center Glostrup, et andet psykiatrisk center i Region Hovedstadens Psykiatri.
Samme Julie Midtgaard oplyser, at der generelt savnes indsigt om, hvorfor og under hvilke omstændigheder rehabilitering virker. Hun siger, at ”rehabilitering kan betegnes som en kompleks intervention, og kun når konteksten medtænkes, og ansatte og brugere involveres, vil det blive tydeligt, hvad de aktive ingredienser er, og disse kan tages med videre”.
I mellemtiden udpeger Jens Erland Jensen behovet for genindlæggelse – eller snarere fraværet af et sådant behov – som en omtrentlig målestok for effekten.
– Genindlæggelser, særligt de akutte, er ødelæggende for rehabiliteringen, siger han.
Foreløbig kan Jens Erland Jensen konstatere, at en intern gennemgang af indlæggelsesmønstret på Døgnafsnit 10 i perioden 2014-2019 tyder på en markant nedgang i antallet af genindlæggelser pr. år – og stort set ingen genindlæggelser inden for 30 dage af udskrivelsen af afsnittet.
Skizofreni er en alvorlig og sjælden sygdom. Skizofreni er en psykose og påvirker evnen til at tænke, føle og vurdere virkeligheden.
Personer med skizofreni har svært ved at sortere i sanseindtrykkene og tillægge dem korrekt betydning, og de bruger meget energi på det. Det går ud over overblikket.
Personer med skizofreni risikerer at miste tidligere sociale evner og blive mere indadvendt.
Sygdommen bryder typisk ud i 16-24 års-alderen. Over 40.000 danskere lever med skizofreni – der er flere mænd end kvinder.
Skizofreni findes i flere former og sværhedsgrader med hensyn til symptomer. Paranoid skizofreni er den mest udbredte form. Skizotypi er den letteste variant.
Almindelige symptomer på skizofreni er:
Hallucinationer og vrangforestillinger samt – sekundært – tankeforstyrrelser, tankemylder og forstyrret sprog. Hertil kommer flere afledte problemer.
Jens Erland Jensen fremhæver, at skizofreni er en nuanceret sygdom med mange facetter, hvilket taler for en meget individualiseret behandling.
Han henviser til en nylig artikel i det videnskabelige tidsskrift World Psychiatry. Her anbefales det, når diagnosen stilles, at undersøge i forhold til 17 karakteristika:
En dansk undersøgelse om personer med skizofreni viser ifølge psykiater Jes Gerlach følgende:
Cirka 20 procent bliver raske.
Cirka 30 procent har perioder med genopblussen af de psykotiske symptomer.
Cirka 30 procent har flere svære psykotiske perioder med længerevarende indlæggelser.
Cirka 20 procent er vedvarende psykotiske med mange symptomer trods behandling.
Hovedkilde: Psykiatrifonden
