Hun er forsker og vil lykkes med sin teori ude i praksis

– Da jeg afsluttede min ph.d., stod jeg med en følelse af at have nørdet virkelig meget i virkelig lang tid. Nu havde jeg rigtig meget lyst til at lave noget, hvor jeg kunne få lov at dele ud af al min viden. Det var her, at ”Forstå din baby” kom ind i billedet. Her kunne jeg få lov at dele min viden om, hvordan sociale samspilsmønstre har betydning for barnets udvikling.

Ordene kommer fra psykolog og postdoc Ida Egmose Pedersen. I august 2022 modtog hun Dansk Psykolog Forenings juniorpris for sin nytænkende forskning på Center for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet.

I begrundelsen for at prisen tilfaldt netop hende, lød det, at hun modtog den for sit bidrag til ”udviklingen af et strategisk vigtigt praksisområde inden for psykologien, særligt i form af ’Forstå din baby-indsatsen’”.

”Forstå din baby-indsatsen” er et forskningsprojekt, der har til formål at klæde førstegangsforældre bedst muligt på til at forstå og møde deres 0-1-åriges sociale og følelsesmæssige behov. Dette sker bl.a. i samarbejde med sundhedsplejersker fra 10 samarbejdskommuner, der har været med til at udvikle indsatsen.

Inden Ida Egmose Pedersen var med til at søsætte ”Forstå din baby”-indsatsen, nørdede hun i en årrække med mikrokodning i laboratoriet ud fra observationer af forælder-spædbarn-samspil.

– Noget af det, vi har gjort, er at mikrokode barnets blik eller morens berøring. For hvert sekund har vi set på, om barnet ser på moren, og hvordan moren rører ved barnet – er det på en omsorgsfuld eller en legende måde? Bagefter har vi sammenholdt det med nogle mere overordnede betragtninger. Det kunne være reciprocitet, altså hvor meget plads der er til barnets initiativer, og i hvor høj grad samspillet er præget af gensidighed. På den måde kan vi se, hvordan den her gensidighed opstår sekund for sekund. Her har noget af min forskning vist, at pauser i den forbindelse er meget vigtige. Gensidigheden opstår, når moren giver plads og afventer, for det er her, det helt lille barn får mulighed for at byde ind. Det er vi ikke de første forskere, der opdager, men det bekræftes af vores studier, siger Ida Egmose Pedersen.

Det er et stykke meget detaljeorienteret arbejde, Ida Egmose Pedersen og hendes kollegaer foretager, når de observerer videomateriale med sociale samspil mellem mor og barn. De benytter sig af observationsværktøjer, som er udarbejdet til netop dette, men selvom værktøjerne tilstræber en grad af objektivitet, vil der altid være en snert af subjektivitet forbundet med observationer foretaget af mennesker.

– Nogle ting er lettere at vurdere end andre. Skal man fx vurdere en mors ansigtsudtryk, kan man jo godt blive i tvivl om, hvorvidt man tolker det på samme vis som en kollega. Men det er utrolig spændende at sidde sammen og kalibrere vores opfattelser og arbejde os frem til en fælles forståelse, siger hun.

Social tilbagetrækning kan have mange årsager

Efter at have siddet i laboratoriet og lavet grundforskning i en årrække var lysten til at komme ud og gøre brug af sin opnåede viden i virkelighedens verden stor hos Ida Egmose Pedersen.

Sammen med professor Mette Skovgaard Væver og kollegaer gik hun i gang med at udvikle programmet ”Forstå din baby”. Målet var at klæde sundhedsplejersker endnu bedre på til dels at observere den sociale kontakt mellem spædbørn og forældre og dels at rådgive dem efterfølgende – og naturligvis i sidste ende gøre forældre bedre til at møde deres barns sociale og følelsesmæssige behov.

”Forstå din baby” er tilrettelagt som en efteruddannelse for sundhedsplejerskerne i kommuner, som alle i forvejen arbejder ud fra metoden Alarm Distress Baby Scale (ADBB). Denne er en standardiseret screeningsmetode til at observere barnets evne til social kontakt, som er blevet brugt i Danmark siden 2005 og i dag er implementeret i næsten alle danske kommuner.

