Det er lige før, at Felicia Nyløkke ved at følge med i dagens nyheder fra den store verden kan forudse, om hendes arbejdsgiver snart vil ringe og bede hende møde ind på job. Som psykolog i Forsvarets Veterancenter er hun en del af et internationalt kriseberedskab, hvor hun nærmest fra time til time kan blive bedt om at pakke kufferten, fordi hun skal ud at yde akut hjælp til danske soldater, der er udstationeret i nogle af verdens brændpunkter.
Sidst, hun var afsted, var i august 2021, da danske soldater fik til opgave at hjælpe med at få 1.000 danskere og afghanere med tilknytning til Danmark ud af Afghanistan. Her fik Felicia Nyløkke en søndag eftermiddag besked om, at hun skulle rejse til Islamabad, og allerede mandag morgen sad hun i et fly sammen med resten af den delegation, der skulle bistå de danske soldater.
“Det var en meget speciel opgave at være med til. Vi tog afsted uden at vide præcist, hvad vi ville komme ned til, og vi blev først briefet i flyet på vej derned. Min opgave var at få fat i de soldater, der havde været ude i de mest pressede situationer. Det var blandt andet de soldater, der var på landingsbanen i Kabul, mens der blev skudt på dem. Nogle nætter sov vi på stengulvet i lufthavnen i Islamabad, hvor vi i starten kun måtte opholde os i et glasbur. Der var det svært at have fortrolige samtaler. Men langsomt blev der slækket på kravene, og vi tog ind på nogle hoteller i Islamabad, der blev vurderet sikre, hvor soldaterne også kunne få sovet,” fortæller hun.
Missioner, som den Felicia Nyløkke var på i Islamabad sidste år, udgør kun en del af hendes arbejde. Siden hun blev ansat som psykolog i Veterancenteret for otte år siden, har hendes job været mangefacetteret. Ud over at være en del af det internationale kriseberedskab arbejder hun også med udredning og behandling af veteraner og pårørende, primært fra sin base på Karup Flyvestation. Her kan alle tidligere udsendte soldater og deres pårørende få psykologhjælp, hvis de har problemer, der relaterer sig til en udsendelse – eller de kan henvises til en af de psykologer, som Veterancenteret samarbejder med.
“Hvis vi vurderer, at en tidligere udsendt eller en pårørende har psykiske problemer, der er udsendelsesrelateret, inviteres de til en udredende samtale, hvor de også skal udfylde et skema omkring deres symptomer. Så kommer de op på en konference, hvor jeg som specialkonsulent i samarbejde med den visiterende psykolog har til opgave at finde det bedste tilbud til netop ham eller hende. Vi arbejder ikke med behandlingspakker, men målretter altid behandlingen til den enkelte,” fortæller 40-årige Felicia Nyløkke.
Missionsforberedende undervisning for soldater, der står for at skulle sendes ud, er også en af de opgaver, som Felicia Nyløkke har ansvaret for. Meget handler om at ruste soldaterne til at kunne håndtere stress – både den akutte stress der kan opstå i farlige situationer, samt den akkumulerede stress der kan komme over tid. Men det handler også om at få talt om forholdet til ledelsen ude på missionerne og de udfordringer, der kan følge med, hvis man har bekymrede pårørende derhjemme. For chefer og ledere gælder det, at de får undervisning, der er tilrettelagt særligt for dem.
“Dem underviser vi i at varetage de udfordringer, der følger med, når man har ledelsesansvar. Det handler bl.a. om, hvad de kan gøre, hvis der opstår en dårlig gruppedynamik iblandt soldaterne. Og de får viden om, hvad der kan ske med soldaterne rent mentalt, når de er ude og ikke kan komme hjem og læsse frustrationer af på konen, og når de savner børnene. Det er noget, som kan påvirke hele gruppen, og som ledere skal være opmærksomme på,” siger hun.
Som psykolog på Veterancentret gør Felicia Nyløkke og hendes psykologkollegaer meget ud af at få et godt kendskab til de soldater, der skal sendes ud, og reglen er, at de støtter soldaterne før, under og efter udsendelser med henholdsvis undervisning og samtaler. Sammen med kollegaer rejser Felicia Nyløkke også ud på planlagte besøg i de lande, hvor soldaterne er udsendt i seks måneder ad gangen. Når soldaterne atter står på dansk jord, bliver deres individuelle trivsel igen vurderet. Hovedparten har heldigvis gode udsendelser, men er der nogen, der udviser tegn på mistrivsel, tilbydes de samtaler eller et egentligt psykologforløb, hvis de ønsker det.
“Når vi rejser ud, er vi altid to psykologer. Det er rigtig rart, når man kommer ud. Vi har også altid supervision, efter vi har været ude, ligesom vi har sparring med en leder før, under og efter en tjenesterejse. ”
“Vi får meget ros for vores system og for at arbejde så meget med forebyggelse. Vi tager f.eks. også med på soldaternes afsluttende øvelser, og vi er ude på kasernerne og holde oplæg og undervise. Håbet er, at soldaterne har set og oplevet os så meget, at de ikke har så mange barrierer, hvis de en dag får brug for at tale med en psykolog. Vi vil gerne give dem indtryk af, at vi er en af dem – vi er selvfølgelig ikke soldater – men vi står i samme uniform som dem, når vi er ude, vi har samme vaccinationssystem som dem, og hvis det er påkrævet på en udsendelse, bærer vi våben som dem. Vi prøver at minimere forskellen mellem dem og os, og jeg oplever i virkeligheden også, at det er meget få af soldaterne, der har forbehold,” siger hun.
Når Felicia Nyløkke tager ud som en del af det internationale kriseberedskab, er en af hendes vigtigste opgaver efter alvorlige hændelser at få foretaget psykologiske debriefinger og have individuelle samtaler der, hvor det skønnes nødvendigt. Hun skal også vurdere, om der er soldater, der har brug for at blive repatrieret, altså blive sendt hjem, fordi de har det for dårligt til at blive.
“Det er ikke mærkeligt, at der lige efter en alvorlig hændelse kan være PTSD-symptomer. Men hvis de bliver ved, skal vi handle på det. Vi prøver altid at holde soldaterne derude, hvis det overhovedet er muligt. Vi ved, at det bl.a. i forhold til at undgå PTSD er vigtigt at blive i gruppen. Et eksempel kunne være engang, da jeg tog til Kabul, fordi en bombe var sprunget på et af vores køretøjer. Heldigvis var køretøjet godt pansret, så ingen døde. Men soldaterne kunne ikke køre videre. Normalt vil de altid holde sig i bevægelse, fordi man bliver meget mere sårbar over for fjenden, hvis man forholder sig stille. Derudover havde soldaterne en VIP-person med, som de skulle beskytte. Men selvom de var topprofessionelle og klarede opgaven virkelig flot, holdt vi en psykologisk debriefing bagefter, hvor vi gennemgik hele forløbet. Derudover brugte vi også et redskab, soldaterne har, der hedder ”HABA”, som står for handlebaner. Det betød, at vi anbefalede soldaterne at tage ud og foretage præcis den scene, hvor de var blevet angrebet, igen,” siger hun.
Selvom psykologerne ved, at det er godt, at soldaterne kommer tilbage til deres normale opgaver efter en farlig hændelse, er der indimellem situationer, hvor det ikke kan lade sig gøre, fordi soldaten reagerer for kraftigt på det skete. Her kan løsningen for nogle være, at de overgår til administrativt arbejde, men forbliver i lejren. Felicia Nyløkke slår dog fast, at det ikke er for enhver pris, at en soldat skal forblive udsendt.
“De må selvfølgelig aldrig være så dårlige, at de er til fare for sig selv eller andre. De går trods alt rundt med våben. Jeg har prøvet en enkelt gang, hvor en soldat fik selvmordstanker, og i den situation skulle vedkommende selvfølgelig ikke gå med våben, og senere blev vedkommende også repatrieret,” fortæller hun.
I Veterancenteret, slår Felicia Nyløkke fast, arbejdes der kun med evidensbaserede metoder, der har vist sig effektive. Primært gælder det, at psykologerne benytter sig af behandlinger inden for den kognitive referenceramme, hvad enten det gælder angst, depressioner PTSD, parforholdsproblemer eller andre problemstillinger.
Inden for traumebehandling er det især metoderne PE (Prolonged Exposure) samt EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing), der ifølge international forskning har vist sig at have den bedste effekt. De to metoder er forskellige i deres tilgang til traumet, og psykologerne må fra klient til klient vurdere, hvilken der egner sig bedst.
Ved PE-metoden udsættes klienten for en imaginær eksponering af den hændelse, der har fremkaldt traumet. Med lukkede øjne genfortæller han eller hun traumet, alt imens fortællingen optages på bånd. Efter den imaginære eksponering drøfter man den imaginære oplevelse med klienten, hvilket også optages på bånd. Frem til næste terapisession, typisk en uge senere, skal klienten lytte til båndet hver dag.
“Det er bevist, at man derved kan få gjort ubehaget ved den traumatiserende oplevelse meget mindre. Selvom vi aldrig kan fjerne selve oplevelsen, så prøver vi at fjerne intensiteten i den, og vi ved, at PE egner sig særligt godt til situationer, hvor klienten har mange mareridt og flashbacks. Men man skal naturligvis kunne holde til at sidde alene derhjemme og lytte til båndet,” siger Felicia Nyløkke.