– ADBB er en metode, hvor sundhedsplejerskerne vurderer tegn på social tilbagetrækning i forhold til nogle kriterier på i alt otte forskellige områder. Måske observerer man, at et barn har kortvarige øjenkontakter eller ikke selv opsøger øjenkontakt, ikke har ret megen ansigtsmimik eller ikke tager initiativ til samspil. Vi udviklede overbygningen ”Forstå din baby”, fordi vi oplevede, at sundhedsplejerskerne gerne ville klædes bedre på i forhold til at vejlede forældrene og tale med dem om barnets ressourcer og eventuelle udfordringer, siger Ida Egmose Pedersen.

Hun understreger, at det kan have mange årsager, når et barn udviser tegn på social tilbagetrækning. Hun sammenligner det at observere, om et barn trækker sig tilbage socialt, med at tage temperaturen på barnet. Er der feber, siger det noget om barnets tilstand, men ikke noget om hvad den bagvedliggende årsag til temperaturstigningen er. Social tilbagetrækning hos et spædbarn kan være udtryk for medfødte syndromer, udviklingsforstyrrelser, uopdaget fysisk sygdom, stofpåvirkning under graviditeten, men det kan også skyldes relationelle vanskeligheder mellem barn og forælder.

Med ”Forstå din baby”-indsatsen bliver sundhedsplejerskerne bedre rustet til på systematisk vis at vejlede alle forældre om, hvor deres lille barn er i sin sociale og følelsesmæssige udvikling, og hvordan forældrene bedst støtter barnet, dér hvor han eller hun er lige nu, siger Ida Egmose Pedersen.

Ud over efteruddannelse af sundhedsplejerskerne består ”Forstå din baby” også af et online videotek, hvor både fagprofessionelle og forældre kan gå ind og hente forskningsbaseret viden om barnets sociale og følelsesmæssige udvikling. På videoteket er der også inspiration at hente til aktiviteter, der er gode for forældre-barn-relationen i barnets første år.

På Facebook og Instagram har holdet bag ”Forstå din baby” oprettet konti med selvsamme navn, og uden at have lavet reklame for dem er der mere end 10.000 brugere, der følger med. I løbet af foråret skal hele projektet ”Forstå din baby” evalueres.

– Vi vil både kigge på den overordnede effekt af indsatsen, men der kan også være forskelle i, hvor meget forældrene har brugt indsatsen, fx om de har været inde og se videoer i videoteket. Vi vil derfor også kigge på, hvem der har anvendt videoteket, og om det har gjort en forskel i forhold til de forældre, der ikke har benyttet det. Vi har dog den udfordring, at vi har haft en pandemi, som vi skal forholde os til – hvordan kan den have påvirket vores resultater? Til sommer bliver de første resultater præsenteret på konferencen The 18th World Association for Infant Mental Health World Congress, som afholdes i Dublin 15. til 19. juli, siger Ida Egmose Pedersen.

Teori og forskning skal tilpasses praksis

– Hvordan bliver forældres sensitivitet fx operationaliseret i forskellige observationsredskaber, og hvordan påvirker det vurderingen af forælderens kompetencer afhængigt af, om man anvender det ene eller det andet redskab? Det er enormt spændende. Og hvordan udvikler vi så gode kriterier, at vi indfanger det, vi gerne vil undersøge, samtidig med at vi sikrer, at to personer uafhængigt af hinanden foretager nogenlunde ens vurderinger af de samme samspil? Nogle gange kan vi som fagfolk observere den samme adfærd, men alligevel bagefter have svært ved at blive enige om, hvad den er et udtryk for. Det er nogle problematikker, som er vigtige at se nærmere på, siger hun.

Ida Egmose Pedersen er ikke kun optaget af, hvordan metoderne anskues og udvikles i forskernes laboratorier, men lige så meget af hvordan de fungerer i virkeligheden.

– Én ting er at sidde herinde og nørde og have al tid i verden til det. Men hvordan ser det ud i praksis, hvor der er nogle helt andre krav til, at metoderne skal være robuste og nogle gange kunne foretages under tidspres? Det er her, det metodiske også bliver betydningsfuldt for praksis, siger hun og fortsætter:

– Målet med implementeringen af ADBB i de danske kommuner er, at sundhedsplejerskerne både inden for og på tværs af kommunerne i højere grad er enige om, hvad de ser, og hvornår barnet og familien tilbydes ekstra hjælp. Det skal ikke være forskelligt fra kommune til kommune, hvornår du tilbydes hjælp, hvis dit barn fx har vanskeligheder med øjenkontakt. Der skal være et vist grundniveau for, hvad forældre og børn tilbydes. At kommunerne har forskellige ressourcer, skal ikke lægges børnene og deres forældre til last, siger hun.