“Med EMDR går man ikke så dybt i detaljer omkring den traumatiske oplevelse som ved PE. Psykolog og klient sidder under terapien forskudt ved siden af hinanden som to skibe, der passerer hinanden. Psykologen vil bede klienten bringe den del af oplevelsen frem, som føles mest forstyrrende sammen med den negative selvopfattelse, og spørge til, hvordan denne følelse mærkes i kroppen. EMDR kan godt opleves som en mere skånsom metode, fordi man ikke går helt ned i alle detaljer.”
Felicia Nyløkke fortæller, at psykologerne arbejder med mange forskellige problemstillinger i det kliniske arbejde og ikke kun PTSD. Så længe problemet vurderes at have en forbindelse til en tidligere udsendelse, tilbyder Veterancentret psykologhjælp. Derfor er der også par, altså veteraner og deres ægtefæller eller kærester, der får terapi i regi af Veterancentret. For der kan udvikle sig problemer i parforholdsrelationen, når den ene part har været udsendt, ligesom det kan være den pårørende, der i forbindelse med udsendelsen oplever at få problemer.
“I de otte år, jeg har været her, er der kommet mere og mere fokus på de pårørende, og på hvor vigtige de pårørende er i forhold til, om soldaterne har det godt og undgår at få efterreaktioner. Derfor har vi ofte pårørende, der får tilbudt et terapiforløb. Det kan både være i forbindelse med en helt konkret hændelse, men det kan f.eks. også være en ung kvinde, der kun har nået at være kæreste med en soldat i kort tid, inden han skal udsendes, og så reagerer kraftigt på det. Hende kan vi også hjælpe,” siger Felicia Nyløkke.
En del af Veterancenteret er et videnscenter, tilføjer Felicia Nyløkke. Det sørger hele tiden for at holde psykologerne opdaterede med den nyeste viden på deres fagområde. Ligeledes udarbejder videnscenteret undersøgelser og statistikker, som psykologerne kan dykke ned i og bruge aktivt i deres daglige arbejde. Det kan for eksempel være opgørelser over, hvilke alvorlige hændelser der påvirker soldaterne særlig hårdt.
Som psykolog i forsvaret skal Felicia Nyløkke helst undgå, at hun bliver påvirket af sit arbejde. Inden hun blev ansat, var hun derfor igennem en screening, der skulle være med til at vurdere, om hun forventedes at have resiliens og robusthed nok til at kunne klare jobbet. Og i sit daglige virke har hun også et vedvarende fokus på selv at få bearbejdet det, hun både ser og hører om gennem sit arbejde.
“Når vi rejser ud, er vi altid to psykologer. Det er rigtig rart, når man kommer ud. Vi har også altid supervision, efter vi har været ude, ligesom vi har sparring med en leder før, under og efter en tjenesterejse. Men man hører også mange grimme ting i det almindelige terapiarbejde, så også her er vi meget opmærksomme på, at vi får den supervision, vi har brug for,” siger hun.
Uden for arbejdstid er Felicia Nyløkke meget opmærksom på, hvordan hun kobler fra og får rystet de til tider barske historier fra soldaterne af sig.
“Jeg elsker at ride og har mine egne heste. Nogle gange tager jeg afsted med en ven eller veninde og får snakket om alt muligt andet end arbejde. Men andre gange vil jeg helst ride alene. Jeg taler med så mange mennesker i min hverdag, og det kan jeg rigtig godt lide. Men indimellem kan jeg have brug for stilheden, og min hest kan jeg være sammen med uden at skulle sige noget som helst,” fortæller hun og tilføjer, at hun også løber med sine hunde for at holde sig i form til den årlige fysiske test, som hendes arbejdsplads afkræver af hende.
Selvom Felicia Nyløkke har et job, hvor hun er blevet opfordret til både at udfylde sin sidste vilje og skrive et afskedsbrev til sine efterladte i det tilfælde, hun skulle dø i forbindelse med sit arbejde, kunne hun ikke tænke sig noget som helst andet.
“Siden jeg skiftede fra psykiatrien til forsvaret, har jeg ikke set mig tilbage. Jeg har da kollegaer, som efter de har fået børn, har bedt om ikke at blive sendt ud. Og det synes jeg er forståeligt nok. Ens arbejde skal jo passe til ens liv. Min mor hader også, når jeg skal afsted, og min kæreste synes, det er træls. Men de bakker mig heldigvis op, fordi de ved, at jeg selv synes, at jeg har verdens fedeste job,” siger Felicia Nyløkke.