På længere sigt håber Ida Egmose Pedersen også, at der kan blive penge til at følge op på ADBB-undersøgelserne med det mål for øje at hjælpe sundhedsplejerskerne med at blive endnu skarpere på, hvilken indsats de skal tilbyde de familier og børn, der udviser tegn på social tilbagetrækning.

– Vi vil også gerne gå skridtet videre og give sundhedsplejerskerne endnu bedre forudsætninger for at kunne hjælpe børn, der har udfordringer, videre i systemet. For der kan som sagt være mange årsager til, at et barn viser tegn på social tilbagetrækning. Og uanset denne udfordring skal et barn helst ikke sidde som etårig i en almindelig vuggestue og stadig være socialt tilbagetrukket, uden der er gjort en indsats. De børn skal følges tættere, og vi skal vide, hvordan det går dem, og hvor de senere i livet kommer hen, siger hun.

Et andet område, hvor forskningen har brug for at blive tilpasset til den kliniske virkelighed, som sundhedsplejersker og psykologer møder, er i forhold til, hvordan fødselsdepression påvirker den tidlige forælder-barn-relation.

– Det er fx nødvendigt, at vi får en bedre forståelse for, hvordan en fødselsdepression spiller ind på forældre-barn-relationen og samspillet. Der er forsket i det, men vi skal koncentrere os meget mere om nuancerne. Jeg har set mere end 300 samspil mellem mødre og deres børn, hvor nogle af mødrene havde en klinisk fødselsdepression. Men da jeg så samspillene, vidste jeg ikke, hvilke mødre der havde en depression. Og det var ret interessant, at det meget ofte ikke var muligt for mig at aflæse, hvilke af mødrene der rent faktisk var ramt. I forskningen har man været meget optaget af at undersøge mødre med fødselsdepression som en samlet gruppe, men mine erfaringer og nyere studier peger på, at vi skal interessere os mere for forskellene blandt mødre med fødselsdepression, siger Ida Egmose Pedersen.

Vil sikre kvalitet

At det blev forældre-barn-relationen, som Ida Egmose Pedersen besluttede at kaste sin faglige kærlighed på, har hun ikke fortrudt, og hun har masser af idéer til fremtidige projekter. Hun oplever, at både forældre og fagfolk efterspørger samme pakke som ”Forstå din baby” til aldersgruppen et til tre år, hvilket hun sagtens kunne forestille sig blev en realitet på et tidspunkt.

Når hun en dag skal se tilbage på sin karriere som forsker og psykolog, håber Ida Egmose Pedersen, at hun kan glæde sig over at have været med til at kvalitetssikre de metoder, der bruges, når samspillet mellem forældre og børn skal observeres og analyseres. Det er vigtigt for hende, at det er metoder, der beviseligt fungerer godt i praksis. Der ligger allerede mange forskningsbaserede metoder tilgængeligt, men de bør undersøges nærmere med henblik på at finde frem til dem, der fungerer allerbedst for de fagfolk, der arbejder med området ude i praksis.

– En forskningsgennemgang fra 2015 identificerede over 500 redskaber, hvoraf langt de fleste kun var anvendt i et enkelt studie. Der er altså brug for, at forskningen arbejder mere i samme retning. Blandt de redskaber, som oftere anvendes i forskningsstudier, er der dog fortsat en mangel på grundige undersøgelser af metodernes psykometriske egenskaber. Vi har brug for flere studier, der undersøger spørgsmål som: Måler den her metode overhovedet det, som vi regner med? Og ikke mindst: Er det muligt at implementere metoden og bevare dens psykometriske egenskaber i en travl praksis? siger hun.

På det punkt kommer Ida Egmose Pedersen formentlig til at blive udfordret på sine ambitioner, fortæller hun. Der er nemlig ikke ret meget prestige i at undersøge og evaluere metoders psykometriske kvaliteter. Derfor kan det være svært at rejse penge til disse formål.

Ikke desto mindre er det en nødvendighed, hvis børnene i sidste ende skal have den bedste hjælp.